Måned: maj 2021

En produktiv søndag

Jeg har sgu da egentligt været meget produktiv i dag, hvis jeg selv skal sige det….

Jeg stod tidligt op i morges, fordi jeg bare ikke kunne sove længere. Og fordi solen stod højt på himlen allerede klokken tisse-bæ, så gik jeg da fluks i gang med at male vores nyopstillede “stakit”, der egentligt bare er en masse slidte europaller.

Det fik jeg brugt hele formiddagen på, med hjælp fra Anita, da hun senere på morgenen kunne få flyttet sine fusser ud af sengen.

Derefter var det middagsmad. Og så var der en 3-timers tur på cyklen på programmet.

Fik tøffet gennem noget hedelandskab, et smut forbi Ribe og så hjemad i en dejlig medvind. Knap 100km blev det til.

Så var det lidt i skrutten. En tur i bad. Og så fortsatte jeg ellers med “stakittet”.

Vi har længe gerne ville have et stakit ude på terrassen, fordi det hele er så åbent. Men penge, det har vi sgu ikke meget af. Så de der fine og dyre stakitløsninger i byggemarkederne, det er prismæssigt lidt i overkanten.

Til gengæld har vi længe haft en masse paller til at stå. Og med lidt inspiration fra Pinterest, så fandt vi ud af, at man faktisk kan bruge paller som stakit. Så det gør vi nu.

Resultatet af dagens arbejde. Nu skal det bare have en gang eller to mere 🙂

Det bliver sgu godt når det er helt færdigt!

Endelig nogenlunde tilbage i løbeskoene!

Ja tak, ja tak og ja tak… Endelig nogenlunde tilbage i løbeskoene. Det har jeg været i en uge nu. Det er bare løb+gå-træning, hvor der er mere gå end der er løb. Men bare det at være ude i løbeskoene igen, det er simpelthen fantastisk.

Og så nåede jeg det endda lige, inden rapsmarkerne mister deres farver. Lææææækert. Dét gør mig glad 😀

Godt man har charme 😇

Tjaaaaa….. som min kammerat Harley siger, så er det da godt at man har charme. Ellers ville vi da være helt fortabte 😂

Når der gnides salt i såret (eller bare maskineriet) 😵

Daaaaaaaaaaaaamn….. troede faktisk, jeg var sluppet ret godt afsted med beskyttelsen af min cykel, mens jeg har siddet på Zwift hele vinteren.

Meeeeeeeen!

Nu fik jeg så, langt om længe, taget mig sammen til at skifte styrbånd. Og der kom den skinbarlige sandhed så.

Mit cockpit var slet ikke så kønt under styrbåndet, som jeg gik og troede.

Det er så’rn at sige, at der er blevet gnedet godt med salt i såret (eller maskineriet, om du vil) 😵

Noget af det, har faktisk angrebet selve styret. Så det er ikke alle steder på styrets overflade, det er lige kønt.

Jeg kommer sgu nok ikke udenom, at jeg skal ha skiftet styr på et tidspunkt.

Og så må jeg nok også hellere få investeret i en dedikeret indendørscykel til hometraineren, når vinteren igen nærmer sig, så jeg undgår at gnide mere salt i såret – eller maskineriet – på min lille Pocket Rocket 🤗

Av min pengepung, siger jeg bare 💰

Gule marker, ro i hovedet

Jeg ELSKER de gule marker, som vi har for tiden 😍

Jeg må i virkeligheden helst ikke cykle (eller løbe) pt., for at give min lyske ro. Meeeeeeen jeg sneg mig alligevel ud på en meeeeeget rolig rulletur i morges, så jeg kunne nyde synet af de gule rapsmarker.

Jeg ved ikke hvorfor. Men at cykle mellem rapsmarkerne, giver mig bare sådan en ubeskrivelig ro i hovedet 🤩

Bonusinfo: hvor jeg de sidste par uger har været øm i lysken efter bare en times rul på cykel, har jeg ikke mærket noget som helst til de 90 minutter i morges, hverken under eller efter.

Dét giver mig håb for en snarlig genoptagelse af min vanlige træningsmængde 🙏🏻

Keep practicing and be patient, results will come

Det tager tid at blive god til noget. Rigtigt lang tid. Så bliv ved med at træne og vær tålmodig. Vær ligeglad med hvad andre tænker. Så skal resultaterne nok komme! 💪🏼

Jeg savner samvær med ham her og dem her, og de savner samvær med mig

Forestil dig, at du ufrivilligt bliver nægtet samvær med dine elskede… sådan noget oplever jeg lige nu! Jeg savner samvær med ham og dem, og han og de savner samvær med mig…

Måske er det knap så dramatisk, som jeg får det til at lyde 😉 Men altså, både min lille pocket-rocket af en cykel (også kaldet Raketten) og mine løbesko, savner jeg virkeligt noget seriøst samvær med. Og det er så galt, at når jeg lige hurtigt møder dem i bryggerset og garagen, så fortæller de mig, at de også savner samvær med mig.

Og de er sure på mig… det kan jeg mærke.

Mine Hoka’er, er dem, som jeg har måtte undvære i længst tid. Vi troede, at det var min løbetræning, der skabte inflammationen i min lyske – men det er der faktisk usikkerhed om nu :O

For selvom det er min behandler, der siger, at jeg hverken må løbe eller cykle, så har jeg alligevel taget hele skylden på mine skuldre. Jeg vil jo ikke have, at hverken Raketten eller mine Hoka One One-løbesko, bliver sure på en person, der egentligt bare prøver at hjælpe mig, så jeg hurtigere kan få samvær med både cykel og løbesko igen.

Så når Raketten og mine Hoka’er kigger mig dybt i øjnene, med et dybt skuffet og ængsteligt blik, så fortæller jeg dem, at jeg for vores alles bedste, har besluttet, at vi ikke kan have samvær lige nu. Og at jeg faktisk ikke rigtigt ved, hvornår vi kan have rigtigt samvær igen.

Det er sgu bare ulykkelig kærlighed…

Min lille pocket rocket-børnecykel i str. 49, også kaldet Raketten. Den troede jeg, at jeg kunne have samvær med hele tiden. Men samværet forværrede inflammationen i min lyske. Så nu må jeg heller ikke have samvær med ham længere :'(

Men nå, jeg synes jo egentligt, at jeg kan mærke bedring efter jeg er stoppet med at løbe og at cykle. Og min behandler (og hendes ultralydsscanner) siger også, at inflammationen i min lyske, er på tilbagetog.

Så forhåbentligt går der ikke længe, før jeg kan have samvær med Raketten og Hoka’erne igen. Og de kan have samvær med mig.

Indtil da, så tror jeg også at mine ko-badebukser og mine blå lyn af et par svømmebriller, er ganske tilfredse, med at være i brug igen 😉

Mine ko-badebukser og blå lyn af et par svømmebriller, er nok meget glade for den ekstra tid, jeg kan tilbringe med dem, nu hvor vi har været adskilt siden december 😀

Tilbage i vandet – det var læææææx!

Så kom jeg sgu tilbage i vandet igen. Og daaaaaaaaamn det var lækkert. Følte mig hjemme allerede fra første armtag, selvom jeg ikke har svømmet i 140 dage. Aldrig, aldrig, ALDRIG nogensinde, er der nogen, der skal holde mig ud af vandet igen!

Det er de færreste svømmehaller, der har kunne nå at reagere på genåbningen, med kun halvandet døgns varsel. Så der var ingen svømmehaller i min umiddelbare nærhed, der kunne nå, at slå dørene op, til genåbningen i går morges.

Så jeg stod op, spiste morgenmad og tøffede afsted mod Kolding. Først til test, derefter til Slotssøbadet.

Jeg valgte bevidst, at jeg ville hoppe i ved 9-tiden. Min store frygt var, at svømmehallerne ville blive bestormet af alle dem, der har savnet at svømme. Og så tænkte jeg, at hvis jeg holder mig fra den deciderede morgensvømning og svømning sidst på eftermiddagen og om aftenen, så ville jeg nok undgå det værste.

Og det gjorde jeg sgu også… I hele Slotssøbadet store bassin, var vi nok aldrig mere end 4-5 personer i bassinet af gangen. Og jeg havde en hel bane for mig selv, i samtlige 80 minutter jeg var i vandet.

Jeg fik svømmet noget opvarmning, en fart-fartserie, en længere (let) aerob serie og noget afsvøm. I alt gav det mig 3800m, så ud af de 80 minutter i bassinet, var det vel godt og vel en times effektiv svømning.

Det var raaaaaaaart!

Altså bortset lige fra de gange, jeg smadrede hånden ind i banetorvet. Vendte for tidligt og satte af ud i ingenting. Og vendte for sent, så jeg smadrede min hæl ind i bassinkanten.

Totalt urutineret. Men nu er jeg da tilbage i vandet, og så skal rutinen nok komme hurtigt tilbage igen. Og det samme skal farten nok også gøre.

Nu skal jeg bare lige ha’ mine ømme arme til at blive normale igen, og alle andre svømmehaller til at åbne på mandag, så jeg kan komme tilbage i vandet igen, igen, igen og igen! 😀

En lyske der virker som om, at den aldrig har lyst til at hele op… Men nu åbner svømmehallerne da igen!

Fuuuuuck man. Normalt forsøger jeg altid at være positiv og kigge efter det positive, når jeg oplever modgang. Men jeg synes godt nok det er svært, med den her lyskeskade. Det er som om at den bare ikke vil slippe sit tag. Faktisk er det som om, at den tager mere og mere til.

Det startede som en løbeskade. Men det ser nu ud til, at det enten er en cykelskade eller en kombiskade af både cykling og løb. Der er i hvert fald ingen tvivl om, at cykling gør det værre. Særligt cykling med noget der bare minder om en lille smule intensitet, viser sig at være decideret gift for inflammationsniveauet.

Jeg har nu ikke løbet i et par uger. Og efter min seneste ultralydsscanning i torsdags, fik jeg besked på, at jeg også skulle holde mig fra at cykle. I hvert fald som minimum i én uge, indtil jeg havde været til behandling igen en uge senere.

Dén behandling er på fredag….

Men uden løb og svømning, kommer det ikke til at ske, at jeg også holder pause med cykling. Så jeg pillede intensiteten og noget af mængden ud af min cykling.

Men det føles alligevel som om, at det er blevet værre. Eller måske det bare er min hjerne, der får mig til at tro det. Who knows? Det finder vi ud af på fredag, når jeg skal scannes og have behandling igen…

For at være helt ærlig, så virker det lige nu virkeligt fjernt, at jeg kommer til at køre ræs i år. Men jeg krydser da fingre for, at der snart bliver rykket på noget.

Nu kom der så til gengæld den glædelige nyhed, at svømmehallerne åbner igen. Og det er da det positive!

Så fra og med torsdag, så kan du finde mig i klorvand. Så skal min svømmeform eddermugme tilbage igen!

Jeg har heldigvis været så smart, at jeg har trænet med elastikker, flere gange ugentligt, under hele lockdown. Så mine svømmemuskler er blevet vedligeholdt. Og det gør, at jeg kommer til at kunne klare en markant større mængde allerede fra starten, end dem, der ikke har lavet dryland træning.

Så med svømning tilbage på programmet, kan jeg nu endelig lade mine ben få totalt ro for en periode. Det er ikke optimalt. Men det er nødvendigt. Og så krydser jeg fingre for, at den ro, som benene nu får, tillader min lyske, at den kan hele hurtigt op igen.

Fingers crossed!

Scroll to top
Visit Us On FacebookVisit Us On InstagramVisit Us On Youtube