Jeg har sgu da egentligt været meget produktiv i dag, hvis jeg selv skal sige det….

Jeg stod tidligt op i morges, fordi jeg bare ikke kunne sove længere. Og fordi solen stod højt på himlen allerede klokken tisse-bæ, så gik jeg da fluks i gang med at male vores nyopstillede “stakit”, der egentligt bare er en masse slidte europaller.

Det fik jeg brugt hele formiddagen på, med hjælp fra Anita, da hun senere på morgenen kunne få flyttet sine fusser ud af sengen.

Derefter var det middagsmad. Og så var der en 3-timers tur på cyklen på programmet.

Fik tøffet gennem noget hedelandskab, et smut forbi Ribe og så hjemad i en dejlig medvind. Knap 100km blev det til.

Så var det lidt i skrutten. En tur i bad. Og så fortsatte jeg ellers med “stakittet”.

Vi har længe gerne ville have et stakit ude på terrassen, fordi det hele er så åbent. Men penge, det har vi sgu ikke meget af. Så de der fine og dyre stakitløsninger i byggemarkederne, det er prismæssigt lidt i overkanten.

Til gengæld har vi længe haft en masse paller til at stå. Og med lidt inspiration fra Pinterest, så fandt vi ud af, at man faktisk kan bruge paller som stakit. Så det gør vi nu.

Det bliver sgu godt når det er helt færdigt!

Daaaaaaaaaaaaamn….. troede faktisk, jeg var sluppet ret godt afsted med beskyttelsen af min cykel, mens jeg har siddet på Zwift hele vinteren.

Meeeeeeeen!

Nu fik jeg så, langt om længe, taget mig sammen til at skifte styrbånd. Og der kom den skinbarlige sandhed så.

Mit cockpit var slet ikke så kønt under styrbåndet, som jeg gik og troede.

Det er så’rn at sige, at der er blevet gnedet godt med salt i såret (eller maskineriet, om du vil) 😵

Noget af det, har faktisk angrebet selve styret. Så det er ikke alle steder på styrets overflade, det er lige kønt.

Jeg kommer sgu nok ikke udenom, at jeg skal ha skiftet styr på et tidspunkt.

Og så må jeg nok også hellere få investeret i en dedikeret indendørscykel til hometraineren, når vinteren igen nærmer sig, så jeg undgår at gnide mere salt i såret – eller maskineriet – på min lille Pocket Rocket 🤗

Av min pengepung, siger jeg bare 💰

Så kom jeg sgu tilbage i vandet igen. Og daaaaaaaaamn det var lækkert. Følte mig hjemme allerede fra første armtag, selvom jeg ikke har svømmet i 140 dage. Aldrig, aldrig, ALDRIG nogensinde, er der nogen, der skal holde mig ud af vandet igen!

Det er de færreste svømmehaller, der har kunne nå at reagere på genåbningen, med kun halvandet døgns varsel. Så der var ingen svømmehaller i min umiddelbare nærhed, der kunne nå, at slå dørene op, til genåbningen i går morges.

Så jeg stod op, spiste morgenmad og tøffede afsted mod Kolding. Først til test, derefter til Slotssøbadet.

Jeg valgte bevidst, at jeg ville hoppe i ved 9-tiden. Min store frygt var, at svømmehallerne ville blive bestormet af alle dem, der har savnet at svømme. Og så tænkte jeg, at hvis jeg holder mig fra den deciderede morgensvømning og svømning sidst på eftermiddagen og om aftenen, så ville jeg nok undgå det værste.

Og det gjorde jeg sgu også… I hele Slotssøbadet store bassin, var vi nok aldrig mere end 4-5 personer i bassinet af gangen. Og jeg havde en hel bane for mig selv, i samtlige 80 minutter jeg var i vandet.

Jeg fik svømmet noget opvarmning, en fart-fartserie, en længere (let) aerob serie og noget afsvøm. I alt gav det mig 3800m, så ud af de 80 minutter i bassinet, var det vel godt og vel en times effektiv svømning.

Det var raaaaaaaart!

Altså bortset lige fra de gange, jeg smadrede hånden ind i banetorvet. Vendte for tidligt og satte af ud i ingenting. Og vendte for sent, så jeg smadrede min hæl ind i bassinkanten.

Totalt urutineret. Men nu er jeg da tilbage i vandet, og så skal rutinen nok komme hurtigt tilbage igen. Og det samme skal farten nok også gøre.

Nu skal jeg bare lige ha’ mine ømme arme til at blive normale igen, og alle andre svømmehaller til at åbne på mandag, så jeg kan komme tilbage i vandet igen, igen, igen og igen! 😀