Så kom jeg sgu tilbage i vandet igen. Og daaaaaaaaamn det var lækkert. Følte mig hjemme allerede fra første armtag, selvom jeg ikke har svømmet i 140 dage. Aldrig, aldrig, ALDRIG nogensinde, er der nogen, der skal holde mig ud af vandet igen!

Det er de færreste svømmehaller, der har kunne nå at reagere på genåbningen, med kun halvandet døgns varsel. Så der var ingen svømmehaller i min umiddelbare nærhed, der kunne nå, at slå dørene op, til genåbningen i går morges.

Så jeg stod op, spiste morgenmad og tøffede afsted mod Kolding. Først til test, derefter til Slotssøbadet.

Jeg valgte bevidst, at jeg ville hoppe i ved 9-tiden. Min store frygt var, at svømmehallerne ville blive bestormet af alle dem, der har savnet at svømme. Og så tænkte jeg, at hvis jeg holder mig fra den deciderede morgensvømning og svømning sidst på eftermiddagen og om aftenen, så ville jeg nok undgå det værste.

Og det gjorde jeg sgu også… I hele Slotssøbadet store bassin, var vi nok aldrig mere end 4-5 personer i bassinet af gangen. Og jeg havde en hel bane for mig selv, i samtlige 80 minutter jeg var i vandet.

Jeg fik svømmet noget opvarmning, en fart-fartserie, en længere (let) aerob serie og noget afsvøm. I alt gav det mig 3800m, så ud af de 80 minutter i bassinet, var det vel godt og vel en times effektiv svømning.

Det var raaaaaaaart!

Altså bortset lige fra de gange, jeg smadrede hånden ind i banetorvet. Vendte for tidligt og satte af ud i ingenting. Og vendte for sent, så jeg smadrede min hæl ind i bassinkanten.

Totalt urutineret. Men nu er jeg da tilbage i vandet, og så skal rutinen nok komme hurtigt tilbage igen. Og det samme skal farten nok også gøre.

Nu skal jeg bare lige ha’ mine ømme arme til at blive normale igen, og alle andre svømmehaller til at åbne på mandag, så jeg kan komme tilbage i vandet igen, igen, igen og igen! 😀