Blog om licenscykling

Min blog om licenscykling, cykeltræning og mænds mentale helbred. Her kommer du tæt på mit liv med et skrøbeligt mentalt helbred og hvordan jeg bruger cykling som lige dele medicin og terapi.

En produktiv søndag

Bemærk: Dette er et ældre indlæg fra min tid som triatlet. Det er derfor ikke sikkert, at det, der står i dette blogindlæg, er relevant ift. mit liv i dag. Klik her for at se mine seneste blogindlæg.

Jeg har sgu da egentligt været meget produktiv i dag, hvis jeg selv skal sige det….

Jeg stod tidligt op i morges, fordi jeg bare ikke kunne sove længere. Og fordi solen stod højt på himlen allerede klokken tisse-bæ, så gik jeg da fluks i gang med at male vores nyopstillede “stakit”, der egentligt bare er en masse slidte europaller.

Det fik jeg brugt hele formiddagen på, med hjælp fra Anita, da hun senere på morgenen kunne få flyttet sine fusser ud af sengen.

Derefter var det middagsmad. Og så var der en 3-timers tur på cyklen på programmet.

Fik tøffet gennem noget hedelandskab, et smut forbi Ribe og så hjemad i en dejlig medvind. Knap 100km blev det til.

Så var det lidt i skrutten. En tur i bad. Og så fortsatte jeg ellers med “stakittet”.

Vi har længe gerne ville have et stakit ude på terrassen, fordi det hele er så åbent. Men penge, det har vi sgu ikke meget af. Så de der fine og dyre stakitløsninger i byggemarkederne, det er prismæssigt lidt i overkanten.

Til gengæld har vi længe haft en masse paller til at stå. Og med lidt inspiration fra Pinterest, så fandt vi ud af, at man faktisk kan bruge paller som stakit. Så det gør vi nu.

Resultatet af dagens arbejde. Nu skal det bare have en gang eller to mere 🙂

Det bliver sgu godt når det er helt færdigt!

Jeg vil rigtigt gerne høre hvad du har at sige, så smid endelig en kommentar! 💌

Scroll to top
Visit Us On FacebookVisit Us On InstagramVisit Us On TwitterVisit Us On Linkedin