Jeg er begyndt at løbe lidt intervaller igen, så jeg kan få lidt fart tilbage i mine stolper, inden jeg (forhåbentligt) skal køre ræs igen fra august 🔥
Hvilke ræs jeg skal køre, ligger endnu ikke helt fast. Ikke udover Regionalliga-ræset i Itzehoe den 29. august. Men der bliver nok ikke tale om så mange ræs for mit vedkommende, fordi jeg stadig skal passe på min(e) skade(r).
Mine intervaller er heller ikke helt hjernedøde. For jeg kan mærke, at skaderne stadig ligger og ulmer inde bagved. Så det er med at finde en balance, hvor jeg kan træne relativt hårdt, uden at det gør skaderne værre. Ja, faktisk skal skaderne helst gerne blive bedre, samtidigt med at jeg træner hårdt.
Jeg kan sige, at farten ikke er så dårlig som frygtet. Meeeeeeeen, det er stadig ret irriterende, at tænke på, at hvis skaden/skaderne ikke var sket, at så havde jeg haft et markant højere niveau nu 🤥
Jeg glæder mig dog ved, at jeg i det mindste har bare lidt fart tilbage i benene 🤩 Så nu skal udholdenheden omkring racepace også bare trænes, så jeg kan holde pace i lidt mere end 800-1000m af gangen.
Det bliver spændende, at se, hvordan kroppen og benene udvikler sig over de næste uger 🤞
Mine Hoka Clifton Edge er godt nok også hurtige på banen
Jeg har faktisk lige en lille rettelse til mig selv, som jeg godt vil smide ind i det her blogindlæg. For hvis du har læst min anmeldelse af Hoka Clifton Edge, så kunne du læse, at jeg synes, at Clifton Edge er en super god og hurtig sko op til tempopace.
Men, men, men. Det var altså før, jeg havde løbet intervaller i dem. Og nu hvor jeg har været på banen med dem på fødderne, så er jeg nødt til at rette mig selv.
For det kan godt være, at Clifton Edge ikke er en konkurrencesko. Og at den som sådan heller ikke er designet til at være hverken en bane- eller intervalsko. Men God Daaaaaaaaamn, hvor er de sko da hurtige alligevel.
Det, jeg rigtigt godt kan lide, det er, at de er super lette. At de stødabsorberer utroligt godt. Og at de er gør hver en skridtafvikling til en leg. Jeg er sgu overrasket.
Og når jeg så ved fra pålidelige kilder, at Rincon skulle være endnu hurtigere (hvis vi snakker non-carbon sko), så glæder jeg mig virkeligt til, at jeg en dag, skal prøve at løbe i dem også 🤩
Det var alt for i dag…. ha’ en fantastisk dag, allesammen 😎
Fåååårk jeg elsker selv-pluk jordbær. Mere er der næsten ikke at sige. At gå ude i marken, med solen højt på himlen og plukke jordbær… det er bare fantastisk hyggeligt. Og den store bonus: jeg kan spise flere jordbær end jeg putter i bakken 😇
Dagen startede med ugens lange cykelpas. Den begyndte jeg på omkring klokken 8, hvor den stod på lidt over tre timers cykling med et par lette aerobe tempoblokke undervejs.
Derefter var det en tur i bad, noget i skrutten. Og så ind forbi Kasper og Cille for at samle dem op. Og så var det ellers en tur på jordbærmarken 🍓
Det er så livsbekræftende at gå rundt derude på marken. Mennesker i alle aldre er der. Ældre, unge, familier osv.
Særligt at se familierne med de små børn, er livsbekræftende i sig selv. Hyggen ved, at børnene går og putter i skrutten, imens forældrene plukker jordbær, giver minder tilbage til dengang, hvor man selv var barn og var med mor og far i marken.
Jeg tror, at udfordringen ved at have været overvægtigt, er, at man altid har problemer med sit eget spejlbillede. Uanset hvor tynd man er, vil man altid se sig selv som tykkere end man er. Og jeg er bestemt ikke nogen undtagelse! Jeg tror faktisk ikke, der findes én eneste person i verden, der kritiserer min krop mere end jeg selv gør…
Sundt? Nej. Slet ikke.
Det betyder, at selvom jeg egentligt godt kan mærke, at mit tøj bliver løsere, så bilder min hjerne mig ind, at det har andre årsager, end at jeg har tabt mig.
Men da der blev taget et billede af mig, her den anden dag, der indså jeg, hvor meget min krop egentligt har rykket sig på det sidste.
Nu er der ikke rigtigt noget, der buler ud i t-shirten. Brystkassen er blevet fladere. Jeg er blevet smallere i siderne. Mine arme er blevet mere ovale end runde. Mine skuldre er blevet smallere. Min dobbelthage er blevet mindre. Mine lægge er blevet mere markeret forfra og bagfra. Og mine blodårer, særligt i benene, er begyndt at springe godt og grundigt frem.
Det er uden tvivl et resultat af, at jeg simpelthen droppede at gå på vægten for et par måneder siden. Den gjorde mig alt for deprimeret til, at jeg kunne holde fokus på det alt det positive. Så jeg gik rundt og trøstespiste hele tiden.
Til at starte med, var det fristende at gå på vægten for et tjekke status. Men hurtigt blev det vendt om til, at det gav mig mere ro, at jeg ikke ved hvad jeg vejer. Og så begyndte både mit normale tøj og mit træningstøj at sidde løsere på mig.
Så presset fra tallet på vægten, har faktisk gjort mig tykkere. Ved ikke at vide hvad jeg vejer, har gjort mig slankere.
Mon ikke det er fordi, jeg ikke føler et pres til at sulte mig selv, så jeg ender med at overspise? Det tror jeg sgu!
Det var bare lige en lille opdatering om vægten. Eller min størrelse, om du vil. Det ser ud til at jeg er i en rigtigt god periode, både med mad og med træning. Så det håber jeg fortsætter!
I torsdags havde jeg mit første, sådan rigtigt, hårde cykelpas i et par måneder. Det var fordi, at jeg efterhånden begynder at ane en stor sandsynlighed for, at jeg kommer til at kunne køre ræs på den anden side af sommerferien 🤞🏻
I fredags kom der så en kæmpe god nyhed fra mit hold i Tyskland; der er en stærk mulighed for, at vi kommer til at køre Regionalliga den 29. August! 💪🏼
Det håber jeg virkeligt meget, kommer til at ske.
Både fordi, det så bliver mit første ræs nogensinde i Regionalligaen og dermed også mit første ræs for TriSport Holstein. Men også fordi, jeg brænder for at vise, at holdet har gjort den rette satsning, ved at tage mig med ombord.
Og så er der også lige den sidste grund til, at jeg håber, at vi får lov til at køre den 20. August…
Vi skal nemlig køre Team Relay. Altså ligesom Mixed Relay, bare kun med ét køn. Så vores kvindehold kører sit eget ræs og vores herrehold kører sit eget.
Det er første gang nogensinde, at jeg skal give mig i kast med relay-disciplinen. Og jeg ved allerede nu, at det kommer til at gøre pæææææænt nas!
Hver af de respektive holds atleter, skal hver især gennemføre en supersprint på 200m svømning, 6 km cykling og 2 km løb, inden næste atlet fra de respektive hold bliver sendt afsted.
Så det er super kort, men SUPER hårdt!
Det kommer til at foregå i Itzehoe, ikke langt fra Neumünster, hvor mit hold har base. Så mon ikke, at vi kommer til at være lidt på “hjemmebane”? 🤟🏻
Nedenstående billede er taget i morges, ét minut fra, at himmel og hav stod i ét:
Er du gaaaaaaal et uvejr….
Jeg sad på cyklen kl. 05.45 i morges, så jeg havde cyklet 2,5 time, da uvejret ramte. Så jeg var heldigvis næsten færdig og var ikke mere end 20 minutters cykling hjemmefra.
Men med 7 km hjem, begyndte det at tordne som en gal, med lyn øjeblikkeligt efterfulgt af brag.
Så jeg måtte en tur under den lokale købmands halvtag. Og så måtte jeg sgu ringe hjem, så jeg kunne blive hentet.
Dét tordenvejr skulle jeg alligevel ikke nyde noget af at cykle i.
Men så er det da godt, at jeg alligevel næsten var færdig med den planlagte træningstid 💪🏼
Nu kom den endelig… Anmeldelsen som vi alle har ventet på. Jeg teasede den i hvert fald for efterhånden nogle uger siden, men glemte lidt at skrive den færdig 😇 Men nu er den her så; min anmeldelse af Hoka One One Clifton Edge løbeskoene.
Men inden du læser videre, vil jeg lige komme med en lille disclaimer. For først og fremmest, skal du vide, at jeg ikke er ekspert i løbesko. Jeg har heller ikke den store indsigt i, hvordan materialer og deres sammensætning virker. Og slutteligt, så er Hoka One One én af mine samarbejdspartnere. Med det sagt, så tro ikke, at jeg ikke siger min ærlige mening her.
Dem, der kender mig, ved nemlig, at jeg ikke er bange for at kæfte op, hvis der er noget jeg er utilfreds med.
Og med denne lille disclaimer nævnt, så lad os komme til selve anmeldelsen af mine Hoka One One Clifton Edge løbesko 👊
Mit førstehåndsindtryk: En ualmindeligt lang sko, som jeg syntes ser lidt sjov ud
Lad mig starte fra en ende af. Nemlig med førstehåndsindtrykket, som jeg fik, da jeg pakkede skoene ud af kassen. Og det var ikke ligefrem fordi, det var et lovende førstehåndsindtryk. Men så kan skoene jo kun overraske 😜
Ved første øjekast på skoene, synes jeg, at de så lige lovligt lange og sjove ud. Og det er da heller ikke så mærkeligt, at det var det indtryk jeg fik. For måler jeg længden på mine Hoka One One Clifton Edge i forhold til mine Hoka One One Elevon 2, så er der altså en betydelig forskel.
I min beskedne størrelse 42, er der nemlig i omegnen af en hel centimeter til forskel:
Længde på Hoka Elevon 2: 30,5 cm
Længde på Hoka Clifton Edge: 31,5 cm
Længden på Hoka Elevon 2: Ca. 305 mm.
Længden på Hoka Clifton Edge i str. 42: Ca. 315 mm.
Den ekstra længde på Clifton Edge, skiller den helt sikkert ud fra markedets andre løbesko. Også Hokas andre modeller. Og den ekstra længde gør bare, at Clifton Edge – efter min mening – ser lidt sjov ud.
Men som jeg altid har sagt: Det er ikke, hvad der er kønt, men hvad, der er hurtigt, der tæller 🤪
Når jeg stiller Clifton Edge og Elevon 2 op ved siden af hinanden, ser det ud til, at den ekstra længde skal findes ude i snuden på Clifton’en. Hvorfor det er sådan, ved jeg ikke. Det er jeg ikke klog nok på løbesko, til at vide.
Men jeg ved til gengæld, at det faktisk er utroligt behageligt med den ekstra plads til tæerne. Også selvom jeg ikke engang synes, at der er trangt med plads til mine tæer i Elevon. Så den ekstra længde på Clifton Edge, gør det faktisk ekstra fedt 🤩
Længden på Hoka Clifton Edge vs. Hoka Elevon 2. Det kunne godt se ud som om, at den ekstra længde på Clifton Edge kommer for snuden.
Jeg fik et decideret chok, da jeg tog dem op af kassen
Det kan godt være, at jeg syntes, at skoene så lidt lange og sjove ud, da de bare lå i kassen. Men hold da kæft, hvor fik jeg et decideret gigantisk chok, da jeg tog dem op. For selvom Hoka Clifton Edge tydeligvis er en lang løbesko, så må den altså have været på slankekur, inden den forlod fabrikken.
Aldrig i mit liv havde jeg forestillet mig, at stå med en løbesko, der har dén længde og samtidigt være så let.
Om man synes noget er let eller ej, er naturligvis relativt fra person til person. Men med min indbyggede menneskelige køkkenvægt, vurderede jeg i hvert fald, at Hoka Clifton Edge er en utroligt let sko.
Så jeg hev naturligvis den rigtige og mere præcise køkkenvægt frem. Og den viste, at mine Hoka Clifton Edge i str. 42, lander på en vægt på 239 gram pr. sko.
Om det er let i forhold til Clifton Edge’s direkte konkurrenter, skal jeg ikke kunne sige. Men jeg synes det er pænt let, af en sko, der ikke er en decideret konkurrencesko. Og det synes jeg også er virkeligt positivt.
Vægt på Hoka One One Clifton Edge i str. 42: 239 g. pr. sko
Virkede lige lovligt smal ved første prøvning, men nu sidder den som den skal
Det næste indtryk, jeg skulle danne mig, var, hvordan skoene sad på min fødder. Og nu ved jeg godt, at jeg allerede har afsløret, at jeg synes virkeligt godt om den ekstra plads, mine tæer har i Clifton Edge. Men det er altså ikke hele historien.
Da jeg tager skoene på, blev jeg nemlig øjeblikkeligt bekymret for, om Clifton Edge var for smal til mine fødder. Eller om mine fødder var for smalle til Clifton Edge 😉
For jeg kunne mærke, at skoene sad godt til omkring hælen. Præcis som de skal. Og jeg kunne også mærke, at mine tæer havde rigeligt med plads. Også præcis som det skal være.
Men til gengæld syntes jeg, at Clifton Edge strammede lige lovligt meget omkring både højre og venstre side af min forfod. Altså nærmere betegnet på siderne af mine fodballer. Og det var ikke just positivt. I hvert fald ikke i øjeblikket, hvor jeg tog skoene på.
Af erfaring ved jeg dog, at nogle løbesko lige skal bruges et par gange, før de sætter sig ordentligt til omkring fødderne. Så jeg tog chancen og løb et par ture i dem. Og jeg tror faktisk ikke, at jeg løb mere end en enkelt eller to ture, før de ikke længere strammede omkring mine fodballer.
Nu sidder de blot godt til. Både omkring hælen og på forfoden. Altså lige udover ved tæerne, der har godt med plads.
Når jeg tager mine Hoka Clifton Edge på nu, kan jeg mærke, hvordan mine fødder bare hviler i skoen. Hælkappen slutter sig helt tæt om min hæl. Og sålen og selve den indvendige opbygning af skoen gør, at Clifton Edge føles super komfortabel. Måske mere som en følelse af, at skoen er en forlænget del af mig selv.
Så endnu engang gav Hoka Clifton Edge mig et førstehåndsindtryk, der ikke var det mest positive, men som hurtigt ændrede sig til noget, der var meget positivt 👌
Hoka Clifton Edge er løbesko, der sidder godt til rundt om hele foden. Altså lige bortset fra omkring tæerne, der til gengæld har dejligt god plads til at bevæge sig.
På første løbetur, var der særligt én ting jeg bemærkede
Nu er vi efterhånden så langt i anmeldelsen her, at vi har snakket nok om førstehåndsindtrykkene. Så lad os nu komme til de rigtige sager. Nemlig, hvordan det føles at løbe i Hoka One One Clifton Edge. Og på min første løbetur i dem, var der særligt én ting, jeg bemærkede:
Hoka Clifton Edge er en utroligt lydløs sko!
Altså, jeg er i forvejen ikke kendt for, at være den løber (bevares, triatlet), der trasker allermest når jeg løber. Men Clifton Edge gør mig bare endnu mere lydløs. Det er som om, at det eneste man hører, er sådan en slags wush-lyd, der kommer, hver gang skoene rammer asfalten.
Lyden er svær at beskrive. Men hvis jeg endelig skal prøve at beskrive den, så lyder det nok mest, som når man lukker en lille smule luft ud af en ballon. Altså sådan et lille pfffft-lyd, der bliver afløst af et lille wuuush.
Jaaaaaaaaaa… det er svært at beskrive. Men jeg er ret overbevist om, at lyden kommer direkte fra den bløde ydersål. En ydersål, der er så blød i det alleryderste lag, at du kan trykke den helt ind.
Den yderste del af ydersålen på Hoka Clifton Edge er dejligt blød, så den giver god stødabsorbering. Når du lander på underlaget ved hvert skridt, ydersålen med en pffft/wush-lyd.
At ydersålen er så blød, som den er, og at den forsigtige pffft/wuuush-lyd kommer derfra, ser jeg som et gigantisk tegn på, hvor meget Clifton Edge absorberer stødende fra det underlag, jeg løber på.
Og det er saftsuseme godt, når man som jeg, har så stor tendens til skader. For jeg har brug for alt den absorbering, jeg overhovedet kan få, med de glasben, jeg render rundt med 😂
Hoka Clifton Edge giver mig ét (luksus)problem
Nu har jeg efterhånden fået løbet en god slat kilometer i mine Hoka One One Clifton Edge løbesko. Både joggeture, ture i et mere almindeligt udholdenhedspace og et forsøg på at løbe lidt hurtigere. Sidstnævnte skal ses i lyset af, at jeg pt. er på vej tilbage fra en lår/lyske/hoftebøjer-skade, der ikke tillader mig at lave decideret hård løbetræning endnu.
Med tanke på mine joggeture og mere almindelige udholdenhedsture, giver Clifton Edge mig dog lidt af et (luksus)problem. For jeg elsker at løbe i dem. Både når jeg jogger og når jeg løber i et mere steady pace.
Men jeg har fundet ud af, at jeg virkeligt skal koncentrere mig om, at holde farten nede, når jeg forsøger at jogge i Clifton Edge. Det er som om, at de bare vil hjælpe mig hurtigt fremad. Og det er ikke ligefrem hensigtsmæssigt, hvis formålet bare er en langsom joggetur.
Så selvom jeg elsker at løbe i Hoka Clifton Edge, så kan jeg desværre ikke løbe i dem hele tiden. For så vil jeg i nogle tilfælde komme til at løbe alt for hurtigt, i forhold til, hvad formålet med løbeturen er. Lidt af et luksusproblem, ikke? 😝
TIl de lidt hurtigere ture, synes jeg også, at de også passer mig godt. Måske ikke til decideret intervalløb. Men til tempoløb, synes jeg faktisk de udemærket 💪
Jeg synes Hoka Clifton Edge passer godt til alle typer løb, pånær jogging og decideret intervalløb
Konklusion: Hoka One One Clifton Edge er min foretrukne everyday løbesko, pånær til joggeturene
Med baggrund i alt det skrevne i denne anmeldelse, synes jeg derfor, det er ved at være tid til en konklusion. Og den er, at Hoka One One Clifton Edge er min foretrukne everyday løbesko. Altså lige bortset fra til joggeturene, hvor jeg simpelthen skal koncentrere mig alt for meget om, at holde farten nede, når jeg løber i dem.
Ved en gennemlæsning, synes jeg egentligt, at jeg har fået nedfældet mine tanker om Clifton Edge ret godt. Men for lige at opsummere, så er nedenstående, de punkter, jeg ser, som de vigtigste take-aways:
Mine vigtigste take-aways på Clifton Edge:
Jeg har aldrig haft en sko i hånden, der ser så lang og sjov ud, men som samtidigt er så let. På trods af sin længde, vejer min str. 42 kun 239 gram pr. sko.
Utroligt lydløs når jeg lander. Det eneste jeg kan høre, er mere eller mindre pfffft/woosh-lyden, der lyder som om, der kommer fra skummet i sålen. Det må være et sikkert bevis på, hvor godt sålen absorberer stødene fra underlaget
Giver utroligt god støtte rundt om hele foden, helt fra hæl til forfod
Har dejligt med plads til tæerne, uden at resten af skoen sidder løs
Jeg føler virkeligt at jeg skal holde igen, når jeg løber i dem. Særligt når jeg jogger
Utroligt behagelige at løbe nedad bakke i. Det må skyldes den forlængede sål på hælen, der ligesom lader mig lande med hælen først, og derefter guider min fod fra hæl til forfod, i et rul
Det var vist dét
Det tror jeg, var dét. Har du spørgsmål eller en kommentar til anmeldelsen her, så smid det som en kommentar herunder. Så skal jeg forsøge at svare så godt jeg kan!
Okay, det har ikke været så varmt i dag, som nogle af de andre dage. Men vejret har nu alligevel været ok. Så mig og fruen tog et smut forbi Jels, for at gå en tur rundt om Jels Nedersø ☀️
Jeg aner faktisk ikke rigtigt hvor langt der er rundt. Men det er nøjagtigt den samme rute, som der bliver løbet til Jels Triathlon. Så jeg tænker at runden er en 5-5,5 km. Det var i hvert fald nok til at give mig lidt småtrætte ben, efter at jeg også havde cyklet tre timer med nok liiiiiidt for stram kæde i formiddags 🙈
Det var en rigtigt dejlig tur vi havde, hvor vi fik snakket om en masse. Både fortid, nutid og fremtid. Det er på sådanne ture, at jeg bekræftes i, at vi er som skabt til hinanden ❤️
Det er sjovt at tænke på, at om kun én uge, så løber der en masse svedige mænd og kvinder rundt her, efter at have svømmet i søen og cyklet på de flade veje omkring Jels.
Jeg ville ønske, jeg kunne være med. Men det er mine ben ikke klar til endnu. Forhåbentligt når jeg at køre et par stævne senere på året 🤞
Nu er det benene op. For jeg er sgu lidt træt. Og så vil jeg i seng, så jeg kan være frisk til endnu en dag i morgen 💪
Altså dét her vil jeg lige dele med jer…. Det er ikke noget nyt, at jeg har tabt mig meget. Men jeg er sgu bare så stolt, når jeg kan trække i en blazer i str. 46!!!
Min store udfordring er, at mit spejlbillede kan lyve utroligt meget, alt efter hvilken sindstilstand jeg er i. Men tøj…. det lyver altså ikke. Enten strammer det, ellers sidder det tilpas eller også er det for stort.
Da jeg startede mit vægttab i 2017, brugte jeg str. 60 i blazere. I dag skal jeg bruge str. 46!!!! Der er sgu forskel.
Str. 60 i blazer til min nieces barnedåb i 2017. Det er i øvrigt min søster jeg står med – hun har også tabt sig helt vanvittigt meget siden dengang.
Str. 46 i blazer i dag, juni 2021. Der er sgu forskel, hva!!!
Blazeren jeg har på, på billedet, er fra Hugo Boss. Sådan én har jeg sgu ikke råd til. Men man har vel lov til at drømme 🤪
Billedet er fra i dag, fra min og Anitas kærestetur til Designer Outlet Neumünster. Det har sgu været en dejlig tur, efter at jeg har haft et let svømmepas og noget coretræning tidligt i morges 🏊 Fredag er i øvrigt altid ugens letteste træningsdag 🤓
Udover at være i Neumünster, har vi også været en tur forbi Kiel. Og så var vi en tur forbi Kalifornien, der ligger øst for Kiel. Kalifornien har en særlig plads i vores hjerte, fordi det var her, at vi havde vores første weekendophold helt tilbage i 2015, kort tid efter vi havde mødt hinanden.
Åh de minder, de minder 😍
Nu venter der en weekend med godt med både let og hård træning i solskin (og i klorvand) 🤟
Ja ja, jeg kan sgu hverken klare mig selv eller tænke selv…. Memet passer sgu meget godt på, hvordan det foregår i de perioder, hvor Anita er bortrejst i mere end én dag af gangen 😂
Privatliv & Cookies: Jeg bruger cookies på min hjemmeside, men jeg ved ikke helt hvorfor, til hvad og til hvilket formål. Sådan er det vist bare med morderne hjemmesider. Men hvis du har lyst til at læse mere om cookies på min hjemmeside, så er du velkommen til at læse mere her:
Privatlivspolitik og brug af cookies.
