Jeg tror, at udfordringen ved at have været overvægtigt, er, at man altid har problemer med sit eget spejlbillede. Uanset hvor tynd man er, vil man altid se sig selv som tykkere end man er. Og jeg er bestemt ikke nogen undtagelse! Jeg tror faktisk ikke, der findes én eneste person i verden, der kritiserer min krop mere end jeg selv gør…

Sundt? Nej. Slet ikke.

Det betyder, at selvom jeg egentligt godt kan mærke, at mit tøj bliver løsere, så bilder min hjerne mig ind, at det har andre årsager, end at jeg har tabt mig.

Men da der blev taget et billede af mig, her den anden dag, der indså jeg, hvor meget min krop egentligt har rykket sig på det sidste.

Nu er der ikke rigtigt noget, der buler ud i t-shirten. Brystkassen er blevet fladere. Jeg er blevet smallere i siderne. Mine arme er blevet mere ovale end runde. Mine skuldre er blevet smallere. Min dobbelthage er blevet mindre. Mine lægge er blevet mere markeret forfra og bagfra. Og mine blodårer, særligt i benene, er begyndt at springe godt og grundigt frem.

Det er uden tvivl et resultat af, at jeg simpelthen droppede at gå på vægten for et par måneder siden. Den gjorde mig alt for deprimeret til, at jeg kunne holde fokus på det alt det positive. Så jeg gik rundt og trøstespiste hele tiden.

Til at starte med, var det fristende at gå på vægten for et tjekke status. Men hurtigt blev det vendt om til, at det gav mig mere ro, at jeg ikke ved hvad jeg vejer. Og så begyndte både mit normale tøj og mit træningstøj at sidde løsere på mig.

Så presset fra tallet på vægten, har faktisk gjort mig tykkere. Ved ikke at vide hvad jeg vejer, har gjort mig slankere.

Mon ikke det er fordi, jeg ikke føler et pres til at sulte mig selv, så jeg ender med at overspise? Det tror jeg sgu!

Det var bare lige en lille opdatering om vægten. Eller min størrelse, om du vil. Det ser ud til at jeg er i en rigtigt god periode, både med mad og med træning. Så det håber jeg fortsætter!