Måned: juni 2021

“Nu har jeg fulgt dit råd, og købt verdens grimmeste klipklappere”

Hahahahahaha….. Har fået nedenstående billede tilsendt af min gamle ven Søren. Han har “fulgt mit råd og købt verdens grimmeste klipklapper”, som han så fint siger det.

Bevares, jeg medgiver da gerne, at det nok ikke lige er Hoka One One Recovery klipklapperne, der vinder prisen som årtiets flotteste klipklappere. Men hold kæft de er effektive til at give støtte til fusserne, når man bare trasker rundt derhjemme.

De er i hvert fald skide gode til min højre fod, hvor jeg døjer med noget ømhed bag storetåen. Når jeg har de her klipklapper på, så mærker jeg ikke noget til det.

Så kan de altså være nok så grimme. Bare de er effektive! 🙂

Lækkert morgenløb og Julies fødselsdag

Det kan godt være, at det gode vejr har ventet på sig. Men man skal da lige love for, at vejret til gengæld tager revanche i de her dage…. Jeg stod op klokken 5.00 (ja, du hørte rigtigt… klokken 5.00 på en LØRDAG!), så jeg kunne nå at løbe ugens lange tur, inden vi skulle fejre Julies fødselsdag.

Og allerede på dét tidspunkt, var der en 14-16 grader. Nok til at jeg kunne løbe i kort-kort uden at fryse. Det var sgu dejligt!

Efterfølgende var det morgenvækning af Julie. Og så skulle vi ellers gøre klar til, at hele min side af familien, skulle komme til brunch og eftermiddagskaffe, for at fejre Julies 11-års fødselsdag.

Det endte med en hamrende hyggelig dag, med masser af god mad, drikke og hygge. Bl.a. rundbold og fodbold i haven. Og selvom det ikke var planlagt, fik vi også lige grillet et par pølser til aftensmad.

Jeg har smidt lidt billeder fra fødselsdagen i mini-galleriet herunder. Blev sgu så optaget af hyggen, at jeg ikke fik taget særligt mange billeder. Så billeder fra hyggen i haven, må i sgu undvære 😉

Pyyyyyyyyyyyh

Fåååååååårk maaaaayn. Har svømmet samlet 8000m i dag. Det har jeg ikke gjort siden før lockdown. Og jeg mindes altså ikke, at man fik sååååååå lange arme af det lååårt.

Det var 3800m i morges. Og så 4200m hertil aften.

Ville egentligt ikke have dobbelt svømmedag endnu. Men jeg kan ikke nå at svømme på lørdag, fordi vi skal holde Julies fødselsdag med brunch fra klokken 10. Så jeg måtte lige dø mig selv i dag, for stadig at kunne få de gyldne metre i denne uge.

Jeg tænker jeg er træt i morgen…..

Scroll to top