Er du gal, hvor var det fedt. Jeg havde egentligt høje forventninger i forvejen. Men de blev alligevel overgået med stor og fed skrift! Hvor kan de tyskere bare noget med at arrangere stævner.

Menuen stod på team relay. Så et format ligesom mixed relay, som du nok har set fra OL. Bare kun med et enkelt køn – og så med fem mand på hvert hold i stedet for to.

Distancen var 200m svømning, 6km cykling og 2km løb. Så en distance, hvor det bare gør ondt. Bedre kan man vist ikke beskrive det 😉

Jeg startede som holdets første mand. Og det kan man så spørge sig selv om, om det var den bedste ide. Hvis du spørger mig, skulle jeg nok have været holdets sidste mand – men det er en beslutning, der ikke ligger hos mig. Der skal jeg bare parere ordre.

Jeg lavede den kæmpe fejl, at jeg tog våddragt på. Og det skulle jeg – set i bagklogskabens klare lys – ikke have gjort.

For det første, var det kun 200m svøm. Så gevinsten ved en våddragt ville være minimal. Særligt når man tænker på, at en våddragt også giver en lille smule ekstra tid i skiftezonen. Og det endte den med at gøre..

Men først, så blev jeg fanget i vaskemaskinen. Så allerede her, havde jeg ikke engang mulighed for at udnytte min våddragts opdrift. Det var bare én lang slåskamp hele vejen fra svømmestart til svømmeslut.

Og så kunne jeg fucking ikke få den lortedragt af. Så jeg tabte tid på både svømning, hvor jeg kommer op af vandet omkring en placering som nummer 8-10 stykker, og i skiftezonen.

Så det var ren hjernedød tons på de 6km cykling. Og jeg kommer da relativt hurtigt op til den lille gruppe, som jeg var fanget i på svømningen. Jeg vælger bevidst at flyve forbi, for at lukke så meget tid til de tre førende som muligt. Og med ca. en km tilbage, får jeg kontakt med ham, der ligger nummer tre.

Den førende var ca. et halvt minut foran. Og nummer to, cirka 20 sekunder foran.

Allerede i T2 er jeg hurtig nok til at jeg overtager tredjepladsen. Og ca. halvvejs på løbet, får jeg fanget andenpladsen. Derefter går jeg forbi og kan se den førende omkring 20 sekunder foran mig.

Jagten går ind, men jeg løber uden ur, så jeg har slet ingen føling med, hvor langt jeg har løbet og hvor langt der er igen. Så selvom jeg løber hårdt, holder jeg også lidt igen. Og da vi kommer op til et sving, hvor jeg troede at vi ville være halvvejs, skruer jeg tempoet op og begynder virkeligt at få hentet ind på den førende.

Men det viser sig så, at der kun er en halv km. fra det sving og ind til mål. Så jeg når faktisk aldrig at løbe mig helt ud. Faktisk vil jeg tro, at der havde været yderligere 10 sekunder i benene på mig, hvis jeg havde løbet mig max. ud. Lort.

Men jeg får givet den videre til min holdkammerat Andreas i andenposition, med cirka 10 sekunder op til den førende. Så helt skidt var det da ikke!

Andreas får hurtigt hentet den førende på svømningen. Og så tager han hul på cyklen som første mand. Han kommer også ind i T2 som første mand, men taber så lidt på løbet, hvor han giver den videre til vores tredje mand, Lars, som nummer 3.

Lars får forsvaret tredjepladsen hele vejen igennem, så en podieplads ser ret sikker ud. Men så falder det hele også fra hinanden derfra.

Pga. sygdom, har vi nemlig “lånt” en holdkammerat fra en lavere liga, så vi kunne stille med fuldt hold. Og da han har gennemført hele sin tur, er vi nede som nummer 9(!!!).

Sådan er det, det er ude af vores andres hænder. Det kan vi ikke gøre noget ved…

Kasper starter så som sidste mand, hvor han har til opgave at hente så meget tabt tid, som overhovedet muligt. Det lykkedes ham at hente to mand, men at blive indhentet af én. Og så ender vi som nummer 8 samlet.

Det er ikke den allerfedeste placering, for at være helt ærligt. Men omvendt er det heller ikke en dårlig placering. Så omstændighederne (læs: fjerdeturen) taget i betragtning, så er det da godkendt.

Personligt går jeg derfra med én af dagens absolut hurtigeste individuelle løbetider og individuelle tider. Tror jeg er i top 5 på individuelle tider og top tre på løbetider. Så min egen performance, kan jeg i hvert fald ikke være utilfreds med.

Meeeeeeen, havde jeg ikke haft den skide våddragt på og dermed bøvl for at få den af (jeg tabte cirka 15 sekunder ift. de andre i T1), så havde min individuelle tid også været blandt de 3 hurtigste samlet.

Så lektien er, at til 200m svøm, skal jeg ikke have våddragt på fremover!

Alt i alt var det ellers en pisse fed dag, hvor selve arrangementet/racet virkeligt spillede med tydeligt markeret svømmerute, helt lukket og trafikfri cykelrute og en helt lukket og trafikfri løberute.

Og så var det bare feeeeeeeeed at få hilst på de andre holdkammerater!

Oprindeligt var planen så nu, at jeg ville køre et race igen i den kommende weekend. Men holdet har sat mig til at køre en OL-distance i Lübeck om 2 uger. Så nu tager jeg 7-10 dage med OL-specifik træning uden afbrydelser af konkurrencer. Og så vil jeg give den fuld smadder til min sæsonafslutning i Lübeck den 12. september.

Dét glæder jeg mig til!!!

Foto: Arne Matthiesen

Hmmmm…. som overskriften siger, så man måske skulle løbe nogle flere åbne løb? For hold da kæft en god oplevelse, jeg fik, da jeg løb Rødekro Løbet. Der var masser af deltagere og endnu mere publikum. Og så på en helt afspærret byrute. Og i det fineste vejr!

Der var tre distancer at vælge mellem: 1 mile, 6 km og 10 km. Og jeg løb 6’eren, sådan af hensyn til mine glasben og hvilke distancer, der sådan passer mig bedst.

Jeg endte med at tage en stabil sejr, hvor jeg løb ind på 20.24. Det er jeg egentligt ok tilfreds med, selvom det da kunne være feeeeeed, hvis jeg havde løbet sub-20. Men det ville til gengæld betyder, at jeg skulle løbe 3.20/km – og det var benene bare ikke til 😉

Jeg startede ellers godt ud, med at løbe de første 5-600m i 3.10-pace. Vi startede samtidigt som 1 mile og 10km, så de hurtige 1 mile-løbere, fristede mig lidt for meget til at lægge hårdt ud. Så….. hvornår lærer jeg, at løbe mit eget løb?

Efter cirka den første km, fandt jeg ind i en stabil rytme og pace, som jeg holdte resten af vejen til mål.

Det gav mig så sejren, hvor jeg modtog et gavekort til Aabenraa Butikkerne som præmie. Så mon ikke, at det kommer til at blive brugt til noget, jeg kan bruge 😉

Igen, kan jeg kun sige, at hold kæft, hvor var det en god oplevelse i Rødekro fredag aften!

Nu kigger jeg frem imod på søndag, hvor den står på min debut i Regionalliga Nord i Tyskland. Det er en team relay, som er et format, jeg aldrig har prøvet før. Så det skal nok blive skide fedt!

Say whaaaaaaat! Jeg er lige blevet fucking dansk mester i non-draft sprint, både i min age group 18-39 år og overall for alle aldersklasser. Det er godt nok vildt!!!!

Hvad der næsten er endnu mere vildt, er, at det er på min svømning, at jeg napper DM-titlen. For jeg sætter hurtigste svømmesplit, og det er det, der bliver fundamentet til den hurtigste tid i mål.

Det var også bare fuld pedal fra starten gik. Så selvom jeg startede som niende mand, så var jeg den allerførste, der forlod vandet.

Og det er jeg glad for, for hverken kroppen, benene eller hovedet var på toppen ude på cyklen og på løbet. Så det blev ren overlevelse og en kamp med det, jeg havde i mig på dagen.

Mentalt havde jeg bare ikke det overskud, der skal til, for at presse de sidste og vigtige procenter ud af kroppen. Men heldigvis formår jeg alligevel, at sætte hurtigste tid og vinde DM. Så det viser bare, at selvom man føler sig som en bunke lort, så skal man bare fortsætte med at kæmpe – man ved aldrig hvad det ender ud med!

Så nu kan jeg altså kalde mig for dansk mester!!! Det er godt nok vildt 🤩 

En lille opsang til tri-forbundet

Jeg ved, at man skal passe på med at kritisere for meget, når man ikke selv står i maskinrummet. Men det her er simpelthen så grelt, at jeg er nødt til at komme ud med det!

For når der afvikles et DM, så sørg nu for helvede for, at lave masser af PR omkring det. Jeg har ikke helt styr på det, men der var vel knap nok samlet 100 deltagere til det her DM. Og det er absolut max!!!!

Så kan man skyde skylden på corona og alt muligt. Men det skal ikke være nogen undskyldning i det her tilfælde. For der har vitterligt ikke været meget synlighed over det her DM race.

Og så det næste…. hvis man gerne vil have nogen til at køre DM-stævnerne, så lad være med at lave en aftale med en arrangør, der nærmest betegner DM-stævnet som et andenprioritetsstævne. For det kan godt være, at arrangørerne af Kalvebod Tri er gode til at lave Kalvebod Tri. Men som deltager i DM-stævnet, stod man lynhurtigt med en følelse af, at Kalvebod Tri var det vigtigste, og så var DM noget, man bare lavede, for at få nogle flere penge i klubkassen.

Det er i hvert fald den følelse, jeg stod tilbage med. Og jeg ved, at jeg ikke er den eneste.

Og så lige den sidste ting…. Når man afvikler et DM, så ha’ dog for helvede styr på ruterne. Svømmeruten var fin! Men cykelruten havde relativt mange passager af meget ujævn asfalt, med små kantsten, der skulle forceres.

Og så skal der altså være styr på løberuten. Både på selve ruten og på distancen. Hele sommeren har løberuten stået til at skulle være en ud-hjem rute, der gik omkring en knold ved navn Bjerget. Den blev to uger i forvejen, ændret til, at vi skulle løbe op og ned af den knold.

Her snakker vi 100-150m med 10-11 procent i snit og et efterfølgende meget teknisk nedløb! Det synes jeg, altså ikke hører sig til, på en DM rute. Smid den på en trailrute… Men fandeme ikke en DM rute til DM i sprint triathlon!

Derudover nytter det heller ikke noget, at distancen officielt er annonceret til 5 km, når arrangørerne udemærket er klar over, at ruten er 5,4. Og hvad værre er, så har jeg ikke set én eneste Garmin-måling, der måler under 5,6 km. Personligt målte min egen Garmin 5,7 km.

Så alene fra 5 til 5,4 km, er der noget af en forskel – og så er der lige yderligere et par hundrede meter oveni…

For at sige det ærligt, så håber jeg ikke, at min DM-titel skal forsvares til Kalvebod Tri næste år. Hvis jeg skal, så er det sådan det er. Men jeg håber lokationen bliver flyttet til et sted, hvor der er mere styr på ruter, forhold og prioritering af et DM-stævne.

Det var bare lige et lille surt opstød.

Men derudover, så er jeg glad. For jeg er dansk mester!!!

Jeg var til start i Aabenraa Triathlon på sprintdistance i dag. Og jeg har virkeligt svært ved at finde ord for min performance! 😲

Hurtigste svømning (500m på 7.09) 🏊🏻 hurtigste cykling (24 km på 35.54) 🚴🏻 og hurtigste løb (5 km på 17.18) 🏃

Altså, jeg klokker de afsluttende 5 km løb i 17.18 🚀 det synes jeg sgu er ok, taget i betragtning af, at jeg kun har kunnet løbe i 8-9 uger 🤪

Alt i alt løber jeg med sejren foran min holdkammerat Andreas Schönrock fra mit tyske hold TriSport Holstein i tiden 1.01.59 💪🏼

Jeg kunne ikke finde en bedre måde at starte min sæson på! Og da jeg krydser målstregen, går det også op for mig, at jeg for 8-9 uger siden var så skadet, at jeg mentalt havde indstillet mig på, at jeg ikke skulle køre ræs i år.

Og så begyndte tårerne ellers at vælte frem bagved solbrillerne 😭 tårer af stolthed, tårer af tilfredshed og tårer af lykke 🤩 Så det er ikke så meget sejren, der glæder mig… det er min performance. Og så det, at jeg er fucking back!

Dagens performance tegner godt for DM om en uge – så hvis jeg har bare halvt så gode ben der, så skal det nok blive godt 🙏🏻

Fordi det mere eller mindre var på hjemmebane, var der rigtigt mange venner og bekendte, der var ude for at heppe. Det hjalp rigtigt meget! Så tusind tak til alle jer, der tog noget af søndagen ud af jeres kalender, for at tage ud og heppe – det var fuldstændigt fantastisk 🥰