Blog om licenscykling

Min blog om licenscykling, cykeltræning og mænds mentale helbred. Her kommer du tæt på mit liv med et skrøbeligt mentalt helbred og hvordan jeg bruger cykling som lige dele medicin og terapi.

Endnu et år i Regionalliga Nord i vente

Bemærk: Dette er et ældre indlæg fra min tid som triatlet. Det er derfor ikke sikkert, at det, der står i dette blogindlæg, er relevant ift. mit liv i dag. Klik her for at se mine seneste blogindlæg.

Jeg var super ærgerlig sidste år over, at vi kun fik lov til at køre én enkelt konkurrence i Regionalliga Nord i 2021. Det var min første sæson i ligaen, så jeg havde virkeligt glædet mig til at give den max gas for mit hold TriSport Holstein, og samtidigt få nogle fede oplevelser.

Heldigvis har jeg sikret mig en plads hos TriSport Holstein igen i år. Og det betyder, at jeg også i år kommer til at køre Regionalliga. Og så håber jeg bare, at vi får lov til at køre den fulde serie på i alt seks konkurrencer fra slut maj til slut august.

Skulle det hele gå hen og blive til noget (#fingerscrossed), så venter der både holdkørsler, team relay og draft og non-draft stævner. Og det er bl.a. dét, der gør Regionalligaen så fed; at den består af formater, der sjældent bliver kørt i Danmark.

Jeg er naturligvis pisse stolt og glad over, at TriSport Holstein har fundet plads til mig igen i år. Og så vil jeg gøre mit ypperste for ikke at skuffe.

I år bliver et VILDT år – det kan jeg mærke!

Jeg vil rigtigt gerne høre hvad du har at sige, så smid endelig en kommentar! 💌

Scroll to top
Visit Us On FacebookVisit Us On InstagramVisit Us On TwitterVisit Us On Linkedin