Måned: februar 2022

Dobbelt tortur

Ikke nok med at man skal lave næsten uudholdelig core- og styrketræning for at holde skader i skak ♟ så skal man sgu også til at lege med sådan en ondskabsfuld rullepølse 🤣

I onsdags var jeg forbi Aabenraa Pilates Studio, hvor ejeren Erika hev og vred lidt i mig, for at finde frem til hvor jeg er mest svag.

Hun kunne konstatere at jeg har nogle muskler i skulderregionen og omkring ballerne, der trænger til at blive løsnet lidt op 🍑

Løsningen er den der psykopat-foamroller, der faktisk ikke er så sjov at bruge 🥵🤪

Men det virker. Og det er tilsyneladende pænt effektivt.

Derudover instruerede Erika mig også i et par forskellige pilatesøvelser, der er mindst ligeså uudholdelige som alle andre af de allerledeste core- og styrkeøvelser i verden.

Men igen – det er effektivt 💪🏼 og mon ikke jeg lærer at sætte pris på dem, ligesom jeg efterhånden har lært at sætte pris på mine andre styrkeøvelser? Altså når de er overståede (!!!) 😂

Styrketræning er generelt ikke så meget mig. Av-av der kommer fra andet end svøm, cykel og løb er ren pain-in-the-ass…

Men under vejledning af Erika ved jeg det er effektivt – og så skal jeg sgu også nok lære at sætte pris på det!

Scroll to top
Visit Us On FacebookVisit Us On InstagramVisit Us On LinkedinVisit Us On Youtube