Måned: maj 2022

Holdtidskørsel i Bergedorf var sgu en fed oplevelse

Det var en fed oplevelse, at køre holdtidskørsel i Bergedorf ved Hamborg i søndags 🤩

Atmosfæren og stemningen var i top 🎉 så gjorde det ikke noget, at det regnede fra start til slut 🌧

Resultatmæssigt fik vi vist ikke helt det, vi på forhånd havde drømt om – men en klog mand sagde engang, at man kan jo heller ikke vinde hver gang 🫢

Skud ud til mine holdkammerater for en fed dag 🥰 og endnu mere skud ud til team mate Andreas Schönrock – jeg tror aldrig jeg har oplevet en, der åd sig selv så meget, som han gjorde søndag 🔥

Nu venter der 3 ugers fokuseret træning, inden det er raceweek igen 🥳

Den 25. juni står den på draftrace i Schwerin, der for mit vedkommende er forårssæsonens største mål 🥇

Dét glæder jeg mig fuckeme meget til 👏🏻

I morgen er det tid til at tage de her flotte farver på igen

I morgen gælder det nemlig første afdeling af Regionalliga Nord 🤩

En holdtidskørsel venter i Bergedorf ved Hamborg. Distancen er sprint, så det bliver fuld gas med alle holdets fire mand over målstregen samtidigt 🔥

Det er faktisk første gang, at jeg skal prøve sådan en holdkørsel. Så jeg glæder mig sgu til at prøve det!

I det hele tager glæder jeg mig bare til at samles med de andre fra TriSport Holstein igen, og for alvor at få taget hul på 2022 sæsonen 🕺

Tilbage med chip om anklen

Der har været lidt stille omkring mig og mine raceplaner, i forhold til normalt 🫢 Men hertil aften blev min 2022-sæson indledt med Agerskov Triatlon på Agerskov Ungdomsskole 💥

Stævnet blev brugt som et solidt træningspas frem mod sæsonens større mål – og solidt blev det 💪🏼

Det var dejligt at ha chip om anklen igen, efter en – for mig – lang vinter, der har budt på en lang, lang periode med mental nedtur, og så også lige den famøse skade i begge mine lægmuskler 😵‍💫

Særligt den mentale nedtur har resulteret i, at jeg pt. har lidt for meget på sidebenene i forhold til min racevægt de sidste 2 år 😬

Og så har der naturligvis også været pænt meget usikkerhed omkring, hvorvidt jeg ville kunne komme til at løbe igen – og nu hvor jeg har kunne udføre gå/løb-kombi i de sidste 2 måneder, hvordan farten så ville se ud 🏃💨

Men jeg overraskede mig selv positivt i dag 🤩 og jeg kan se, at jeg trods de ekstra kilo og den begrænsede løbemængde (og intensitet) ikke er så langt bagefter i forhold til sidste år 👏🏻

Så nu går jagten ind på sidste års form – og også gerne lige et stykke forbi den 🙏🏻

Aftenens performance har i hvert fald givet mig tro på, at alting nok skal blive godt igen 💪🏼

Tak for en solid sæsonåbner – og træningsdag – på hjemmebane til hele teamet fra Agerskov Ungdomsskole 🥰

Totalt virkeligt fridag i dag

En lang middagslur havde sneget sig ind i dag 💤 kan godt mærke at det har været nogle lange dage på arbejde i den her uge 😵‍💫

Og i dag kom regningen så 🥱 #trætmedtrætpå

Træningsprogrammet siger ellers, at jeg skal løbe på bakker i dag 🏔 men lige i dag lytter jeg sgu til kroppen og dropper træningen helt, så jeg forhåbenligt står helt frisk i morgen 🙏🏻

For halvandet år siden havde jeg bare trænet igennem, koste hvad det vil. Men jeg kan godt mærke, at jeg med mere erfaring, er blevet bedre til at lytte til kroppen 🤓

Og så tror jeg, at min “lille” middagslur var til stor glæde for lille Magda-vuffi 🐶🥰

Og hvem ved – måske jeg kan kombinere bakkeløbet med den planlagte svøm i morgen? 💪🏼

Tid til at nyde(!!!)

Man skal tage sig tid til at nyde de oplevelser man får, af det hårde arbejde man udfører 💪🏼

Og i aften er en af de aftener, jeg har nydt! 🥰

Med baggrund i min DM-titel i august sidste år, har jeg hertil aften været i Sønderjyllandshallen for at modtage en erkendtlighed fra Aabenraa Kommune og Aabenraa Fritidsråd, sammen med en lang række andre dygtige sportsfolk fra idrætsforeninger i Aabenraa Kommune, der har opnået store resultater i det forgangne år 🏆

Dét at stå på en scene foran mange andre mennesker, vænner jeg mig sgu nok aldrig til 😳

Men jeg er stolt. Fucking stolt. Intet mindre.

Når det går opad, går det også nedad igen

Medmindre altså, at man starter med at løbe nedad, så går det op igen 🥵

Fik løbet lidt op og ned af en lille bakke i nabolaget i dag 🏔 det gav gennemblødt løbetøj, sved i øjnene og en ubeskrivelig tørst 🔥

Tak til PurePower for at hjælpe mig af med sidstnævnte 🥤

For silvan, hvor havde jeg glemt, hvor pinefuldt det kan være at løbe opad bakke – men det giver god styrke til de små ben 🦵🏻

Så er weekenden startet skide godt 🕺

Scroll to top
Visit Us On FacebookVisit Us On InstagramVisit Us On LinkedinVisit Us On Youtube