Måned: juni 2022

Aldrig i mit liv, har jeg prøvet noget så hårdt

I går var jeg til start i mit første draft-stævne 🔥 det var i Schwerin – og det var VARMT! ☀️

Vandet vi svømmede i var 24 grader, så det blev en non-wetsuit svømning. Kommer op af vandet som nummer 11 – og så var det ellers bare ud på cykelruten og lide en voldsom død 🤣

Cykelruten var 670 ud, vendepunkt, 670m hjem, vendepunkt og så ellers forfra 14 gange – og ruten gik bogstaveligt talt kun enten opad eller nedad 😵‍💫

Kommer til at sidde i 2. gruppe, hvor vi lidt over halvvejs får lukket hullet til frontgruppen. Men vi bliver splittet igen, hvor jeg sidder for langt tilbage.

Så bliver fanget i 2. gruppe, som jeg også stiller cyklen sammen med.

Ude på løbet var der bare udsolgt. Smeltede totalt i varmen. Så det endte med at blive et løb i sub-AT tempo, selvom det føltes som all-out anaerob intensitet 🤢

Jeg bliver nummer 20, der langtfra var hvad jeg havde drømt om. Men der var bare ikke mere at komme med på dagen 👍🏻 som hold bliver vi samlet 9’er, så det er sgu ok godkendt 💪🏼

Nu er det tilbage til tegnebrættet og finde ud af, hvordan træningen skal skrues sammen fremadrettet, så min drøm om at kunne vinde sådan nogle stævner her, kan blive en realitet.

Der er i hvert fald ingen tvivl om, at draftstævner bliver kørt på en helt anden måde end non-draft. Og det skal træningen også afspejle.

En af tankerne er at få en træner, der er specialiseret i kortdistance draft-triatlon. Men dem findes der jo ikke så mange af i Danmark 🫣

Uanset hvad, så var det i hvert fald fedt at prøve. Og selvom jeg på målstregen i går, sagde aldrig igen – så glæder jeg mig i dag til næste gang 🤩

Jeg siger det bare lige

Skulle jeg ikke ha kørt før-sommerens (for mig) vigtigste ræs på lørdag, så var jeg blevet siddende på min cykel i evigheder i dag ☀️

Det var egentligt bare lige det, jeg ville sige for nuværende 🤪

Længste løbeuge i år(!!!)

Knap 34 km er det blevet til i denne uge 🤩 for rigtigt mange triatleter, er det ikke særligt meget – men for mig, lige nu, er det fantastisk 💪🏼

Det er ikke distancen, det handler om. Det er kontinuiteten og hvad man gør med de kilometer man tilbagelægger.

Kontinuitet har jeg efterhånden. Så jeg er så småt begyndt at presse citronen lidt mere, når det kommer til belastningen (læs: interval- og tempotræning) 💥

Dagens program var eksempelvis et cykelpas med 3×20 minutter sweetspot-træning og efterfølgende offbike løb med 2×15 min jævnt.

Dét var dejligt ☀️

Så det skal nok blive godt det hele 🤩

Om 13 dage gælder det en af årets helt store mål, når jeg for første gang skal prøve draft triatlon.

For dem, der ikke er så godt inde triatlonsporten, betyder draft triatlon, at man må ligge på hjul under cyklingen 🚴🏻

Det tilføjer en helt ny dimension af taktik og vigtigheden af en god svømning.

Så det glæder jeg mig ekstremt meget til at prøve 😎

Fik morgenmad med (glædes)tårer i øjnene i dag

Stod op til en fin farsdagsgave på morgenbordet 🎁 den var fra Anita, Mille og Julie ❤️

Indeni gaven var en lækker toilettaske – og i selve toilettasken var der lidt forskellige cremer og en deodorant (det må være en hentydning til at jeg stinker af sveeeed? 🤣)

Meeeen det bedste, jeg fik, var det lille brev, som var vedlagt og som pigerne selv har skrevet 💌

I brevet var der listet 10 ting, som de elsker ved mig:

1️⃣Du er sød mod os
2️⃣Du er den bedste
3️⃣Du har opfyldt alle ønsker
4️⃣Du er vores far og en dejlig mand
5️⃣Du tænker på os
6️⃣Du har friet til Anita og givet os en god oplevelse
7️⃣Du gør os glade
8️⃣Du viser, du elsker os
9️⃣Du har et godt hjerte
🔟 Du er det største i vores hjerter

Jeg har ingen ord 😭❤️

I en verden, hvor stort set alle går op i materielle ting – og hvor gaver ikke kan blive store nok – så er det her beviset på, at det er omtanken og kærligheden, der er det bedste, vi kan give hinanden 🥰

Jeg føler ikke altid, at jeg lever op til alle de smukke ting, de har skrevet i brevet. Jeg har nogle mentale ting at slås med, der nemt kan gøre, at jeg føler mig utilstrækkelig 🫤

Men jeg gør alt, jeg kan, for at være en god far for mine børn, selvom det nogle gange er svært – og så er et brev som dette, en god påmindelse om, at jeg i det store og hele, nok gør det meget godt ❤️

Jeg elsker jer Mille og Julie (og Anita) ❤️

Scroll to top
Visit Us On FacebookVisit Us On InstagramVisit Us On LinkedinVisit Us On Youtube