En dagstur til Hansa Park og en familie der viser, hvor meget jeg betyder for dem, har gjort dette års farsdag til en drøm. Nok har jeg aldrig været så langt nede i dybet, som jeg har været det seneste års tid, men lige på farsdag, der havde jeg stjerner i øjnene.

Klokken slår, tiden går og pludseligt er det allerede en uge siden, at det var farsdag. Jeg var ellers begyndt på et draft til det her blogindlæg allerede dagen efter farsdag – men arbejde kom i vejen og så kom jeg fra at skrive det færdigt.

Men nu har jeg endelig fundet lidt tid til at få færdigskrevet mine tanker om farsdag. For ja, farsdag var noget helt særligt for mig i år. Men farsdag har også en kæmpe betydning for mange af mine medfædre derude.

En drømmefarsdag

Før jeg lufter mine tanker om, hvorfor det er vigtigt at huske farsdag, så vil jeg lige kort fortælle, hvorfor min egen farsdag var som taget ud af drømmene.

For det er nok ikke gået din næse forbi, at jeg ikke har det for godt indeni. Kort fortalt, så får jeg det værre og værre, måned for måned. Så tak Gud for, at jeg starter udredning om lidt over en uge!

Netop derfor har farsdag også været helt speciel for mig i år! For man kan sige, at jo længere nede jeg er, jo større bliver glæden, når nogen gør noget ekstraordinært for at gøre mig glad. Og det har min lille familie virkeligt gjort i år.

Personlig gave med kæmpe mening

Farsdag startede ellers som alle andre dage.. mit vækkeur ringer og med det samme begynder larmen i mit hoved. Jeg står op, spiser morgenmad, sætter mig på cyklen og så tager jeg ud og træner.

Morgentræningen giver mig noget ro ovenpå. Det hjælper mig med at sortere i mine tanker og så giver det mig god energi bagefter (ja ja, jeg ved godt at det lyder som det klassiske bavl, men det er sgu sandt for mit vedkommende!).

Og energien varer… hvis ikke til hele dagen, så i hvert fald de førstkommende timer.

Nå, men da jeg så kom glad og smilende hjem fra en times rulletur, så stod der to pakker på bordet med et flot kort ovenpå.

Kortet kommer jeg tilbage til, for det er klart dét, jeg er mest glad for!

Men indeni gaverne gemte der sig to gaver. Den ene lidt mere personlig end den anden:

• En Hoptimist i gul føretrøje
• En flot metalskulptur der forestiller en cykelrytter på en racercykel

Og jeg må bare sige, at de virkeligt har ramt plet her!

Jeg har længe ønsket mig en lille samling af Tour-Hoptimisterne, men aldrig fået købt nogen af dem. Så nu har jeg den første.

Og metalskulpturen er også bare fantastisk og flot og sigende. For cykling er hvad jeg dyrker. Cykling er mig. Cykling er mit liv. Og det er denne her flotte metalskulptur et smukt symbol på.

Til og med har min lille familie også fået sat et lille skilt på, hvor der står:

Verdens bedste far
Vi elsker dig
Julie, Mille og Magda

Det er simpelthen til at få tårer i øjnene af. Også her en uges tid senere. Fantastisk 🥹❤️

Det dejligste kort

Som sagt, så var der også et kort. Og det kort, det gav mig virkeligt tårer i øjnene at læse. Der er så meget kærlighed og anerkendelse af mig, som far, skrevet ind på få linjer!

På den ene side stod der:

Vi
Elsker
Dig
(for den du er ❤️)

… og på den anden side stod der (og hold nu fast, det er smukt!):

Kære far,

Det er farsdag. Vi ved ikke helt hvad vi skal skrive… men 1 ting, vi ved, er, at vi er glad for dig!! Tak fordi du altid hjælper os!! Og får os til at grine! ❤️

Du betyder meget mere for os end du tror!!!

Husk du er verdens bedste og skøreste far og mand!

Kærlig hilsen Mille, Anita, Magda og Julie

Det her, det er ikke min kone der har været i gang. Det er mine børn. Mine to dejlige døtre på 16 og 15 år… det er dem, der har skrevet de her ord.

Det er simpelthen den største anerkendelse jeg kan få, for min rolle som far. Intet under, intet over!

Husk at anerkend din far

Og det bringer mig til næste punkt på dagsordenen… hvorfor det er vigtigt, at huske farsdag.

For med lidt hurtig hovedregning, så er godt og vel halvdelen af de forældre, der findes derude, fædre. Og mens kvinder traditionelt er gode til at tale om og bede om hjælp, når de har det svært, så forholder det sig langtfra sådan med mænd.

En ny undersøgelse viser, at mange unge mænd har få eller ingen fortrolige.

Og uden at skulle kloge mig voldsomt meget på emnet, så tror jeg godt, jeg kan sige, at det er en helt generel tendens hos alle mænd. Ikke kun hos de yngre mænd.

Så rigtigt mange fædre derude, de har faktisk kun deres familier at være fortrolige med. Og sådan som vi mænd er indrettet, hvor vi sjældent ønsker at vise svaghed – selv overfor vores allernærmeste – så kan dét, at vise os fædre opmærksomhed på farsdag, være nok til at holde os ovenvande.

Ofte så kæmper vi fædre i stilhed og vi forventer helt generelt ikke den store tak. Men derfor kan vi stadig ha’ brug for anerkendelsen for det, vi gør.

Og her er farsdag en rigtigt god dag, at vise denne anerkendelse ❤️