august 2025 - Morten Falk Størling

Jeg selv kører med hvid hjelm, hvide sko og hvide sokker for at det skal se godt ud og følge Velominati en lille smule

Det, jeg mener

22. august 2025 Morten Falk Størling No Comments

Velominati: De uofficielle regler i cykling.. hvad synes jeg egentligt om dem?

I cykling, og i særdeleshed i landevejscykling, er der mange skrevne og uskrevne regler – både officielle og uofficielle. Velominati består af en hel bunke af uofficielle regler, men hvad mener jeg egentligt om dem?

Mit svar er overordnet set meget enkelt: Velominati er noget lort, der bare skal pakkes væk og glemmes. Men det var den korte forklaring. Den lange forklaring er lidt mere kringlet.

Så lad mig forklare!

At komme ud på den tohjulede er det vigtigste!

Vi starter med min egentlige holdning; at Velominati skal pakkes langt væk og glemmes! For hvad skal vi med en bunke regler, der både gør det dyrt og besværligt at komme i gang med verdens mest fantastiske motionsform…

… at køre på cykel?!

For mig er selve cyklen, alt træningen og hele cykelsporten en blanding af hobby, terapi og medicin. Et sted, hvor jeg mest af alt har det sjovt og har et frirum til at bearbejde og måske endda glemme negative tanker og ubehagelige følelser.

Cykling hjælper mig med andre ord til at få og ha’ et bedre liv – og det kan cykling også gøre (eller komme til) for alle andre!

Så det vil godt nok være dumt, hvis en lang liste af uofficielle regler skal besværliggøre eller helt at forhindre, at cykling kan ha’ denne positive effekt!

Men når det så er sagt…

Ja, der er også et men. Ét af de der men‘er, der efterfølges af når det så er sagt.

For når det så er sagt, at cykling og dens positive effekter ikke skal forhindres eller besværliggøres af en række uofficielle regler, så er der stadigvæk nogle enkelte regler i Velominati, som jeg faktisk synes er gode!

Skide være med:

at dine brillestænger skal være udenfor hjelmstroppen…
at dine sko og strømper skal være hvide…
eller at det kun er tilladt at køre i teamtøj, hvis du kører for det hold, som tøjet er fra…

… for det er fuldstændigt ligegyldige regler, som vi alle bør være ligeglade med!

Men hvis jeg skal udpege nogle regler i Velominati, som jeg virkeligt bakker op om, så er det de følgende ni regler.

Regel #9: Du er en badass hvis du kommer ud i dårligt vejr!

En regel som jeg faktisk rigtigt godt kan lide, er regel #9, der handler om, at du er en badass hvis du kommer ud og træner i dårligt vejr. For seriøst – selvom det regner, selvom det blæser eller selvom det sner, så kom nu ud og gennemfør din træning og få frigivet nogle lykkehormoner.

Så længe vejret ikke er farligt, så kom ud!

Jow jow, der findes mange gode muligheder for indendørs cykeltræning nu til dags. Zwift, Rouvy, MyWoosh mv.

Men intet slår en tur ud i naturen! Heller ikke selvom vejret er dårligt, for langt henad vejen handler det om påklædning. Og der er bare sådan en særlig mental følelse tilstede efter en cykeltur i dårligt vejr, hvor man ved, at de fleste andre bliver hjemme.

Og dét, i sig selv, giver en stolthedsfølelse, der kan være med til at øge din selvtillid; for se mig, jeg kan faktisk gøre noget, som mange andre ikke er villige til!

Regel #11: Familien kommer ikke først – det gør cyklen

I regel #11 dikteres det, at det er cyklen, der kommer i første række, og at familien kommer efter dét.

Og er det ikke ret kontroversielt? Jo, det er det!

Men cykler du for dit mentale helbred, så synes jeg faktisk at den her regel er ganske god… for hvis du vil være noget for andre, så er du nødt til at være noget for dig selv. Og hvis en time ude på cyklen giver dig velvære, ro og øger din livskvalitet i et liv, hvor du har det svært, så er det bare med at komme afsted.

Dét, at du afsætter tid til at passe på dig selv, det er en investering i både dig selv og dine omgivelser.

Men husk: Alt med måde! Din familie skal også kunne genkende dig når du er hjemme.

Regel #19: Introducer dig selv

Måske du kender det… du kommer cyklende og overhaler en medcyklist. Pludseligt hører du en der laver en snot rocket bag dig, og du kigger dig tilbage og ser, at ham/hende du lige har overhalet, han/hun ligger i dit baghjul.

Og hvis du er den der hægter dig på, s åer det altså skide god stil lige at introducere dig selv, og spørge om lov til, om du må komme med på hjul.

Og det er der særligt to grunde til:

Ofte, når jeg cykler, så vil jeg bare være alene. Alene i min egen verden og i mine egne tanker. Jeg har med andre ord ikke lyst til, at jeg skal ha’ et andet menneske liggende bagved mig, for det forstyrrer den ro, som jeg jagter – og det gælder nok også for de fleste andre, der befinder sig på cyklen med henblik på at forbedre sit mentale helbred
Og så er der sikkerhedsaspektet i det! Hvis du ikke lige giver en melding om, at du ligger lige bagved, så er der mange ting der kan gå galt. Eksempelvis, hvis jeg skal strække ryggen og stopper med at træde et øjeblik… så,, hvis jeg ikke ved, at du ligger lige bagved, så kan det hurtigt ende i et styrt.

Så hvis du joiner en eller flere andre cyklister, så giv lige lyd (men lad som udgangspunkt være med at joine i det hele taget!)

Regel #43: Lad være med at være en idiot

… og den lader vi bare stå for sig selv, uden yderligere uddybning!

Regel #59: Hold din linje

Hvis du er ude og cykle med andre, så ha’ ét stort fokus: Hold din linje!

Ingen slingren og ingen pludselige slag med cyklen. Kør i en lige linje, og hvis du endelig skal slå et slag med cyklen, så er det fordi, at der er noget på vejen, der gør, at det er nødvendigt (et hul, en stor sten eller lignende), og så husker du naturligvis at advare de andre!

Regel #63: Signalér i den retning, du drejer

Hvis du skal skifte retning (dvs. køre til højre eller venstre), så giver du signal i den retning! Så hvis du skal dreje til højre, så rækker du højre arm ud, og hvis du skal dreje til venstre, så rækker du venstre arm ud.

Det er ret simpelt – og alligevel er der så mange der “glemmer” det.

Dét her, det er ikke så meget for dig selv. Det er mere for de andre trafikanter – præcis ligesom når du blinker med blinklyset i din bil (for det gør du jo, ikke?!). Du viser altså de andre trafikanter, hvor du har tænkt dig at køre hen, så du på den måde bidrager til at trafikken glider nemmere.

.. og du husker i øvrigt også at orientere dig ordentligt!

Regel #65: Vedligehold og respekter din maskine

Uden en cykel kommer du ikke ud og cykle. Det giver sig selv. Og medmindre du har røven fuld af penge og bare kan købe en ny, lige så snart din kæde er slidt ned, så pas på din cykel. Vedligehold den. Sørg for, at den holder i mange år.

En ren cykel med korrekt pumpede dæk og en ren og velsmurt kæde, den er simpelthen en drøm at køre på!

Og sørger du for begge dele, så holder dit udstyr også længere.. for slet ikke at tale om, at det, at din cykel bliver en drøm at køre på, også øger din lyst til at komme ud, og på den måde holder din motivation også længere.

Derudover finder jeg personligt også selv en smule ro i at pusse og nusse lidt om min cykel..

Jovist, ikke den samme ro som når jeg sidder ude på landevejen – og nogle gange skal vedligeholdelsesopgaverne da også bare overstås! Men for mig er det, at passe på min cykel, også en del af min mentale terapi.

Regel #77: Respekter Jorden – smid ikke affald i naturen

Den behøver vist ikke nærmere uddybning (selvom der tilsyneladende er nogle der har brug for det).

Regel #87: Træningen starter til tiden, uden undtagelser

Det handler ganske enkelt om respekt for andre menneskers tid! Hvis i har aftalt at i cykler klokken 10.00, så er det klokken 10.00 at i cykler.

Ingen skal vente længere end til den aftalte tid! Igen: Det handler om respekt for andre menneskers tid.

Dine træningskammerater har måske familier der venter på dem derhjemme, så hvis du vælger at komme for sent (for det er faktisk et valg i 9 ud af 10 tilfælde), så har du ikke respekt for dine træningskammeraters familier.

Så kom til tiden og start til tiden!

… og hvis du har en træningskammet der kommer for sent, så lad være med at vente. Så må din trænings(u)kammerat lære det til en anden gang.

… men intet skal forhindre dig i at komme ud på cyklen!

Nå, nu endte det her blogindlæg med at blive længere end jeg lige havde planlagt 😇 Sådan er det altid, når jeg har noget på hjertet!

Hvad der bare er vigtigt for mig at få sagt er, at du bare skal komme ud og cykle.

Der er ikke noget, der skal holde dig tilbage.

Så længe du viser hensyn til andre mennesker, så skal du ikke lade dig holde tilbage af nogle mystiske regler, som én eller anden anonym cyklist, ét eller andet sted i verden, har fundet på!

Kom ud og rul benene. Få noget luft i hovedet. Kom i form. Giv dig selv de bedste muligheder for at bearbejde svære følelser og til at samle energi til et liv, som du måske synes er hårdt.

Og gør det på den bedste og mest fantastiske måde:

På cyklen!

Tak fordi du læste med så længe ❤️

Ps. Hvis du vil læse alle reglerne i Velominati, så kan du læse dem alle her (men lov mig, at det ikke kommer til at holde dig fra at komme ud på cyklen!).

Jeg står med en buket blomster og mine nye røde rygnumre til C-klassen efter Michael Mørkøvs Criterium i Rødovre

Raceberetninger

11. august 2025 Morten Falk Størling No Comments

Masser af tårer, men denne gang af glæde! – Racereferat fra Michael Mørkøvs Criterium i Rødovre

Forventningerne var på forhånd store til min egen præstation forud for Michael Mørkøvs Criterium i Rødovre i går. Drømmemålet var at vinde, men en podieplads ville jeg helt sikkert også være tilfreds med – og det var netop podiets nederste trin, som jeg endte med at stå på, efter et hårdt, hårdt, HÅRDT kriterium på vejene midt inde i Rødovre.

Jeg har trænet som en gal henover sommeren med to helt simple formål:

Terapi for mit mentale helbred
At køre mig selv fra D og op i B henover efterårssæsonens 12 licensløb

Punkt 1 er jeg lykkedes meget godt med, for mit mentale helbred er lige nu er fornuftig bedring. Og punkt 2 tog jeg et stort skridt henimod med gårsdagens kriterium i Rødover, Michael Mørkøvs Criterium.

Med min tredjeplads hentede jeg nemlig 16 point, der nu har bragt mig op på samlet 24 point – og det tillader mig dermed oprykning til C-klassen (oprykning er muligt ved 20 point)!

Så det har jeg naturligvis valgt at gøre.

Fuld hane fra start gjorde det svært at slippe afsted

Når jeg indleder blogindlægget her med at skrive at det var et hårdt, hårdt, HÅRDT kriterium på vejene midt inde i Rødovre, så er det fordi, at jeg mener det. For hold nu op, hvor blev der kørt med fuld hane fra start af de 15 omgange, der til sidst skulle ende ud med 42 kilometer!

Vi havde i D-klassen samkørsel med C, så det var med at holde overblikket over hvilke ryttere der kørte i hvilken klasse og så ellers forsøge at udnytte samkørslen taktisk.

Og gutterne i C-klassen, de ville altså køre cykelløb. Så få sekunder efter at masterbilen var accelereret væk og løbet var givet frit, så kom de første hårde angreb allerede, hvor det efter et par forsøg var lykkedes en enkelt C-rytter at komme afsted.

Men tempoet i feltet gjorde, at han ikke holdte længe, for tempoet var højt, og lige så snart at tempoet gik bare en lille smule ned, så blev der angrebet igen.

Jeg selv holdte mig heller ikke tilbage, for jeg forsøgte både et par angreb selv og prøvede også at gå med i nogle stykker. Men alt for mange havde stadig for friske ben i den første halvdel, så det var umuligt at gøre en forskel.

Så jeg endte med at sætte mig til rette i forreste halvdel af feltet, for at spare lidt på kræfterne (selvom det i sagens natur er svært, når der bliver accelereret som en sindssyg ud af alle sving!).

Jeg står i startboksen inden start, godt nervøs — *^{_{Godt nervøs, men mere end klar. Jeg glædede mig egentligt bare til at komme i gang!}}*

Helhjertet forsøg lidt over midtvejs

Cirka midtvejs begyndte jeg at se tegn på, at mange var ved at være mærket af det hårde cykelløb der blev kørt. Nogle angreb blev lavet, hvor det var som om at feltet tøvede lidt med at gå efter og at lukke angrebene ned igen.

Så på selve opløbsstrækningen, lige da farten var ved at gå ud af feltet, der prøvede jeg med et helhjertet forsøg på at komme afsted.

Og jeg fik ret hurtigt et ganske fornuftigt hul!

Jeg lagde mig ned i aerodynamisk position og pressede godt til i pedalerne ovre på den ene langside, hvor der var en frygtelig mod/sidevind. Hullet var der, men jeg kunne godt mærke, at jeg ikke ville kunne køre alene hjem herfra, så jeg håbede at en lille gruppe ville komme op.

Da jeg drejer til højre og om i medvind kigger jeg mig tilbage og kan se, at en lille gruppe af revet sig løs til feltet og har et lille, men betydningsfuldt hul.

Perfekt, tænkte jeg. Nu skal de bare op og så kan vi finde ind i et samarbejde – og så ser feltet os ikke igen!

Den lille gruppe kom op, og da jeg lod de andre ryttere komme forbi, kunne jeg konstatere, at jeg var eneste D-rytter i gruppen.

Men af uransagelige årsager gik farten ud af gruppen med det samme, og med det lille hul, der var, så tog det ikke mange sekunder for det jagtende felt at få lukket os ned igen.

Og så skulle der ellers blandes kort igen, med én af mine store tændstikker brændt af…

Siddende i feltet med noget der godt kunne ligne “belgiermund”. Men det er det nu ikke - det er nok mere en form for vejrindtrækningsgrimasse. — *^{_{Tilbage i feltet efter et helhjertet, men mislykket, angrebsforsøg. Der skulle jeg godt nok lige trække luft ind i et par omgange, for at komme til mig selv igen.}}*

Ren overlevelse

Lige da feltet lukker os ned, lader jeg mig glide nogle placeringer ned i feltet. Min puls var skyhøj og jeg havde syre helt op til ørerne, så mit håb var, at der ville ske en smule stilstand i angrebsforsøgene.

Desværre, så skete det ikke. I stedet blev der angrebet i højre og venstre, hvor intet – som i absolut intet – fik lov til at slippe afsted. Så tempoet, det var bare højt og der blev accelereret voldsomt ud af alle sving, samtidigt med at der blev kørt godt til på langsiderne.

Så bare dét at skulle holde hjul, det var svært nok i sig selv! Så de første par omgange efter at jeg og den lille gruppe blev hentet, det gik med at holde fast med det yderste af fingerspidserne.

Jeg sidder i feltet undervejs i cykelløbet — *_{^{Siddende i feltet under selve cykelløbet. Jeg sørgede hele tiden for at sidde i den forreste del af feltet, så jeg sad rigtigt hvis feltet skulle knække.}}*

Pludseligt ringede klokken for sidste omgang

Heldigvis kom jeg stille og roligt til mig selv igen, og jeg begyndte at tænke på, hvordan jeg skulle foretage mig mit sidste og altafgørende angreb.

Det blev aldrig rigtigt noget konkret, for jeg synes ikke at jeg kunne finde det rette tidspunkt.

Og pludseligt, da vi passerede målstregen, da ringede de med klokken for sidste omgang – og så havde jeg ellers travlt med at få positioneret mig selv.

Jeg var helt overbevist om, at de havde ringet med klokken en omgang for tidligt, men set her bagefter, kan jeg godt se, at det var helt rigtigt. Min puls var bare så høj, at jeg slet ikke kunne tænke klart.

Nå, men den sidste passage af målstregen var nær, så hvis jeg skulle ha’ noget ud af det her cykelløb, så var det med at komme ordentligt frem, for opløbet var sådan indrettet, at der kun var et par hundrede meter fra sidste sving og hen til målstregen, så hvis jeg kunne komme frem til sidste sving, sååååå….

En lille slåskamp

Jeg lykkedes faktisk med at få kørt mig frem i en ret god position, ved ganske enkelt bare at tonse omme på modsatte langside af den, hvor målstregen var. Derefter tog jeg et par placeringer på strækningen henimod opløbssvinget – og så sad jeg egentligt ret godt.

Jeg forsøgte dog at komme lidt længere frem i en lille slåskamp, som jeg endte med at tabe, så jeg kommer ikke helt ordentligt ind i det sidste sving – og da først jeg var ude af dét, så var det ellers bare at træde til hele vejen til målstregen.

Og nu er jeg jo ikke ligefrem en sprintertype, men jeg synes faktisk at jeg lykkedes med at køre en hæderlig spurt, set ud fra min egen standard!

Jeg ender med at krydse målstregen som en 7-8 stykker samlet set og som nummer 3 i D-klassen.

Dét havde jeg ikke regnet med, når nu vi endte med at komme et samlet felt hjem til målstregen. Men det er måske også et meget godt tegn på, at cykelløbet bare har været kørt så hårdt, at det har været ren stærkmandskonkurrence til sidst.

Lige efter målstregen møder jeg min kone, mor og far - og jeg er helt færdig! — *^{_{Hold nu fast jeg var færdig efter cykelløbet. Hvis du kigger godt efter, kan du faktisk se at jeg har fråder om munden…}}*

Tårer af glæde

Jeg er godt nok færdig da jeg krydser målstregen, så jeg får rullet ret langt henad vejen efter mål før jeg vender om. Bare i frihjul.

Jeg er færdig!

Men jeg får vendt rundt og rullet tilbage til mål, hvor min kone, mor og far kommer gående imod mig og fortæller mig, at jeg blev 2’er i D-klassen.

Dét havde jeg svært ved at forestille mig, for jeg synes at der var tre foran mig med orange numre. Men de viste mig den foreløbige resultatliste, og der kunne jeg med egne (trætte) øjne se, at det var rigtigt.

Og lige dér… der knækkede det for mig…

Alle de timer jeg har brugt på landevejen henover sommeren, nogle gange med tårerne rendende ned af mine kinder, fordi jeg bare har følt at livet er noget lort.

Så tæt på at tage mit eget liv har jeg også været, fordi jeg har været så langt nede i kulkælderen.

Men jeg har kæmpet. Ædt smerten, både i livet og på cyklen. Og nu… nu er der endelig noget af min kamp der giver pote. Nu har jeg endelig følelsen af succes.

Så jeg knækker bare sammen henover mit styr. Jeg græder og tårerne styrter ud bagved mine solbriller. Denne gang ikke af ulykke, men af lykke. Så fantastisk, at jeg faktisk ikke kan beskrive det.

På målfoto finder man så efterfølgende ud af, at der lige var en enkelt D-rytter der havde sneget sig ind foran mig, så jeg ryger fra andenpladsen og ned på tredjepladsen på resultatlisten. Men det ændrer ikke på min glæde.

Endelig. Endelig. Endelig.

Endelig.

Jeg står på podiet sammen med nummer 1 og 2 — *^{_{Podiet i D-klassen. Vi gav hinanden hånden og sagde ‘godt kørt’ – og jeg ved ikke med de andre to, men jeg mente det. For der blev sgu virkeligt kørt cykelløb!}}*

Kunne godt tænke mig noget bedre sikkerhed

Som du kan læse, så var jeg selvsagt lykkelig efter at ha’ krydset målstrege og skaffet mig selv en podieplads og en oprykning. Men det hele er ikke bare lutter lagkage, for jeg følte mig faktisk ikke særligt sikker – hverken før eller under cykelløbet.

Opvarmningsforholdene var ikke særligt gode. Arrangørerne havde udpeget en vej på 4-500 meter, der gik op mod starten, som den vej vi kunne varme op på. Og selv ikke på dén korte strækning kunne vi cykelryttere føle os i sikkerhed.

Jeg selv startede med at varme op på andre veje, men endte ovre på den officielle opvarmningsstrækning da jeg skulle køre mine opvarmningsintervaller, fordi de andre veje heller ikke var særligt sikre.

Men jeg fik vel godt og vel 10 minutter på den officielle opvarmningsstrækning, hvor jeg på denne korte tid oplevede to hændelser:

En kvinde kørte et sidespejl af en parkeret bil, fordi hun ganske enkelt virkede totalt uden evne til at køre bil, og…
En af mine konkurrenter blev påkørt af en anden bil, så han ikke kunne stille til start, fordi hans cykel var smadret fra sammenstødet

Derudover var selve rundstrækningen heller ikke den sikreste at køre på…

Der var store huller i vejen i to af fire sving, og på den ene langstrækning var der parkerede biler, helleanlæg, der gav smalle passager, og vejbump, der føltes som flyvehop, når vi kom kørende med 50 km/t.

Selve arrangementet var skide godt arrangeret – og jeg er også superglad for det cykelløb, jeg kørte! Men pga. sikkerheden har jeg ikke lyst til at komme tilbage næste år, desværre.

Jeg står med mine nye rygnumre til C-klassen og den buket blomster jeg fik for tredjepladsen — *^{_{Stolt. Mega stolt. Første delmål er nået allerede efter ét cykelløb; at rykke fra D og op i C. Nu skal jeg kæmpe for oprykning til B!}}*

Nu venter C-klassen!

Nå, med alt det sagt, så venter der nu en efterårssæson i C-klassen med 11 tilbageværende cykelløb. Mange med dobbeltweekender, med cykelløb både lørdag og søndag – og de fleste af de cykelløb, de kommer til at blive kørt på Sjælland.

Målet er helt klart: Jeg skal rykke op i B-klassen!

Det kræver minimum 40 point, og med 11 tilbageværende cykelløb, så skal jeg i gennemsnit køre 3,64 point ind pr. cykelløb.

En ottendeplads giver 4 point, så i princippet skal jeg bare blive nummer 8 eller bedre i hvert cykelløb, så har jeg sikret mig oprykning til B-klassen inden sæsonen slutter!

Og nu blev jeg jo samlet en 7-8 stykker i går, så mit niveau er der helt sikkert. Jeg skal bare sørge for at leve op til det i hvert cykelløb.

… og nårh ja, så drømmer jeg jo stadig om at stå øverst på podiet, så det håber jeg da at jeg også kan få lov til at prøve inden sæsonen slutter i Sønderborg d. 28. september.

Jeg krydser fingre for mig selv – og jeg håber, at du også vil krydse fingre for mig!

Vi skrives ved.

Se i øvrigt resultaterne fra Rødovre her.

Jeg ruller henimod start på GP Agerskov gadeløb

7. august 2025 Morten Falk Størling No Comments

Tilbage i speedsuit’en – referat fra GP Agerskov og snak om forventninger og mål for efterårssæsonen

Nu sker det for alvor. Efter et par måneder med hård og målrettet træning, startede min efterårssæson så småt i tirsdags med et lokalt (men alligevel konkurrencedygtigt) gadeløb. På søndag starter min efterårssæson til gengæld for alvor!

I tirsdags stillede jeg til start i det, der i lokale cykelkredse bliver kaldt det uofficielle VM i gadeløb, men som officielt hedder Grand Prix Agerskov (eller bare GP Agerskov) – et gadeløb, der som navnet antyder bliver kørt i min tidligere hjemby Agerskov.

Et felt på 20-25 ryttere var til start i eliteklassen. Noget, der er noget mindre end normalt, men som nok led ret meget under vejrudsigten, der for én gangs skyld havde ramt plet:

Det skulle blæse og stå ned i stænger.

OG DET GJORDE DET!

Feltet før starten på GP Agerskov gadeløb — *^{_{Det samlede felt før starten på GP Agerskov. Jeg står placeret helt ude til venstre – forrest, i fald at der blev kørt ud af skolegården. Foto: Viggo Hjort Kohberg.}}*

God træning forud for sæsonstart

For mig blev GP Agerskov en rigtigt god omgang træning forud for min sæsonstart i Rødovre på søndag.

Distancen var 40 km, hvor der skulle køres 20 omgange på en 2 km. rundstrækning bestående af 3 skarpe sving og en lille bakke ca. midt på omgangen.

Og der blev kørt cykelløb fra start!

… hvilket var meget godt, for ellers ville det godt nok ha’ været svært at holde varmen!

En gruppe på seks mand kom afsted på tredje omgang, på et tidspunkt, hvor jeg desværre sad og sov lidt for meget. Og for at strø salt i dét sår, så gik feltet i stå lige bagefter.

Så det var hurtigt tydeligt, at det ville være i dén gruppe at vinderen ville blive fundet.

Cirka halvvejs begyndte jeg selv for alvor at åbne op, og det betød, at der med et par omganges hård kørsel skete store splittelser i feltet. Så fra at feltet bestod af en ret stor gruppe, blev det delt ud i mindre grupper á 3-4 mand.

Jeg selv kom til at sidde i den forreste gruppe fra feltet, hvor vi sad 3 mand – og relativt hurtigt hentede vi faktisk to mand fra førergruppen, hvor det kun var den ene der kom med, da vi kom kørende bagfra.

Samarbejdet i gruppen var ok, og på trods af et par små angreb, så kom vi til mål sammen, hvor vi skulle køre om fjerdepladsen.

Jeg selv blev her nummer tre i gruppen, hvorfor at jeg sluttede som nummer syv.

Men vigtigst af alt: Jeg fik en rigtigt god omgang træning og en god bekræftelse af, at formen er god. For tallene lyver ikke… og de er meget bedre end i foråret!

Jeg sidder godt placeret i forreste del af feltet i den første halvdel af GP Agerskov gadeløb, inden jeg for alvor åbnede op — _{^{Mens feltet stadig var ret samlet.}}

Sæsonstart venter i Rødovre på søndag

Med 12 ugers målrettet og fokuseret træning henimod efterårssæsonen, så kulminerer det hele lige om lidt. På søndag, faktisk. For det er på søndag at jeg pakker min cykel i bilen og tøffer hele vejen til Storkøbenhavn for at køre kriterium.

I virkeligheden kunne jeg nøjes med at køre til Vejle for at indlede min efterårssæson på søndag. Men der er mål på toppen af en halvanden kilometer lang bakke – og dét vejer jeg simpelthen stadig for meget til!

Det er jo sådan, at jeg har sat mig et mål om, at jeg vil op og køre med de store drenge i A-klassen, så jeg ultimativt kan komme til at køre GP Herning (læs mere om de tanker her). Og for at gøre det, så kræver det, at jeg skal rykke så hurtigt op i først C, derefter B og til sidst A så hurtigt som overhovedet muligt.

Så jeg er nødt til at vælge mine cykelløb med omhu, ud fra hvilke løb der passer mig bedst. Og udover at den kommende søndags kriterium i Rødovre rutemæssigt passer mig bedre end Vejle, så har jeg også altid været god til at køre gadeløb og kriterium.

Så jeg har altså valgt at tage den lange tur til hovedstaden, for at maksimere mine muligheder for at score flest mulige point.

Vi har i øvrigt samkørsel med C ovre i Rødovre, så det giver mig også rigtigt god mulighed for at måle mig op mod de ryttere der venter som konkurrenter, når jeg rykker op.

Godt splittet felt i GP Agerskov Gadeløb — _{^{Lidt over halvvejs i GP Agerskov og feltet er ved at være rigtigt godt splittet. Jeg selv bidrager med ret meget arbejde, der gør, at vi få km senere er reduceret til kun tre mand, der kort derefter bliver til fire, fordi vi henter to der er blev sat fra frontgruppen. Kun den ene af de to kom med, da vi lukkede op til dem.}}

Efterårssæson præget af jagten på maksimale point

Af samme årsag som jeg tager til Rødovre på søndag i stedet for til Vejle, så kommer jeg faktisk til at køre rigtigt mange cykelløb på Sjælland her i den kommende efterårssæson.

Helt generelt er der faktisk ikke særligt mange cykelløb i Jylland og på Fyn i de kommende måneder, og de cykelløb, der er, de bliver generelt kørt på meget bakkede ruter. Og derfor bliver de fladere cykelløb på Sjælland prioriteret.

For mig gør det ikke noget, at der er lidt bakker undervejs, så de svageste får kan blive skillet fra bukkene. Men det behøver ikke ligefrem slutte opad – og det gør det altså i Vejle, Odder og på Djursland.

På de samme dage som de tre jyske cykelløb bliver kørt, der bliver der kørt fladere løb på Sjælland, så derfor bliver det de sjællandske løb jeg kører.

Så udover afslutningsweekenden i Tønder og Sønderborg, så bliver det faktisk kun til ét ekstra cykelløb i Jylland for mig – og det bliver i Aarhus, udelukkende fordi der ikke bliver kørt andre cykelløb dén dag.

Mange dobbeltweekender venter, og når efterårssæsonen slutter, så skulle jeg gerne ha’ kørt 12 cykelløb i august og september.

Målsætningen er klar: Jeg skal fra D og op i C og videre op i B inden sæsonen slutter.

Er det realistisk? Det tror jeg, for jeg har virkeligt gjort en stor indsats for at min form skal kunne gøre det sandsynligt. Om det så reelt sker, det er noget andet.

Men det får i hvert fald et forsøg!

Vi skrives ved igen efter Rødovre på søndag – og forhåbentligt med godt nyt.

Måned: august 2025