Far til Mille og Julie, ægtefælle til Anita

Når man skriver sådan en om-tekst her, så skal man jo starte ét eller andet sted. Så lad mig starte med det vigtigste. Nemlig at jeg er far til to piger og gift med en vidunderlig kvinde.

I 2008 blev Mille født. Og i 2010 blev Julie født. De er mine to døtre, som jeg har med en kvinde, jeg ikke længere er i et forhold med. Vi gik nemlig fra hinanden i 2013.

I 2015 møder jeg Anita, som jeg faldt pladask for. Og vi blev gift i Rise Kirke i Rødekro den 8/8-2020, på en fantastisk varm sommerdag.

Af og til træner jeg med Anita. Men primært svømning, hvor vi kan svømme ved siden af hinanden uden at følge samme program. Men jeg tager også en cykeltur med hende nogle gange.

Og Mille og Julie cykler også af og til med, når jeg løber. Og når jeg bare jogger en tur, så løber Julie nogle gange med. Det er herligt. For så kombinerer vi min træningstid med familiehygge.

Min familie er det vigtigste for mig. Derfor forsøger jeg også at holde det meste af min træning på tidspunkter, hvor det ikke kommer til at gå ud over min tid sammen med dem. Eksempelvis tidligt om morgenen, eller midt på dagen, hvor de er i skole og på arbejde, hvis ellers det er muligt at presse ind i mit eget arbejde.

Jeg har vejet 120 kg, men har tabt mig 45 kg

Hvad der også hører med til min identitet – om jeg vil det eller ej – er, at jeg er tidligere overvægtig. Ikke bare sådan en slags overvægtig med 15-20 kg. for meget. Nej, jeg har været decideret fed.

Da jeg i 2017 var på mit højeste, vejede jeg 120 kg. Det er jævnt meget, når man tager i betragtning, at min højde kun siger 173 cm.

Det var så i august 2017, at jeg tog mig sammen og startede mit vægttab. Til at starte med, var det bare med nogle små gå- og lunteture i skoven og i området omkring, hvor Anita og jeg boede.

Senere begyndte jeg at cykle. Og i starten af 2018 begyndte jeg at svømme. Og med både svømning, cykling og løb, begyndte kiloene virkeligt at rasle af. Så på ét-års dagen for mit vægttab, var jeg minus 25 kg.

Jeg har til gengæld haft nogle korte perioder, mellem dengang og nu, hvor jeg af én eller flere årsager, har skubbet sport væk. Og så har jeg lynhurtigt taget nogle kilo på igen.

Når jeg så efter et par måneder er begyndt at træne igen, har jeg også skrallet kiloene af igen.

Det har egentligt altid været sådan, at hvis jeg ikke træner og ikke lever efter en relativt streng kost, at så tager jeg meget på. Så det kæmper jeg lidt (meget) med – særligt i off-season, eller hvis træningsmængden er sat ned pga. skader.

Kontinuerlig triatlet siden 2019

Det største afbræk jeg har haft fra triathlon, siden jeg startede mit vægttab i 2017, kom i perioden fra november 2018 til marts 2019. I november 2018 startede jeg nemlig i et nyt job, der føltes som om, at det stjal samtlige af mine vågne timer.

Og så røg motivationen til at træne altså…

Det lykkedes mig dog at hive motivationen lidt tilbage igen i foråret ’19. Så der gik træningen så småt i gang igen.

I maj 2019 kørte jeg – sådan ret useriøst – Agerskov Triathlon, hvor jeg fulgtes med Anita hele turen, fordi det var hendes allerførste triathlon. Og efter det, intensiverede jeg træningen markant.

I starten og midten af august 2019, lykkedes jeg med to podiepladser i henholdsvis Aabenraa og Bording. Og en måned senere, vandt jeg den kvarte jernmand i Slotssøbadet Tri i Kolding, på et bæst af en rute.

Der fik jeg virkeligt smag for, hvad jeg er i stand til, hvis jeg giver træningen og kosten nok fokus. Så der fik motivationen et kæmpe boost. Og siden har jeg på ingen måde set mig tilbage.

Så selvom mange stævner blev aflyst i starten af 2020, knoklede jeg hele vinteren, foråret og sommeren igennem, så jeg ville være klar, når stævnerne skulle køres i sensommeren.

Det gav mig bl.a. en førsteplads og ruterekord i Gudskov Tri på den olympiske distance, hvor min sluttid endte på omkring to timer. Og så gav det mig en tredjeplads i Stevns Triathlon på 4-18-4 distancen, hvor en ok stor del af den danske kortdistance-elite var til start.

Og det gav blot endnu mere blod på tanden.

Fast forward til 2021: Signing med TriSport Holstein i den tyske Regionalliga Nord

Jeg har altid været fascineret af draft-legal kortdistance triathlon, der – for dem som ikke ved det – er relativt korte ræs, hvor man må ligge på hjul under cyklingen. Så da min gode ven Kasper luftede ideen om, at vi da skulle køre draft-ræs i Tyskland, var jeg frisk.

Kasper hev fat i sine kontakter. Og så stod vi pludseligt med et tilbud på hånden, fra den nordtyske tri-klub TriSport Holstein, der har base i Neumünster.

TriSport Holstein havde med en samlet sejr i Landesliga i 2019, sikret sig oprykning til Regionalliga Nord. De skulle have kørt sin første sæson i Regionalliga Nord i 2020. Men pga. corona, blev hele serien aflyst.

Så i 2021 kørte jeg Regionalliga Nord i Tyskland. Og det gjorde jeg for TriSport Holstein, som jeg også kører for i 2022.

Og når jeg kørte ræs i Danmark var jeg til start for Rødekro Tri & Motion, som jeg også stiller til start for i 2022.

Dansk mester for age groupere på sprintdistancen i 2021

I 2021 havde jeg mange store højdepunkter. Bl.a. de ræs jeg kørte i Tyskland for TriSport Holstein. Men det allerhøjeste punkt var da jeg blev dansk mester for age groupere på sprintdistancen.

DM foregik i Hvidovre på en teknisk rute, hvor der var store bølger cirka midtvejs på svømningen, masser af sving og smalle passager på cykelruten, samt en meget stejl stigning på løberuten, vi skulle forcere to gange.

Jeg vandt både i min egen aldersklasse 18-39 og for alle aldersklasser samlet. Og det er jeg virkeligt stolt af.

Jeg kører elite i 2022

Ovenpå en – hvis jeg selv skal sige det – ret succesfuld 2021-sæson, hvor DM-titlen var det højeste punkt, har jeg taget en stor beslutning for 2022. Jeg vil fremadrettet skifte min hidtidige age group-deltagelser ud med deltagelse i eliteklassen.

Det betyder nok at jeg ikke ligefrem får særligt mange flotte podiebilleder til samlingen i fremtiden. Men til gengæld er det en ære for mig, at have et niveau, hvor jeg i det hele taget føler mig berettiget til at køre elite.

Og det skal altså udnyttes, så jeg får mig nogle fede oplevelser i Danmarks stærkeste selskab. Og så må vi se hvor langt det rækker!

Jeg er i hvert fald topmotiveret til at vise, at selvom man både er 34 år, har kone og børn, passer et fuldtidsarbejde og er tidligere overvægtig, at så kan man sagtens nå et højt niveau alligevel.

Og så må tiden vise hvor højt et niveau jeg kan komme op på.

More to come!!!

Jeg coacher andre triatleter ved siden af min egen træning

Ved siden af min egen tri-træning, coacher jeg også andre triatleter til at præstere bedre i tri-sporten. Jeg har efterhånden fået skabt mig min helt egen træningsfilosofi, ud fra de erfaringer jeg selv har med træning.

Og det er den træningsfilosofi, jeg bruger, når jeg planlægger og coacher de triatleter, jeg arbejder sammen med.

Overordnet set, går min filosofi ud på, at se triathlon som én sport. Det lyder måske banalt. Men jeg synes, det skinner ret tydeligt igennem, at rigtigt mange ser triathlon som tre forskellige sportsgrene. Og selvom triathlon naturligvis består af tre sportsgrene, så er det stadig én sport, men med tre discipliner.

Men den allerstørste regel i min træningsfilosofi er, at man aldrig skal træne mere end det er krævet, for at opnå forbedringer. Det er individuelt fra person til person, alt efter alder, træningshistorik o.l.

Det er med den regel, at man sørger for kontinuerlige forbedringer og flere år.

At planlægge træningen og at coache andre, er noget jeg virkeligt nyder. Det er super bekræftende, at være med på andre triatleters rejse. Nogle gange faktisk mere bekræftende, end selv at træne og køre ræs.

Vil du vide mere?

Synes du ikke, at du har lært nok om mig, efter at være kommet igennem denne lange tekst? Så kan du hoppe over på min Instagram eller min Facebook. Du kan også hoppe over på min Youtube-kanal, som jeg desværre får opdateret alt for sjældent.

Jeg vil sgu egentligt gerne opdatere den noget mere. Men det tager laaaaaang tid at filme og klippe sammen. Forhåbentligt får jeg tid til at lave noget mere Youtube på et tidspunkt, for det er jo egentligt smaddersjovt.

Og så kan du naturligvis også følge godt med på min triathlon blog her på hjemmesiden, ligesom du kan følge med i mine resultater her 🙂

Ellers er du også mere end velkommen til at sende mig en besked. Så svarer jeg så hurtigt jeg kan!

Adios! – Morten