En dagstur til Hansa Park og en familie der viser, hvor meget jeg betyder for dem, har gjort dette års farsdag til en drøm. Nok har jeg aldrig været så langt nede i dybet, som jeg har været det seneste års tid, men lige på farsdag, der havde jeg stjerner i øjnene.

Klokken slår, tiden går og pludseligt er det allerede en uge siden, at det var farsdag. Jeg var ellers begyndt på et draft til det her blogindlæg allerede dagen efter farsdag – men arbejde kom i vejen og så kom jeg fra at skrive det færdigt.

Men nu har jeg endelig fundet lidt tid til at få færdigskrevet mine tanker om farsdag. For ja, farsdag var noget helt særligt for mig i år. Men farsdag har også en kæmpe betydning for mange af mine medfædre derude.

En drømmefarsdag

Før jeg lufter mine tanker om, hvorfor det er vigtigt at huske farsdag, så vil jeg lige kort fortælle, hvorfor min egen farsdag var som taget ud af drømmene.

For det er nok ikke gået din næse forbi, at jeg ikke har det for godt indeni. Kort fortalt, så får jeg det værre og værre, måned for måned. Så tak Gud for, at jeg starter udredning om lidt over en uge!

Netop derfor har farsdag også været helt speciel for mig i år! For man kan sige, at jo længere nede jeg er, jo større bliver glæden, når nogen gør noget ekstraordinært for at gøre mig glad. Og det har min lille familie virkeligt gjort i år.

Personlig gave med kæmpe mening

Farsdag startede ellers som alle andre dage.. mit vækkeur ringer og med det samme begynder larmen i mit hoved. Jeg står op, spiser morgenmad, sætter mig på cyklen og så tager jeg ud og træner.

Morgentræningen giver mig noget ro ovenpå. Det hjælper mig med at sortere i mine tanker og så giver det mig god energi bagefter (ja ja, jeg ved godt at det lyder som det klassiske bavl, men det er sgu sandt for mit vedkommende!).

Og energien varer… hvis ikke til hele dagen, så i hvert fald de førstkommende timer.

Nå, men da jeg så kom glad og smilende hjem fra en times rulletur, så stod der to pakker på bordet med et flot kort ovenpå.

Kortet kommer jeg tilbage til, for det er klart dét, jeg er mest glad for!

Men indeni gaverne gemte der sig to gaver. Den ene lidt mere personlig end den anden:

• En Hoptimist i gul føretrøje
• En flot metalskulptur der forestiller en cykelrytter på en racercykel

Og jeg må bare sige, at de virkeligt har ramt plet her!

Jeg har længe ønsket mig en lille samling af Tour-Hoptimisterne, men aldrig fået købt nogen af dem. Så nu har jeg den første.

Og metalskulpturen er også bare fantastisk og flot og sigende. For cykling er hvad jeg dyrker. Cykling er mig. Cykling er mit liv. Og det er denne her flotte metalskulptur et smukt symbol på.

Til og med har min lille familie også fået sat et lille skilt på, hvor der står:

Det er simpelthen til at få tårer i øjnene af. Også her en uges tid senere. Fantastisk 🥹❤️

Det dejligste kort

Som sagt, så var der også et kort. Og det kort, det gav mig virkeligt tårer i øjnene at læse. Der er så meget kærlighed og anerkendelse af mig, som far, skrevet ind på få linjer!

På den ene side stod der:

… og på den anden side stod der (og hold nu fast, det er smukt!):

Det her, det er ikke min kone der har været i gang. Det er mine børn. Mine to dejlige døtre på 16 og 15 år… det er dem, der har skrevet de her ord.

Det er simpelthen den største anerkendelse jeg kan få, for min rolle som far. Intet under, intet over!

Husk at anerkend din far

Og det bringer mig til næste punkt på dagsordenen… hvorfor det er vigtigt, at huske farsdag.

For med lidt hurtig hovedregning, så er godt og vel halvdelen af de forældre, der findes derude, fædre. Og mens kvinder traditionelt er gode til at tale om og bede om hjælp, når de har det svært, så forholder det sig langtfra sådan med mænd.

En ny undersøgelse viser, at mange unge mænd har få eller ingen fortrolige.

Og uden at skulle kloge mig voldsomt meget på emnet, så tror jeg godt, jeg kan sige, at det er en helt generel tendens hos alle mænd. Ikke kun hos de yngre mænd.

Så rigtigt mange fædre derude, de har faktisk kun deres familier at være fortrolige med. Og sådan som vi mænd er indrettet, hvor vi sjældent ønsker at vise svaghed – selv overfor vores allernærmeste – så kan dét, at vise os fædre opmærksomhed på farsdag, være nok til at holde os ovenvande.

Ofte så kæmper vi fædre i stilhed og vi forventer helt generelt ikke den store tak. Men derfor kan vi stadig ha’ brug for anerkendelsen for det, vi gør.

Og her er farsdag en rigtigt god dag, at vise denne anerkendelse ❤️

Der er ofte gode grunde til at flytte. Nogle bedre end andre. Og mens min familie glæder sig til at flytte af deres helt egne respektive årsager, så har jeg også mine helt egne årsager til at jeg glæder mig – og det er ikke af praktiske årsager, som man ellers skulle tro. Til gengæld har det naturligvis med træning at gøre.

Som jeg afslørede her på bloggen forrige tirsdag, så står jeg og min lille familie overfor en flytning i den kommende sommerferie. Helt præcist den 15. juli, overtager vi huset og flytter fra Agerskov til Hjordkær.

Og selvom det der med at flytte ofte fører til, at man bruger en masse tid og penge, så er der også noget jeg glæder mig rigtigt meget til ved det hele.

Og det er ikke det, som de fleste glæder sig til ved at flytte. Du ved …

… billigere leveomkostninger
… tættere på job
… tættere på øvrig familie
… bedre område
… og så videre og så videre og så videre

Nej, jeg glæder mig allermest af helt andre årsager!

Jeg får et meget bedre udgangspunkt

Det, jeg glæder mig allermest til er, at jeg får et meget bedre udgangspunkt på mine træningsture! Vi flytter nemlig fra ca. midt i Sønderjylland til at komme til at bo næsten helt ude ved østkysten – og det giver vores nye adresse nogle ganske markanter plusser, når det kommer til min træning.

Mere mulighed for medvind på hjemturen

Først og fremmest, så blæser det jo næsten altid fra en vestlig retning her i Danmark. Samtidigt vil man også gerne planlægge en rute sådan, at man har medvind hjem, når nu det er på hjemturen at man plejer at være allermest træt.

Her, hvor vi bor nu, er der ca. 30 km. ud til vestkysten + ca. 15 km. ekstra, hvis jeg tøffer over Rømø-dæmningen (men det er ikke altid man lige orker en modvindstur over dén…).

Når vi flytter til Hjordkær, så kan jeg lige lægge 15 km. ekstra oveni distancen ud til vestkysten. Med en ud/hjem-tur, så bliver det altså lige ca. en time ekstra tid på cyklen, jeg kan cykle, uden at skulle finde mystiske omveje.

Det kan altså noget!

Smukke kyststrækninger tættere på

Ligesom mange andre cyklister, så synes jeg det er fuldstændigt fantastisk at cykle langs de danske kyster (ja, sådan set de udenlandske også!). Og mens jeg har ca. en times cykling ud til en kyst lige nu, hvor vi bor i Agerskov, så bliver det lige barberet ned til 10-15 minutter når vi er flyttet til Hjordkær.

Jeg kommer derfor til at få meget kortere vej til at cykle ture langs Aabenraa Fjord, der slanger sig ud forbi Varnæs og endnu længere ud mod Sønderborg.

Og den smukke kyststrækning ud til Flensborg Fjord, mellem Rinkenæs og Kruså, den kommer også til at passe ind i en tur på kun 1,5-2 timer.

Det bliver fuldstændigt fantastisk!

De lækre veje mod øst kommer også tættere på

Udover kystvejene ved Aabenraa og Flensborg Fjord, så ligger der utroligt mange lækre veje i området mellem Aabenraa og Sønderborg. Veje, som jeg har cyklet rigtigt meget på, da jeg som A-rytter trænede massevis af timer med udgangspunkt i Gråsten.

Disse fantastiske veje, samt vejene ude på Als, på den anden side af Sønderborg, kommer også til at være i en afstand, hvor jeg tit kommer til at cykle på dem!

Jeg glæder mig…

Og så er der jo også de praktiske fordele

Ud over de træningsmæssige fordele, så giver det naturligvis også en masse praktiske fordele, som jeg glæder mig til. Særligt omkring tiden og fleksibiliteten.

• Vi kommer til at bo i kort busafstand til Milles uddannelsessted (og det samme for Julie, når hun skal begynde på uddannelse)
• Vi kommer til at bo i gåafstand til Julies skolebus, der bringer hende direkte til hendes friskole og hjem igen
• Både Mille og Julie kan selv tage bussen i skole og til alverdens fritidshygge uden at skulle køres nogen steder hen, så det giver ekstra træningstid til mig (YES!!!!)
• Jeg kommer meget tættere på mine forskellige arbejdslokationer, der også betyder ekstra træningstid til mig (endnu mere YES!!!!!)
• Vi flytter fra 310 kvm. og 6000 kvm. grund til 130 kvm. og 1500 kvm. grund, så meget mindre rengøring og meget mindre græs der skal slås

Men der er et lille minus…

Til gengæld er der en enkelt ting, som Magda og jeg er kede af… vi kommer i endnu længere afstand til de store indhegnede hundeskove, som vi ellers plejer at bruge meget tid i:

• Hundeskoven i Lindet skov
• Hundeskoven i Stensbæk Plantage

Så Magda og jeg må lige stikke hovederne sammen og finde ud af, hvad vi så gør med vores gåture fremadrettet, for det er ingen hemmelighed, at Magda ikke rigtigt gider gå tur, når hun er i snor.

Samtidigt kan jeg godt li’ at hun går frit, fordi både hende og jeg får en meget bedre og mere afslappende tur ud af det. Så enten skal vi gå endnu flere omgange i de mindre lokale hundeskove eller også må vi køre de længere ture ud til de store hundeskove.

Det må vi se til den tid.

Der er i hvert fald ingen tvivl om, at jeg selv kan se mange flere fordele ved at flytte end ved at blive boende hvor vi bor nu!

Bemærk: Dette er et ældre indlæg fra min tid som triatlet. Det er derfor ikke sikkert, at det, der står i dette blogindlæg, er relevant ift. mit liv i dag. Klik her for at se mine seneste blogindlæg.

Og Magda har haft sin allerførste tur til stranden 🐶

Se bare her ❤️:

Jeg har rimeligt travlt for tiden 😵‍💫 så når mine forældre inviterer på en weekendtur til Æ’ Westerha’u, så tager jeg gerne imod, for at hygge og komme lidt væk fra hverdagens stress og jag 🥰

Hvad med træning, tænker du? 🧐

Jo, jeg stod tidligt op i morges og løb et tempopas i mine Hoka Clifton sko 👟 Det bliver så dét træning for den her weekend – og det har jeg det helt fint med.

Med fuldtidsjob, familie og sportslige ambitioner der skal gå op i en højere enhed, har jeg lært, at det – i hvert fald for mig – er nødvendigt at trække stikket helt fra træning i en enkelt dag fra tid til anden 🔌

Det giver plus på familiekontoen 🫶🏻 og så er der mere energi at skyde med i næste uge 🔥

Bemærk: Dette er et ældre indlæg fra min tid som triatlet. Det er derfor ikke sikkert, at det, der står i dette blogindlæg, er relevant ift. mit liv i dag. Klik her for at se mine seneste blogindlæg.

I lørdags tog jeg et smut forbi Felsted ved Aabenraa for at holde en times foredrag til DVL Sønderjyllands årlige medlemstræf 🥾

Fik fortalt om min historie fra at være overvægtig tilbage i 2017 til hvor jeg er i dag, med alle op- og nedture undervejs ✨ fik også snakket lidt om, hvad der driver værket for mig og hvordan jeg indtil videre er kommet hertil ⭐️

Synes det gik rigtigt godt, med nogle gode og interessante spørgsmål bagefter 🫶🏻

Selvom jeg selv laver triatlon og publikummet alle er vandrere, så kan vi altid finde inspiration i hinanden 😁 og jeg fik i hvert fald bekræftet (og genopfrisket) kærligheden til at bevæge sig rundt i den smukke natur ☀️

Bemærk: Dette er et ældre indlæg fra min tid som triatlet. Det er derfor ikke sikkert, at det, der står i dette blogindlæg, er relevant ift. mit liv i dag. Klik her for at se mine seneste blogindlæg.

Den ene dag kan man føle sig som et vaskeægte rovdyr i vandet 🦈 den anden dag kan man føle sig som en høne på afveje 🐓

Hvordan det føltes i dag, må du selv vurdere ud fra billedet 😂

Bemærk: Dette er et ældre indlæg fra min tid som triatlet. Det er derfor ikke sikkert, at det, der står i dette blogindlæg, er relevant ift. mit liv i dag. Klik her for at se mine seneste blogindlæg.

Long time no see. Billedet her er også ved at være et par måneder gammelt. Men jeg har simpelthen ikke følt for at opdatere noget som helst.

I dag har jeg gennemført min 11. løbeuge i træk. Det er jeg glad for! Det er til gengæld ikke meget jeg har været glad for i efterhånden lang tid.

Hånden på hjertet har jeg gået rundt og været smådeprimeret det meste af året. Men særligt her efter sommerferien har det været helt galt.

Når folk spørger mig hvorfor, har jeg svaret, at det ved jeg ikke. For det er det ærlige svar. Jeg ved det ikke.

Indtil her den anden dag. Der læste jeg et citat:

“You are not happier when you have everything you wanted. You are happier when you are in a process of getting what you want, and things are going well”.

Der slog det mig. Sidste år bragede jeg derud af. Jeg var på podiet i næsten alt jeg stillede op i. Oftest på det øverste trin.

Alt var lagt op til det helt store i år. Min første sæson i eliteklassen – og jeg skulle edderma’me også hvad jeg dur til nede i Tyskland.

Intet er gået som planlagt. Ikke ét eliterace. Personlige lorteresultater i Tyskland. Konstante småskader. En vægt, jeg slet ikke kunne få ned. Kun tre stævner kørt, kun ét vundet – og så var det kun et lille lokalt træningsræs. En sæson der sluttede lang tid før tid.

Dvs. jeg har ikke været i en proces for at nå hvad jeg vil nå, og det er slet ikke gået godt.

Det er først nu, jeg har accepteret tingenes tilstand. Til gengæld føler jeg nu, at der er ved at være mere ro på øverste etage.

Jeg er begyndt at bygge langsomt op mod næste år, med masser af tålmodighed. Jeg glæder mig til at køre stævner igen næste år. Sådan har jeg slet ikke haft det i år.

Det var egentligt bare det, jeg ville sige. At det har været et lorteår. At jeg har haft det af helvedes til indeni.

Men at det ser ud til at lysne stille og roligt.

Bemærk: Dette er et ældre indlæg fra min tid som triatlet. Det er derfor ikke sikkert, at det, der står i dette blogindlæg, er relevant ift. mit liv i dag. Klik her for at se mine seneste blogindlæg.

For første gang har min lille familie været draget afsted på kør-selv ferie sydpå 🚘

Destinationen var området omkring Mont Ventoux 🏔 Det var varmt, men hvor var det bare skønt ☀️

Lidt cykling og lidt løb blev det til, men ikke det helt vilde. Fokus var på familiehygge og at skabe minder for livet – og dét fik vi gjort 🥰

Det er en ferie, som vi virkeligt har strammet ballerne sammen for at kunne komme afsted på 💰 men det har bare været hver en krone værd 😍

I søndags var vi retur i det lidt køligere Danmark 🇩🇰 og på mandag venter hverdagen endnu engang.

I vinters sagde en kollega til mig, at noget af det bedste man kan gøre for sine børn, er at tage ud at rejse med dem 🌴 jeg er tilbøjelig til at give hende ret ❤️

Bemærk: Dette er et ældre indlæg fra min tid som triatlet. Det er derfor ikke sikkert, at det, der står i dette blogindlæg, er relevant ift. mit liv i dag. Klik her for at se mine seneste blogindlæg.

Skulle jeg ikke ha kørt før-sommerens (for mig) vigtigste ræs på lørdag, så var jeg blevet siddende på min cykel i evigheder i dag ☀️

Det var egentligt bare lige det, jeg ville sige for nuværende 🤪

Bemærk: Dette er et ældre indlæg fra min tid som triatlet. Det er derfor ikke sikkert, at det, der står i dette blogindlæg, er relevant ift. mit liv i dag. Klik her for at se mine seneste blogindlæg.

Stod op til en fin farsdagsgave på morgenbordet 🎁 den var fra Anita, Mille og Julie ❤️

Indeni gaven var en lækker toilettaske – og i selve toilettasken var der lidt forskellige cremer og en deodorant (det må være en hentydning til at jeg stinker af sveeeed? 🤣)

Meeeen det bedste, jeg fik, var det lille brev, som var vedlagt og som pigerne selv har skrevet 💌

I brevet var der listet 10 ting, som de elsker ved mig:

1️⃣Du er sød mod os
2️⃣Du er den bedste
3️⃣Du har opfyldt alle ønsker
4️⃣Du er vores far og en dejlig mand
5️⃣Du tænker på os
6️⃣Du har friet til Anita og givet os en god oplevelse
7️⃣Du gør os glade
8️⃣Du viser, du elsker os
9️⃣Du har et godt hjerte
🔟 Du er det største i vores hjerter

Jeg har ingen ord 😭❤️

I en verden, hvor stort set alle går op i materielle ting – og hvor gaver ikke kan blive store nok – så er det her beviset på, at det er omtanken og kærligheden, der er det bedste, vi kan give hinanden 🥰

Jeg føler ikke altid, at jeg lever op til alle de smukke ting, de har skrevet i brevet. Jeg har nogle mentale ting at slås med, der nemt kan gøre, at jeg føler mig utilstrækkelig 🫤

Men jeg gør alt, jeg kan, for at være en god far for mine børn, selvom det nogle gange er svært – og så er et brev som dette, en god påmindelse om, at jeg i det store og hele, nok gør det meget godt ❤️

Jeg elsker jer Mille og Julie (og Anita) ❤️