Bemærk: Dette er et ældre indlæg fra min tid som triatlet. Det er derfor ikke sikkert, at det, der står i dette blogindlæg, er relevant ift. mit liv i dag. Klik her for at se mine seneste blogindlæg.
Sorry til jer der har skrevet, som ikke har fået svar. Og sorry til jer der følger mig, og undrer jer over, at jeg ikke har delt noget i nogle uger!
Sandheden er, at de sidste uger har været ret turbulente rent mentalt. Der har vitterligt ikke været overskud til at dele ud af noget som helst.
Det er der flere årsager til. Men den største af dem alle, er krigen i Ukraine.
Jeg kender ikke nogen ukrainere personligt. Men tanken om hvad der foregår dernede, sidder dybt i mig.
Dem der er mig tættest ved at jeg tænker meget på det. Men jeg tvivler på, at ikke engang mine allernærmeste kender til, hvor meget det egentligt fylder.
I bund og grund har jeg allermest lyst til at trække i en uniform og tage ned for at kæmpe. Og det er frustrerende, at det ikke er en mulighed for mig. For f**k det er tæt på!
Derudover har jeg bøvlet med problemer i lægmusklerne on/off siden november. Der er ikke rigtigt nogen der kan give et svar på hvad der er galt – så lige pt. er jeg i gang med en udredning ved speciallæger på Sygehus Lillebælt.
Det betyder ingen løb – og pt. er der ingen umiddelbar udsigt til en dato, hvor jeg kan løbe igen.
På trods af det hele, så får jeg til gengæld trænet det jeg skal (pånær løb). Både mine svømme- og cykeltal begynder at se fornuftige ud, så dét kan jeg glæde mig over!
Men i en periode som denne, hvor jeg er mere end rigeligt fyldt op mentalt, der fokuserer jeg på coreelementerne i mit liv; familie, træning og arbejde – og så bliver alt rundt om, tilsidesat.
Så har du skrevet til mig uden at få svar, så er det ikke fordi jeg ikke gider snakke med dig. Mentalt har jeg bare ikke haft overskud til at snakke med nogensomhelst andre end mine allernærmeste – og dem svarer jeg knap nok også.
Jeg er begyndt at acceptere, at mine lægmuskler skal have lang tids ro fra løb. Derfor kan jeg også mærke, at presset fra sæsonstart om 10 uger så småt forsvinder fra mine skuldre.
Og med dét, er overskuddet til andet, så småt også begyndt at komme tilbage.
Men jeg har så én besked til dig, Putin, hvis du læser med her: Fuck dig! Jeg blæser knoppen af dig, hvis jeg skulle være så heldig at komme indenfor et par km afstand af dig.
