Onsdag d. 29/12 bragte det lille lokale sønderjyske medie Sydnyt.dk en historie om mig, der beskriver min rejse fra overvægtig til danmarksmester for amatører, og at jeg fremadrettet kører i eliteklassen. Den historie kan du finde her.
Og et længere indslag i TV Syds nyhedsudsendelse, som du kan se her (spol frem til præcis minut 11).
Og for at det ikke skal være løgn, så har TV2 Nyhederne lånt TV Syds artikel og korte video på nyheder.tv2dk.
Jeg er totalt stolt over at min historie er så god, at den bliver fortalt på de store medier. Og jeg er ekstremt overvældet over alle de beskeder og tilkendegivelser jeg har fået i løbet af de seneste døgns tid.
Det er slet ikke til at fatte, hvor mange søde og anerkendende mennesker, vi har i Danmark. Det giver ikke andet end masser af brændstof til det hårde arbejde forude.
Drengen til højre er mig, manden til venstre er min far 👨👦 og han har fødselsdag i dag 🎉
Min far fortjener en ekstra stor hyldest på sin fødselsdag, fordi han er den bedste og mest støttende far man kunne forestille sig 🥰
Han viste det allerede da jeg var en lille purk; 12-årige Mossi her ville gå til cykling, så min far investerede i en Bilka-havelåge af en racercykel, så han kunne tage med mig ud, når jeg skulle træne alene ude på landevejene 🚴🏻
Den form for støtte har der altid været – også den dag i dag, hvor det er triatlon der fylder i mit liv.
Han tager godt nok ikke med mig ud for at træne længere 🤣 men hvad kan man også forvente af en 61-årig mand? 😝
Til gengæld sætter han gerne sine egne interesser på stand-by og tager med ud for at hjælpe, støtte og heppe når jeg kører ræs – senest da jeg sluttede min sæson i Lübeck i september 👏🏻
Hvor mange 34-årige har lige sådan en far?! 🥰 og så har jeg ikke engang nævnt alt det han gør for sine børnebørn ❤️
Stort tillykke far 🎂 Du har uden tvivl en kæmpestor andel i den jeg er ❤️
Jo, jeg er så svineheldig, at jeg arbejder med noget af det, der betyder allermest for mig; idræt 🤩
Min jobtitel er Aktivitetsmedarbejder i Aktiv Aabenraa – så det jeg primært laver, det er, at skabe liv og glade dage i de tre kommunale svømmehaller og fem idrætshaller gennem sportslige aktiviteter for både børn og voksne 🎉
Og på billedet her fra i går, laver jeg så vandgymnastik med den ældre generation 🤸🏻💦
Derudover er jeg også almindelig livredder 🚑 og så sidder jeg også og er med til at styre vores SoMe kanaler og vores eksterne kommunikation såsom pressemeddelelser, nyhedsbreve o.l. 🧑💻
Jeg startede på jobbet den 1. August i år, så det er ikke længe, jeg har været i gang. Men jeg ELSKER det – det er super spændende og alsidigt 😍
Tænk sig engang, at man kan få lov til at arbejde med det, som jeg gør – og så ovenikøbet få løn for det 💪🏼 det feeeeed 😎
For ikke længe siden, forsøgte jeg mig med noget helt nyt, ovre på min Insta profil; at lave en Q&A, hvor mine følgere kunne spørge mig om alt mellem himmel og jord. Det er vist ikke første gang jeg gør det, for synes sgu der kom et par sjove spørgsmål op, der både vækker minder, giver mig motivation og som snyder min hjerne.
Jeg har valgt at forevige alle spørgsmål og svar herunder. Og så har jeg også tilføjet en lille uddybende kommentar til nogle af mine svar, der hvor jeg synes det giver mening, så det også er forståeligt for jer, der måske ikke kender baggrunden for de enkelte spørgsmål.
Enjoy! 🤩
Q: Drømmer du stadigvæk om Kona? 😜
A: Tænker det er de færreste triatleter, der ikke har tanker og drømme om Kona 🏝️ Mig selv inklusiv 🙈 Men det er ikke noget der ligger i kortene indenfor de næste par år 🤪
(Der var engang, hvor jeg nok var lidt for åbenmundet omkring mine drømme og ambitioner med Kona… der er løbet meget vand igennem åen siden. Men mon ikke spørgsmålet her, nok var et lille drilleri omkring dét? 😝)
Q: Kan man komme på en fræk date med dig? 😅
A: Ikke medmindre du hedder Anita og gav mig dit ja i Rise Kirke d. 8. August 2020 💍 Skulle det tilfældigvis forholde sig sådan, så er jeg frisk 😝
(Tjaaaaaaa, det her spørgsmål, var så suverænt det – af alle – spørgsmål, der gav mig flest reaktioner og meddelelser i min indbakke 🙈😂)
Q: Hvad ville du helst? Køre ironman på en citybike eller løbe maraton i sokker? 😎
A: Når afrikanske børn kan løbe til og fra skole i bare fødder, på grus, så vil jeg sgu ikke se mig for fin til at løbe et maraton i strømpesokker 😂
(Jeg tror, vi allesammen har rigtigt godt af, at opleve på egen krop, hvordan børn i fattige lande har det…)
Q: Skal du ikke prøve crossfit?
A: Jeg er en værre gummitarzan, så det tror jeg sgu ikke der kommer noget godt ud af 😂
(Et spørgsmål, der kommer fra en person, der tydeligvis ikke kender mig personligt 😂😂😂)
Q: Hvornår skal vi lege igen?
A: Hmmmmm….. snart, håber jeg 🚴
(Jeg skal bare lige træne lidt mere inden 😝)
Q: 300g bland-selv-slik eller en hvid bolle inden et hårdt cykelpas? 😝😂
A: 200g chokolade-julemand for the win 🎅🏻🤟😂
(En slet skjult henvisning til et opslag på min Insta, hvor jeg bekender en kæmpe fejl omkring, at indtage 300g bland-selv slik lige inden et hårdt cykelpas, fordi jeg ikke havde tid til at lave rigtigt mad. Men helt ærligt…. man træner faktisk rigtigt godt på 200g chokolade-julemand – så hvis jeg kan vælge sådan en, så gjorde jeg det 🎅🏻)
Q: Hvor kommer Red Bull fra? 😅
A: Fra Fyyyyyyyn aaaa’ for helve’j
(En meget, meget indforstået joke med en gammel kollega)
Q: Hvor store mængder fransk dressin kan du spise, før du bliver dårlig? 😝
A: I et fransk hotdogbrød med kyllingespyd??? Rigtigt, rigtigt meget 😎
(En grov, grov henvisning til mit – engang – store forbrug af fransk dressing i kombination med kyllingespyd og fransk hotdogbrød)
Q: Har du nogensinde slået en handicappet?
A: Dét er jeg ret sikker på, at jeg aldrig har 😵
(Det var paratriatleten Havard Vatnhammar der stillede det her trickspørgsmål, hvor jeg hoppede i med begge ben… jeg har aldrig slået en handicappet i fysisk forstand, men jeg er engang kommet hurtigere i mål end ham til et mindre tri-stævne i Bording)
Q: Har du stadig en ustyrlig ADHD mund, kære Morten?
A: Hvad bygger du dog sådan et sindssygt spørgsmål på? 😂
(I dette spørgsmål henvises der vist til min syge humor og min fortid som sælger 😝)
Privatliv & Cookies: Jeg bruger cookies på min hjemmeside, men jeg ved ikke helt hvorfor, til hvad og til hvilket formål. Sådan er det vist bare med morderne hjemmesider. Men hvis du har lyst til at læse mere om cookies på min hjemmeside, så er du velkommen til at læse mere her:
Privatlivspolitik og brug af cookies.