Nyheder

Der kommer godt nok til at ske mange ting i den kommende fremtid

Forårssæsonen er sluttet for mit vedkommende, men det betyder ikke at jeg kommer til at ligge rastløs. En helt masse kommer nemlig til at ske i den kommende fremtid, så at kede mig, det kommer jeg ikke til.

Det kan godt være at jeg har lukket og slukket for min forårssæson, men ting at tage mig til, det er der masser af alligevel. Foran mig venter nemlig en masse at tage fat på, både hvad angår min sport, mit job og min familie.

Henover de næste par måneder her, står jeg nemlig overfor både træning til efterårssæsonen, indkøring i ny jobfunktion med alt, hvad det indebærer, en datter der skal til at gå ud af niende klasse, en sommerferie sydpå og …. tadaaaaaaa …. en flytning.

Så en masse ting sker!

Træning til efterårssæsonen

Det kan godt være at min forårssæson mere eller mindre lige er sluttet, men forberedelserne til efterårssæsonen er faktisk allerede gået i gang. Det gjorde den i mandags.

I sidste uge holdte jeg en mindre pauser, hvor jeg kun havde tre træningspas á en time, for at jeg ikke skulle syne helt hen. Nok mest af alt for at jeg ikke blev for tyk, og for, at jeg stadig fik udløst bare en lille smule endorfiner til min overaktiverede hjerne.

Men nu er træningen faktisk allerede i fuld gang igen!

Planen er nu, at jeg har fire uger med god basetræning og derefter 7-8 uger med mere hård og specifik træning inden min efterårssæson starter den 10. august i Vejle.

Målet er, at jeg henover sommeren får akkumuleret en rigtigt god mængde, så jeg møder frem i Vejle som den absolut bedste version af mig selv.

Det betyder mere træning end normalt i hverdagene og cirka det samme som jeg plejer i weekenderne – og det skal jo lige gå op, for som du kan læse i næste afsnit, så er der også lige noget ved min jobfunktion, der har ændret sig!

Jeg cykler en tur i kort/kort blandt rapsmarker
Jeg kommer til at cykle en hel masse henover sommeren, så jeg kommer til at stå topklar når min efterårssæson starter i Vejle den 10. august. Desværre bliver det ikke særligt meget blandt rapsmarker, for de er jo allerede på vej til at falme godt og grundigt, men forhåbentligt bliver det til gengæld i kort/kort det meste af tiden!

Indkøring i ny jobfunktion

Helt nyt er det ikke, men for godt og vel to uger siden fik jeg udvidet min jobfunktion “en lille smule”. Fra at være koordinator på kun Rødekro Svømmehal i de seneste par år, så er jeg blevet opgraderet til nu at være reel svømmehalskoordinator for alle vores tre svømmehaller i Bov, Rødekro og Tinglev.

Selve arbejdsopgaverne er mere eller mindre de samme, der er bare kommet ekstra af dem. Men det er sjældent at to svømmehaller er ens, så der er lige tre forskellige svømmehalskulturer der skal smeltes sammen til én nu – og det kommer til at være lidt af en opgave at få samlet nu.

Derudover er der noget ekstra i forhold til at jeg nu har mere personale der skal jungleres med, nogle flere vagter der skal besættes og også flere opgaver og aktiviteter der skal koordineres og administreres.

Så jobmæssigt er det lidt af en hektisk tid, jeg er i gang med lige nu.

Morten i Bov Svømmehal
Tidligere havde jeg ansvaret for kun Rødekro Svømmehal, men nu kommer jeg til at stå med ansvaret for Bov og Tinglev Svømmehal også. Det bliver udfordrende, men jeg er overbevist om, at jeg sagtens kan klare opgaven og sætte en rigtig god retning!

Datter godt i gang med afgangsprøver i niende klasse

Oveni alt det her, så er min ældste datter, Mille, lige nu i fuld gang med sine afgangsprøver i niende klasse. Faktisk har hun allerede været gennem de mundtlige, så nu venter der bare alle de skriftlige.

For os herhjemme betyder det, at hun skal ha ekstra-ekstra opbakning og opmærksomhed i den her tid – og så betyder det også, at der kommer et par skolearrangementer, som vi naturligvis også lige skal med til.

Når først hun er færdig med sine sidste prøver, så tager vi også lige ud og fejrer det hele med en tur ud at spise efter frøkenens eget valg.

Det bliver nu godt for hende når det hele er overstået og hun kan gå på sommerferie, inden uddannelsesstart venter til august.

Morten og Mille på en strand
Det er frøkenen her, Mille, der lige nu er i gang med sine 9. klasses afgangsprøver på Agerskov Kristne Friskole. Når hun er færdig venter der hende en dejlig lang sommerferie og så skal hun i gang med at læse til pædagog ad Sosu-vejen.

Sommerferie sydpå og andre oplevelser

En lille ting som vi glæder os rigtigt meget til herhjemme, er når vi skal på sommerferie sydpå i uge 30. Vi plejer egentligt at være i Sydfrankrig, men i år prøver vi noget andet og tager en tur til Gardasøen.

Det er kun mig der har været der før, men det er vel nok 20 år siden. Så mon ikke at der er lidt nyt at se på dernede?

Vi ser i hvert fald frem til at lægge ved poolen på campingpladsen og både at bade og at gå tur ved Gardasøen!

Vi skal bo helt nede sydpå, på en kæmpestor campingplads der hedder Camping Bella Italia. Den ser rigtig, rigtig stor ud på kort og i beskrivelser, så jeg håber, at jeg også får mulighed for at finde ro dernede…

Vi har talt om, at købe en flerdages billet til Gardaland til pigerne, så de kan rende og hygge sig derinde mens jeg selv er ude og træne, for så kan de ha’ det sjovt, Anita kan slappe af og jeg selv kan gøre det, jeg elsker allermest at gøre, nemlig at sidde på min cykel.

Derudover tager vi faktisk også i Hansa-Park på grundlovsdag, så der er også lige en heldagstur der venter der!

Sidste år var vi i Heidepark på grundlovsdag og i år er det Hansa-Park. Så må vi se hvad vi finder på næste år…

Mine døtre Mille og Julie i Heidepark på Grundlovsdag sidste år
Sidste år var vi i Heidepark på Grundlovsdag og i år tager vi i Hansapark. Så må vi se, hvad vi finder på næste år… Europapark måske? Selvom det er laaaaaaangt nede i Tyskland!

Og den helt store nyhed…. en flytning!

Hvad den helt store nyhed er, og hvad meget få mennesker endnu ved, så står vi også overfor en flytning henover sommeren.

Vi har nu boet lidt udenfor Agerskov i 6,5 år, og vi har egentligt også et godt netværk her, med nogle rigtigt søde mennesker i vores omgangskreds, men af praktiske årsager rykker vi teltpælene op i Agerskov og slår dem i igen i Hjordkær ca. 24 km. sydpå.

Årsagen er ikke at vi er trætte af at bo i Agerskov, men på grund af pigernes kommende studier, så vil vi gerne tættere på studiestederne.

Mille skal begynde på Sosu-skolen i Aabenraa efter sommerferien, med henblik på at blive pædagog, og når Julie er færdig med niende klasse næste sommer, så vil hun læse til elektriker.

Den uddannelse ligger bl.a. i Tønder, og da der kører en buslinje fra Aabenraa til Tønder og retur, der går lige gennem Hjordkær, så kunne det faktisk ikke blive meget mere praktisk.

Vi overtager huset i Hjordkær den 15. juli, så udover en sommerferie i Italien, så kommer vi til at skulle bruge en stor del af vores sommerferie på at flytte og gøre i stand. Hårdt, det bliver det helt bestemt, men det bliver også godt når det hele endelig er på plads.

Ooooog for at mane alle spekulationer til vægs… Anita og jeg er stadig sammen, er stadig gift og kommer fortsat til at bo sammen. Vi flytter alle sammen, alle fem (Julie, Mille, Magda, Anita og jeg!).

Floorplan for kælderetagen i det hus, vi flytter ind i
Man skal jo dårligt gå ned på faciliteter, så jeg har naturligvis beslaglagt hele to kælderrum i vores kommende hus. Det ene til værksted og det andet som træningsrum. Til gengæld lover jeg, at jeg nok skal fylde så lidt som muligt alle de andre steder i huset 🤫

Måske meget godt at ha’ en masse at fokusere på

Udover alle disse spændende kommende begivenheder, så ser det langt om længe også ud til, at jeg står overfor en udredning for ADHD og/eller ADD. Noget, som jeg har ventet på i 2,5 år hos en privatpraktiserende psykiater på, men som nu bliver rykket hen i psykiatrien.

Hvorfor, at jeg bliver flyttet til psykiatrien er naturligvis ikke en fed historie, og jeg ville virkeligt gerne være det foruden, men når nu mit sind er som det er, så er det da meget godt, at jeg nu bliver taget alvorligt i det system, som burde kunne håndtere os alle… nemlig psykiatrien.

Alt det her gør i hvert fald at jeg har masser af ting at tænke på, så jeg ikke har alt for meget tid til at tænke alverdens dystre tanker. Så det er sgu nok godt nok!

Nå, jeg vil se om jeg kan nå det hele.

Vi skrives ved!

Morten og familien på familieferie i Sydfrankrig, sommeren 2024
I 2024 var vi i Sydfrankrig ved Mt. Ventoux, hvor vi bl.a. tog afsted på en endagstur til Nice for at se afslutningen af Tour de France. Billedet her er efter etapeafslutningen, hvor vi havde lejet to elcykler til at cykle os tilbage til lufthavnen, hvor bilen stod parkeret. Sikke dejlige minder – og vi håber, at vi får ligeså gode minder med hjem når vi rejser til Italien.

Tid til en sæsonpause

En forårssæson på lidt over en måned er slut. Det blev ikke helt til det jeg havde håbet på, og oprindeligt skulle den også ha’ været længere, men både min krop og mit sind har brug for en pause, tror jeg. Se evt. det lille galleri igennem i slutningen af blogindlægget, hvor jeg har udvalgt lidt billeder fra forårssæsonen, med nogle personlige kommentarer til.

Seks licenscykelløb og to motionscykelløb blev det til. Lidt eller meget? Det er vel efter hvilke øjne der ser på det. Personligt ville jeg i hvert fald gerne ha kørt hele maj med, før jeg skulle ha’ en sæsonpause, men jeg tror, det er bedst, hvis både mit hoved og min krop får en pause.

Jeg har været lidt kort for hovedet på det sidste – og det plejer at være et rigtigt godt tegn på, at jeg skal basse lidt ned for at passe på mig selv!

Hvis vi også kigger på, at der sker en masse i mit liv lige nu, at mine tal er nedadgående og at jeg har store drømme for efterårssæsonen, som jeg synes er realistiske, hvis bare tingene gøres ordentligt, så er det nok meget fornuftigt at trække stikket nu.

Resultatmæssigt ok, taget alt i betragtning

Det er ingen hemmelighed, at jeg havde ønsket mig noget mere resultatmæssigt. Tilbage i januar var vægten som den skulle være og mine tal var supergode, men en kæmpe mental nedtur der startede i februar og kulminerede med et dybt, dybt hul i midten af marts, sendte min vægt på himmelflugt og mine tal i stik modsatte retning.

Med det in mente, så har jeg jo nok klaret mig hæderligt alligevel. Særligt når vi også tager i betragtning, at det her er min første sæson som licensrytter siden 2009.

Jeg startede med at køre to point ind i licensløbet i Rødekro, der var mit comeback-licenscykelløb – endda selvom jeg kun få uger forinden, havde været helt nede at vende psykisk. Og så har jeg faktisk kørt point ind i halvdelen af de licensløb jeg har kørt:

  • 2 point for en 13. plads i Rødekro
  • 4 point for en 8. plads i Herning
  • 2 point for en 14. plads i Give

Derudover har jeg i de sidste par cykelløb (Give, Middelfart og Fredericia) vist at jeg har både niveauet og viljen til at være en toneangivende, der kan køre med om sejren.

Det troede jeg faktisk alligevel ikke at jeg ville være, da jeg midt i marts stod midt i min store nedtur!

Så skal svesken på desken, så må jeg nok sige, at selvom drømmene var til meget mere, så har der også været en virkelighed, jeg skulle køre cykelløb i. Og med baggrund i det, så er det sgu nok helt ok resultatmæssigt, det jeg har opnået her i min relativt korte forårssæson.

Vigtigst er nok at jeg er kommet i gang, at jeg har fået mig nogle erfaringer og at jeg her sidst på forårssæsonen har fået tanket en masse af selvtillid, selvom heldet ikke lige har været der!

Hvad skal der så ske nu?

Lige nu er jeg i gang med en hel uge, hvor træningen er minimal. Mange trænere siger, at det er en tid, hvor man skal træne efter lyst, men sådan fungerer det overhovedet ikke for mig.

Enten gør vi noget eller også gør vi slet ikke noget.

Så jeg har planlagt tre ture á én time (tirsdag, torsdag og lørdag), hvor jeg også lige kører nogle korte spurter for at holde min neuromuskulære power oppe, og så er det ellers fri de øvrige dage.

Formen skal ha’ et dyk, og så starter jeg ellers med først fire ugers basetræning og derefter otte ugers mere hård og specifik træning. Derefter siger datoen den 10. august, hvor min efterårssæson starter.

Planen er at få smidt en god mængde på henover sommeren… jeg har aftalt med fruen, at hvis blot jeg sørger for at ha’ tid til min familie om eftermiddagen og aftenen, så kan jeg træne ligeså tosset jeg vil …

… eller, måske ikke det er sådan det præcist er aftalt, men det er sådan det lyder i mine ører 🫡

Udover træningsmængden, så fortsætter jeg med at holde fokus på at skære et par hundrede gram af min kropsvægt om ugen. Det er jeg faktisk lykkedes med henover forårssæsonen her også – og jeg forestiller mig at det nu bliver endnu nemmere at styre, når jeg ikke har nogle cykelløb at carboloade til.

Bekymret for mit sind, nu hvor der ikke kommer cykelløb

Alt det, jeg har skrevet indtil nu, lyder sikkert som noget de fleste cykelryttere kan relatere til. Til gengæld har jeg også en bekymring, som det ikke er alle, der er tvunget til at forholde sig til.

Jeg er nemlig oprigtigt bekymret for mit sind, nu hvor der ikke kommer cykelløb hver weekend!

Umiddelbart har jeg nemlig levet fra weekend til weekend i de sidste seks-syv uger. Altid haft noget at se frem til.

Det har gjort, at jeg måske har haft rimeligt nemt ved at glemme sorte og dystre tanker – og dem er jeg sgu bekymret for, om de nu kommer til at kunne få plads i mit hoved.

Om det reelt bliver et problem, det ved jeg i skrivende stund ikke. Jeg vil i hvert fald gøre hvad jeg kan for at det ikke skal blive et issue, men som med så meget andet på øverste etage, hos mig, så er det ikke alting jeg kan styre.

Vi må se hvad der sker og så må vi tage den derfra. Uanset hvad, så skal jeg i hvert fald nok forsøge at holde gang i bloggen 💚

Forårssæsonen i billeder

Slide gennem billederne for at se højdepunkterne fra forårssæsonen med en lille kommentar til.

  • Morten før start på Meldgaardløbet - Rødekro licensløb 2025
  • Morten i feltets spurt i Rødekro licensløb 2025
  • Morten hyggesnakker inden start med den senere vinder i #EDDK Kriterium 2025
  • Morten under EDDK Kriterium 2025 i Herning
  • Morten lige da startskuddet lyder til Aalborg licensløb 2025
  • Morten i forreste del af feltet i Aalborg licensløb 2025
  • Morten i den nye speedsuit fra ED-Elite
  • Morten før start på Give licenscykelløb 2025
  • Morten angriber opad bakke på den sidste omgang i Give licenscykelløb 2025
  • Morten på sidste stigning i Eschborn-Frankfurt City Loop 2025
  • Morten på målstregen i motionsudgaven af Eschborn-Frankfurt City Loop
  • Morten før start på licensløb i Middelfart 2025
  • Morten på gruspavéen i Middelfart licensløb 2025
  • Morten viser sit punkterede forhjul fra Middelfart licensløb 2025
  • Morten med et smil på startstregen til Fredericia licensløb 2025
  • Morten under Fredericia licensløb 2025

Når nogen hellere vil være frontsvin end at vinde cykelløb – Racerapport fra licensløb i Fredericia 2025

Jeg ville så gerne ha’ revanche fra lørdagens skuffelse i Middelfart, så jeg gik all-in med angreb på angreb fra start til slut i gårsdagens licensløb i Fredericia. Men intet lykkedes. Nogle ryttere ville åbenbart hellere være frontsvin end at vinde cykelløb.

Skuffelsen ovenpå min punktering i licensløbet i Middelfart i lørdags var til at føle på. Eller, måske faktisk ikke så meget skuffelsen, men mere indebrændtheden. Jeg var sur. Jeg var rasende. Og jeg skulle saftsuseme ha’ revanche i Fredericia dagen efter – altså i går.

82 kilometer skulle tilbagelægges fordelt på 7 omgange, og for én gangs skyld, så var det også en dejlig sen start. 11.27 skulle vi sendes afsted, så solen var nået at stå ordentligt op på himlen, så temperaturen tillod kort/kort og bar kas’ i speedsuiten.

Ruten var også rimeligt tilforladelig og bygget til at køre rimelig høj fart det meste af vejen. Der var nogle sving, hvor et par stykker var ret skarpe, og så var der to bakker af betydning, hvor den ene startede 1000 meter før mål.

Så alt i alt, så skulle det nok være en rute, hvor jeg kan gøre en forskel, selvom jeg er en lille fed prop, når bare jeg kører på de rigtige tidspunkter.

En lille smule panik inden opvarmning

Så langt, så godt. Jeg troede fuldt og fast på, at jeg skulle sgu nok kunne få hentet et godt resultat hjem her. Så afsted til Fredericia det gik, med fruen i bilen, og så skulle intet komme i vejen for, at jeg kunne give hende en helt særligt morsdagsgave.

Men jeg var ikke engang nået at komme i gang endnu, så opstod der en lille smule panik..

Efter punkteringen i Middelfart har jeg naturligvis måtte stå og reparere mit tubeless-dæk lørdag eftermiddag. Men da jeg får taget mit cykeltøj på, spænder hjelmen og skal til at klikke i mine pedaler, så ser jeg en lille smule tubelessvæske pible ud af mit fordæk.

Altså samme dæk, som jeg punkterede på om lørdagen og som jeg havde stået og repareret med et reparationskit til tubeless-dæk.

Hullet her var dog et andet sted, så hvordan det pludseligt er opstået, det ved jeg faktisk ikke. Måske hullet er kommet da jeg rullede hen til indskrivning… eller også har jeg bare ikke haft opdaget det lørdag eftermiddag.

Men da jeg stod der og så, at der kom tubelessvæske ud gennem et lille hul i fordækket, der tænkte jeg godt nok…

… FANDEME IKKE IGEN!!!

HVAD HAR JEG DOG GJORT?

Der var en halv time til start, så jeg ville ikke kunne nå at skifte dæk, selvom jeg havde alt udstyr med til det. Så jeg trillede afsted ud på opvarmning, i håb om, at væsken nok skulle lappe dækket.

Og det gjorde det da heldigvis også!

Tubelessvæske kommer ud af dækket på mit forhjul
Som du kan se… et lille hul i fordækket, hvor der kommer lidt tubelessvæske ud. Heldigvis lukkede væsken hullet, så jeg ikke skulle udgå med en punktering for tredje cykelløb i træk (Fyn Rundt motionsløb, Middelfart licensløb og Fredericia licensløb)

Stive ben blev cyklet væk

Jeg fik en fornuftig opvarmning, men kunne godt mærke i benene, at jeg var gået lige fra max-watt i en halv time og direkte til at stå stille i Middelfart.

Lårene var sgu godt spændt op, for jeg havde ikke haft mulighed for at rulle af pga. punkteringen – og da først jeg var færdig med at reparere dækket og gøre cyklen klar om eftermiddagen, så prioriterede jeg tid med yngsteynglet og vovsen, når nu jeg i forvejen er meget væk hjemmefra pga. cykelløb i den her tid.

Så nogen benløser blev det ikke til. Det måtte altså cykles væk.

Det stod da heller ikke mere slemt til, end at jeg fik det kørt ud af benene under opvarmning og var brandvarm, klar til start. Om end jeg også godt kunne mærke i opvarmningsintervallerne, at benene ikke var på helt det samme niveau som om lørdagen.

Afsti’-Afsted, direkte ud af skolegården

Friske ben eller ej, så havde jeg altså et mål med at stille til start i gårsdagens licensløb i Fredericia; jeg ville vinde. Jeg ville ha’ revanche fra lørdag og jeg ville bruge min indebrændthed som energi.

Så da starten gik kl. 11.27, så fløj jeg direkte ud af skolegården. Dét her, det skulle ikke blive noget nemt cykelløb for nogen som helst. Hverken mig selv eller alle andre.

Jeg angreb fra første meter og fik en gut fra Amager med. Et lille hul blev det til, men heller ikke mere end det – så blev det lukket ned igen. Fair and square, sådan var det.

Derefter kom der et par forsøg fra andre, hvor jeg også selv forsøgte at gå med, men ingen forsøg fik hul.

Ingen måtte åbenbart køre, og i stedet for at gå med i angrebene, så var det åbenbart sådan, at det var meget bedre, hvis dem, der gerne ville ha’ været med, men som ikke kom det, trak hele feltet op igen.

Og der har vi så den generelle historie for hele cykelløbet!

Morten smilende før start på licensløb i Fredericia 2025
Til start med et smil på læben i modsætning til i Middelfart dagen før. Jeg var meget mere afslappet før starten her i Fredericia, nok mest fordi jeg vidste, at jeg bare skulle ud og angribe uden at tænke på positionskamp til et grusvejsstykke

Angreb på angreb på angreb

Efter de første 5-6 angreb gik der stilstand i feltet… jeg vil ikke sige at vi rullede, men sådan føltes det i hvert fald. Og jeg var utålmodig og også irriteret over, at der ikke var nogen der ville køre cykelløb.

Så da vi kort ramte en hovedvej med en lille smule sidevind, der angreb jeg igen. Og jeg fik hul.

Ganske vist gik jeg ikke all-in der, så da først jeg havde slået et lille hul, så smed jeg watt’ene ned omkring tærskelintensitet for ikke at slide mig selv for meget op for tidligt. Håbet var jo også, at der ville komme et par stykker mere op.

Men igen, så i stedet for at angribe nede i feltet og køre op til mig, så satte man sig bare i front og trak hele feltet med op til mig.

Nå, indhentet… og så prøver vi igen… indhentet… og så prøver vi igen.

Ærligt, så tror jeg, at jeg nok har forsøgt mig med 6-8 angrebsforsøg alene på første omgang. Men enten så er det bare blevet lukket ned med det samme eller også har jeg fået hul, men så har nogle ryttere siddet og trukket hele feltet tilbage til mig igen, i stedet for selv at angribe, slå hul og køre op til mig.

Så angreb på angreb på angreb, men lige vidt hjalp det.

Stilstand = angrebstid

Jeg nægtede dog at give op. Jeg ville afsted. Så jeg skiftede taktik til, at hver gang farten gik ud af feltet, så ville jeg angribe.

Og som sagt, så gjort.

Det var vitterligt sådan, at hver gang farten gik ud af feltet, så var jeg den der var fløjet. Men som med alle andre gange, så blev hullerne bare lukket af de tonsende frontsvin hver gang.

Altså, jeg forstå det ikke… hvem gider stå op en søndag morgen og tage til cykelløb for at slide sig selv ihjel i fronten af feltet, uden at få en skid ud af det?

Det er sgu da dumt!

20. gang var lykkens gang (troede jeg)

Nå, jeg fortsatte mine angreb i tide og utide i håb om, at på ét eller andet tidspunkt, der skulle det sgu nok lykkes. Så da vi kørte ud på næstsidste omgang ud af syv, der troede jeg stadig på at jeg kunne vinde.

Jeg skulle jo bare afsted!

Cirka midt på næstsidste omgang kommer en enkelt mand afsted, hvor jeg sidder klemt en lille smule inde. Men han fik relativt hurtigt et fornuftigt hul, så jeg tænkte, at ham der… ham skulle jeg op til.

Så jeg fik bakset mig ud af feltet. Angreb. Fik slået hul.

Og så kørte jeg ellers op til ham.

Da jeg kiggede mig tilbage, så jeg et felt, hvor ingen ville lukke os. Det var nu chancen var der!

Kort derefter komme en lille bakke, og på den bakke, er der en enkelt rytter der river sig fri fra feltet og kører op til os – og da han kommer op, finder vi hurtigt ind i et rigtigt godt samarbejde.

Hullet til feltet var stort – og der tænkte jeg:

Så, nu lykkedes det. Nu kører vi hjem og så finder jeg en måde at slå de to andre på!

Men pludseligt, ud af det blå, så var feltet der igen. Og jeg ved ikke hvordan, for vi kørte faktisk ret stærkt oppe foran – men pludseligt på opløbsbakken 1000 meter før mål, der var der kontakt.

OG OM JEG BEGRIBER HVORDAN DER HAR SIDDET NOGLE CYKELRYTTERE I DET FELT, DER HAR TÆNKT, AT JEG KOM IKKE MED DER, SÅ NU ER VI LIGE ET PAR STYKKER DER NOK SKAL GÅ ALL-IN PÅ AT LUKKE DET UDBRUD NED IGEN.

Morten siddende i feltet på opløbsstrækningen i licensløbet i Fredericia
Jeg har det som jeg ser ud… godt kogt. Billedet er fra opløbsstrækningen efter en bakke på knap én km. op mod mål. Bakken er lige på grænsen til hvad jeg kan være med til, når nu jeg vejer hvad jeg gør.

Den endelige kapitulering

Efter vi var blevet hentet der og kørte ud på sidste omgang, der kunne jeg godt mærke, at nu er det slut. Nu har jeg brændt for mange tændstikker, så i allerbedste fald ville det blive til en placering lige akkurat indenfor pointrækken.

Da først vi tre havde slået hullet, der gik jeg all-in på det udbrud, så der var sgu kun lige ben nok tilbage til at skulle komme med rundt.

Jeg angreb derfor ikke flere gange, og fokus var nu bare på, at komme med rundt til opløbsbakken og så ville jeg rulle i mål.

Den endelige kapitulering fra min side.

Jeg havde bare ikke mere at køre med, og med den opløbsbakke der var, der havde jeg ikke nok i benene til at skulle køre med der, hvor det er sjovt. Så jeg sad i feltet hen til opløbsbakken og så rullede jeg til mål derfra.

Sure Morten…

Jeg kommer kun lige over målstregen og så ser jeg min kone i venstre side af vejen. Jeg triller over til hende, fortæller hende hvor utilfreds jeg er og så skulle frontsvinene, der hele dagen havde siddet og kørt mig ind igen, ellers bare ha verbale tæv.

Samtidigt var jeg lige ved at få et angstanfald, så da nogle tilskuere kom lidt for tæt på mig, der var jeg lidt for grov i munden og fik sagt noget i stil med kan i da for helvede da ikke bare gå forbi.

Det er slet ikke ok fra min side, og selvom det ikke er en undskyldning, men en forklaring, så var det en kombination af frustration fra mit cykelløb, og så, at jeg følte mig lukket inde af tilskuerne.

Så hvis du som berørt tilskuer læser det her, så må du meget undskylde!

Boombokse… hvad er nu dét for noget?

Når nu jeg undskylder for min egen opførsel efter cykelløbet, så er der simpelthen en ting jeg lige er nødt til at påtale… for boombokse… hvem i f-i-anden har bildt sig selv ind, at vi andre gider høre på dit lortemusik ude på parkeringspladsen?

Det startede med en gut i en campingvogn, der havde en boomboks til at stå udenfor, og som afspillede noget af det der nymoderne lort af en form for rapmusik (ikke at der er noget i vejen med rap, men det moderne rap er sgu til at blive skør i bolten af at høre på!).

Derefter var der så en ung gut der skulle varme op på ruller, så der kom der også lige en boomboks frem, der blev knaldet godt op med techno.

Så der sad jeg og min kone i bilen, direkte i skudlinjen mellem to boombokse der spillede hver sin slags musik.

Dét skal jeg fandeme ikke be’ om!

Hvorfor er det, at man ikke kan tage nogle høretelefoner på? Hvorfor skal vi andre tvangsindlægges til at høre på dit musik? Hvad blev der af, at man tager hensyn til andre og støjer så lidt som muligt?

Jeg kan i hvert fald sige, at for et menneske som mig, der har brug for ro og som i forvejen er rimeligt presset ude til cykelløb pga. de mange mennesker, så hjælper boomboks-fænomenet i hvert fald ikke på det!

Lige det sidste…

Og når nu jeg er i gang med at brokke mig, så kan jeg lige nå at få det sidste med.. for hvordan kan det være, at der sidder så mange ryttere fra særligt Aalborg og Aarhus i feltet, og så kan de ikke finde ud af at køre cykelløb?

Selv hvis en af deres egne er røget afsted i udbrud, så ligger de og kører dem ind igen.

Dét har jeg meget svært ved at forstå. Men der er åbenbart så meget jeg ikke forstå om at køre cykelløb…

Nå, men hvis du vil se resultaterne fra gårsdagens licensløb i Fredericia, så kan du se dem her.

Ha’ det godt indtil vi læses ved igen! Hej hej.

Jeg er tilbage på bloggen med ny sport og nye emner at tale om

Efter ikke at ha’ været aktiv her på bloggen i efterhånden et par år, vender jeg nu løbende tilbage med nyt indhold om mit “nye” liv som cykelrytter. Fokus bliver på mine cykeloplevelser, træning, mit mentale helbred og mænds mentale helbred generelt.

Meget er sket siden jeg den 9. november 2022 skrev mit seneste indlæg her på bloggen. Sådan helt overordnet set, så er der sket det, at jeg er stoppet med triatlon, har været alvorligt nede og vende psykisk, været helt stoppet med at lave noget som helst sport i en lang periode, har taget pænt meget på og er nu (igen) tilbage i sportens tegn.

Denne gang i kun den ene af triatlonsportens discipliner, nemlig cykling.

Med cykling har jeg formået at tabe mig igen, selvom det har været en rigtig rutsjebanetur (men har du fulgt mig længe, så ved du også, at det er et generelt issue).

Ganske vist har jeg ikke været tilbage på de 120 kg. som jeg engang har været oppe på, men jeg har været oppe på 93 kg., og taget i betragtning af, at jeg vejede 71 kg. da jeg blev dansk mester i 2021, så er det da også en relativt voldsom vægtøgning!

Som skrevet, så har jeg også været alvorligt nede og vende psykisk. Faktisk ikke kun én gang, men flere gange!

Alt i alt betegner jeg det dog som én stor nedtur, som desværre ikke er slut endnu, for jeg kæmper dagligt med både nye og gamle dæmoner.

Det har til gengæld inspireret mig til at dokumentere mit liv med cykling og hvordan jeg bruger det som både terapi og medicin til mit skrantende psykiske helbred.

Samtidigt med det, så kan jeg se, at mange andre mænd også har det svært i og med livet – og fordi at det generelt ses som et tabu, når en mand snakker om at ha’ det svært psykisk, så ønsker jeg at bruge mit eget liv og psykiske udfordringer til at sætte fokus på mænds mentale helbred generelt.

Så fremover kommer bloggen til at handle om cykling, samt både mit eget og andre mænds mentale helbred.

Jeg håber, at du stadig har lyst til at følge med! 💚

Holdtidskørsel i Bergedorf var sgu en fed oplevelse

Bemærk: Dette er et ældre indlæg fra min tid som triatlet. Det er derfor ikke sikkert, at det, der står i dette blogindlæg, er relevant ift. mit liv i dag. Klik her for at se mine seneste blogindlæg.

Det var en fed oplevelse, at køre holdtidskørsel i Bergedorf ved Hamborg i søndags 🤩

Atmosfæren og stemningen var i top 🎉 så gjorde det ikke noget, at det regnede fra start til slut 🌧

Resultatmæssigt fik vi vist ikke helt det, vi på forhånd havde drømt om – men en klog mand sagde engang, at man kan jo heller ikke vinde hver gang 🫢

Skud ud til mine holdkammerater for en fed dag 🥰 og endnu mere skud ud til team mate Andreas Schönrock – jeg tror aldrig jeg har oplevet en, der åd sig selv så meget, som han gjorde søndag 🔥

Nu venter der 3 ugers fokuseret træning, inden det er raceweek igen 🥳

Den 25. juni står den på draftrace i Schwerin, der for mit vedkommende er forårssæsonens største mål 🥇

Dét glæder jeg mig fuckeme meget til 👏🏻

I morgen er det tid til at tage de her flotte farver på igen

Bemærk: Dette er et ældre indlæg fra min tid som triatlet. Det er derfor ikke sikkert, at det, der står i dette blogindlæg, er relevant ift. mit liv i dag. Klik her for at se mine seneste blogindlæg.

I morgen gælder det nemlig første afdeling af Regionalliga Nord 🤩

En holdtidskørsel venter i Bergedorf ved Hamborg. Distancen er sprint, så det bliver fuld gas med alle holdets fire mand over målstregen samtidigt 🔥

Det er faktisk første gang, at jeg skal prøve sådan en holdkørsel. Så jeg glæder mig sgu til at prøve det!

I det hele tager glæder jeg mig bare til at samles med de andre fra TriSport Holstein igen, og for alvor at få taget hul på 2022 sæsonen 🕺

Tilbage med chip om anklen

Bemærk: Dette er et ældre indlæg fra min tid som triatlet. Det er derfor ikke sikkert, at det, der står i dette blogindlæg, er relevant ift. mit liv i dag. Klik her for at se mine seneste blogindlæg.

Der har været lidt stille omkring mig og mine raceplaner, i forhold til normalt 🫢 Men hertil aften blev min 2022-sæson indledt med Agerskov Triatlon på Agerskov Ungdomsskole 💥

Stævnet blev brugt som et solidt træningspas frem mod sæsonens større mål – og solidt blev det 💪🏼

Det var dejligt at ha chip om anklen igen, efter en – for mig – lang vinter, der har budt på en lang, lang periode med mental nedtur, og så også lige den famøse skade i begge mine lægmuskler 😵‍💫

Særligt den mentale nedtur har resulteret i, at jeg pt. har lidt for meget på sidebenene i forhold til min racevægt de sidste 2 år 😬

Og så har der naturligvis også været pænt meget usikkerhed omkring, hvorvidt jeg ville kunne komme til at løbe igen – og nu hvor jeg har kunne udføre gå/løb-kombi i de sidste 2 måneder, hvordan farten så ville se ud 🏃💨

Men jeg overraskede mig selv positivt i dag 🤩 og jeg kan se, at jeg trods de ekstra kilo og den begrænsede løbemængde (og intensitet) ikke er så langt bagefter i forhold til sidste år 👏🏻

Så nu går jagten ind på sidste års form – og også gerne lige et stykke forbi den 🙏🏻

Aftenens performance har i hvert fald givet mig tro på, at alting nok skal blive godt igen 💪🏼

Tak for en solid sæsonåbner – og træningsdag – på hjemmebane til hele teamet fra Agerskov Ungdomsskole 🥰

Tid til at nyde(!!!)

Bemærk: Dette er et ældre indlæg fra min tid som triatlet. Det er derfor ikke sikkert, at det, der står i dette blogindlæg, er relevant ift. mit liv i dag. Klik her for at se mine seneste blogindlæg.

Man skal tage sig tid til at nyde de oplevelser man får, af det hårde arbejde man udfører 💪🏼

Og i aften er en af de aftener, jeg har nydt! 🥰

Med baggrund i min DM-titel i august sidste år, har jeg hertil aften været i Sønderjyllandshallen for at modtage en erkendtlighed fra Aabenraa Kommune og Aabenraa Fritidsråd, sammen med en lang række andre dygtige sportsfolk fra idrætsforeninger i Aabenraa Kommune, der har opnået store resultater i det forgangne år 🏆

Dét at stå på en scene foran mange andre mennesker, vænner jeg mig sgu nok aldrig til 😳

Men jeg er stolt. Fucking stolt. Intet mindre.

Pyha, sikke en aften

Bemærk: Dette er et ældre indlæg fra min tid som triatlet. Det er derfor ikke sikkert, at det, der står i dette blogindlæg, er relevant ift. mit liv i dag. Klik her for at se mine seneste blogindlæg.

Var et smut forbi Agerskov Ungdomsskole i dag, for at holde foredrag for de besøgende til et velbesøgt drop-in arrangement.

Jeg fik fortalt om min rejse i triatlon med dertilhørende vægttab – og så fik jeg taget en masse af jeres gode input med 👏🏻 så tusind tak for dem 😎

Det er sgu lidt nervepirrende, at stå foran andre mennesker og fortælle stolpe op og ned om sig selv og sine erfaringer 😬

Men f**k hvor giver det også bare meget, når man bagefter snakker med nogle af tilhørerne, og hører deres personlige historier 🤩 #såinspirerende

Jeg gik i hvert fald helt høj derfra 🕺

Endnu et år i Regionalliga Nord i vente

Bemærk: Dette er et ældre indlæg fra min tid som triatlet. Det er derfor ikke sikkert, at det, der står i dette blogindlæg, er relevant ift. mit liv i dag. Klik her for at se mine seneste blogindlæg.

Jeg var super ærgerlig sidste år over, at vi kun fik lov til at køre én enkelt konkurrence i Regionalliga Nord i 2021. Det var min første sæson i ligaen, så jeg havde virkeligt glædet mig til at give den max gas for mit hold TriSport Holstein, og samtidigt få nogle fede oplevelser.

Heldigvis har jeg sikret mig en plads hos TriSport Holstein igen i år. Og det betyder, at jeg også i år kommer til at køre Regionalliga. Og så håber jeg bare, at vi får lov til at køre den fulde serie på i alt seks konkurrencer fra slut maj til slut august.

Skulle det hele gå hen og blive til noget (#fingerscrossed), så venter der både holdkørsler, team relay og draft og non-draft stævner. Og det er bl.a. dét, der gør Regionalligaen så fed; at den består af formater, der sjældent bliver kørt i Danmark.

Jeg er naturligvis pisse stolt og glad over, at TriSport Holstein har fundet plads til mig igen i år. Og så vil jeg gøre mit ypperste for ikke at skuffe.

I år bliver et VILDT år – det kan jeg mærke!

Scroll to top
Visit Us On FacebookVisit Us On InstagramVisit Us On TwitterVisit Us On Linkedin