I torsdags havde jeg mit første, sådan rigtigt, hårde cykelpas i et par måneder. Det var fordi, at jeg efterhånden begynder at ane en stor sandsynlighed for, at jeg kommer til at kunne køre ræs på den anden side af sommerferien 🤞🏻

I fredags kom der så en kæmpe god nyhed fra mit hold i Tyskland; der er en stærk mulighed for, at vi kommer til at køre Regionalliga den 29. August! 💪🏼

Det håber jeg virkeligt meget, kommer til at ske.

Både fordi, det så bliver mit første ræs nogensinde i Regionalligaen og dermed også mit første ræs for TriSport Holstein. Men også fordi, jeg brænder for at vise, at holdet har gjort den rette satsning, ved at tage mig med ombord.

Og så er der også lige den sidste grund til, at jeg håber, at vi får lov til at køre den 20. August…

Vi skal nemlig køre Team Relay. Altså ligesom Mixed Relay, bare kun med ét køn. Så vores kvindehold kører sit eget ræs og vores herrehold kører sit eget.

Det er første gang nogensinde, at jeg skal give mig i kast med relay-disciplinen. Og jeg ved allerede nu, at det kommer til at gøre pæææææænt nas!

Hver af de respektive holds atleter, skal hver især gennemføre en supersprint på 200m svømning, 6 km cykling og 2 km løb, inden næste atlet fra de respektive hold bliver sendt afsted.

Så det er super kort, men SUPER hårdt!

Det kommer til at foregå i Itzehoe, ikke langt fra Neumünster, hvor mit hold har base. Så mon ikke, at vi kommer til at være lidt på “hjemmebane”? 🤟🏻

Jeg glæder mig i hvert fald som en sindssyg!!!! 🤩

Det er ikke meget jeg får løbet for tiden…. Min hofte/lår/lyske holder mig stort set fra al form for løb. Men jeg kan til gengæld glæde mig rigtigt meget til, at jeg kommer ordentligt tilbage i løbeskoene.

Jeg har nemlig indgået en samarbejdsaftale med HOKA ONE ONE og den danske importør af Hoka, Fritidsagenten A/S, der fremover sørger for, at det i hvert fald ikke er skoenes skyld, hvis jeg skulle rende ind i skader fremover.

Et samarbejde med et brand som HOKA ONE ONE er selvsagt et samarbejde, som jeg er rigtigt stolt af, og som jeg længe har drømt om! HOKA ONE ONE er uden tvivl absolut førende på markedet, når det kommer til løbesko, der kombinerer stødabsorbering, støtte og fart.

Og det er lige præcis den kombination jeg har brug for, med de mål jeg har og min ærgerlige tendens til skader!

Når det kommer til samarbejdspartnere og sponsorater, har jeg har det lidt sådan, at man ikke bare skal indgå et samarbejde for samarbejdets skyld. Man skal indgå et samarbejde med dem, man tror på, og som man ville købe produkter fra alligevel. Og sådan har jeg det med Hoka!

Derfor er jeg også rigtigt glad og beæret over, at Mikio Karmann fra Fritidsagenten og Hoka One One har lyst til at være en del af min rejse.

Nu glæder jeg mig bare som et lille barn, til mine hofte/lår/lyske problemer er overstået, så jeg kan få tonset en masse både hurtige og komfortable kilometer. Indtil da nyder jeg at jogge rundt i dem, når understellet lige tillader det – og det er dælme også en lækker følelse!

Jeg kommer i øvrigt til at træne i Bondi, Clifton Edge og Elevon II (det er dem jeg har på, på billedet). Og så kommer jeg naturligvis til at løbe mine ræs i Carbon X2.

Men meget mere om mine valg af sko og årsagerne bag, i et senere blogindlæg 🙂

Så er vi vist ved at være så langt, at jeg godt kan gøre det officielt… Nu kommer nemlig en nyhed, som jeg har glædet mig utroligt meget til at dele med jer!

Vi to flotte fyre på billedet, skal nemlig konkurrere i den tyske kortdistance-liga Regionalliga Nord. Det skal vi for det Neumünster-baserede TriSport Holstein, der i 2019 sikrede sig oprykning fra Landesliga til til Regionalligaen. Fordi der ikke blev kørt Regionalliga sidste år (pga. corona), er det derfor holdets første sæson i den nye liga.

Regionalliga Nord er en serie af kortdistance triathlonstævner, hvor alle ligaens hold konkurrerer om at vinde den samlede stilling med deres respektive atleters point fra hver afdeling. Afdelingerne bliver primært kørt som holdkonkurrencer, med en enkelt Team Relay, en et enkelt draft-legal sprintrace og et enkelt non-draft OL-race indblandet.

Jeg er personligt både stolt og beæret over muligheden for at køre Regionalliga Nord. Og jeg lover, at jeg vil gøre mit absolut bedste for, at trække Tri Sport Holstein i den rigtige retning på pointtavlen.

Det bliver stensikkert super spændende. Og vi får helt sikkert nogle pisse fede oplevelser ud af det!

Nu håber vi så bare at Hr. Corona tillader os at køre race #fingerscrossed

2020 synger på allersidste vers. Et år, som mange bare gerne vil lade gå i glemmebogen. Men for mig er 2020 et år, der på trods af corona og de restriktioner der følger med, har været et af de allerbedste år af mit liv

Jeg startede året med at tage fire uger på træningslejr til spanske Torrevieja, der gav masser af træning i den sydspanske sol Faktisk havde jeg ikke én eneste træningsdag dernede, hvor det var regnvejr

Kort efter hjemkomsten, stod himmel og hav dog i ét, men coronas indtog i Danmark. Svømmehallerne og foreningsidræt blev lukket ned. Så alt det hårde arbejde i poolen under ledelse af daværende cheftræner i Haderslev Svømmeklub, gled mere og mere ud i sandet.

Det gav ekstra tid til cykling og løb. Og særligt løbet, har virkeligt rykket sig i år. Fra at være løbeskadet med Venstre knæ i årets første to måneder, fik jeg siden bugt med skaden, og fik opbygget den største kontinuerlige løbetræning, jeg nogensinde har haft.

Og det gav virkeligt også pote senere på året, da vi endelig fik lov til at køre lidt stævner!

Da svømmehallerne åbnede op igen, tog det lige en lille måneds tid at få vandfølingen tilbage. Og så gik det ellers stærkt med svømmeformen derfra. Nok også hjulpet meget på vej af, at jeg gennem hele forårets lockdown har trænet utroligt meget med elastikker, for at beholde så meget af svømmemuskulaturen, som overhovedet muligt.

Forårets lockdown gav også gode cykelmuligheder, hvor særligt cykelturen fra Haderslev til Vejle og retur, for at cykle 25 gange opad Kiddesvej, står højt på listen over gode minder fra 2020.

Ligesom med så meget andet af de gode oplevelser jeg har haft sportsligt i år, foregik Kiddesvej-projektet sammen med min allerbedste ven og træningskammerat Kasper.

Kasper har haft en kæmpe betydning for min sportslige udvikling i år. Han presser mig til at blive bedre og bedre, han giver mig sportslig selvtillid, og han giver uvurderlig støtte på både de gode og de dårlige dage. Så tak for det – og dig – Kasper!

I sommers lykkedes det også lige at få klemt et bryllup ind mellem alt træning. Så den 8/8 blev jeg foreviget med Anita, efter at vi har været i et forhold i lige knap 5 år – på tide, ville nogen mene 😉

Det var et dejligt, festligt og løssluppen bryllup. Lige i vores ånd. Og ude foran kirken, blev vi mødt af espalier af et par stykker fra tri-klubben og svømmedrengene fra HSKs eliteafdeling. Det var en glædelig overraskelse.

Når det kommer til Anita, så er hun ikke bare min kone. Hun er min allerstørste støtte, som jeg af og til nyder en rulletur eller to med. Anita har slet ikke de samme sportslige mål som mig, men sporten giver os alligevel noget, som vi er sammen om. Og det er fuldstændigt fantastisk.

Weekenden for vores bryllup, var samtidigt weekenden, hvor de første danske stævner blev kørt. Jeg kunne af gode grunde ikke være med. Men så kom der da endelig gang i dén del!

Det blev for mit vedkommende, ikke til særligt mange konkurrencer i år. Men dem, det blev til, føler jeg, at jeg fik fuld valuta for pengene ved. Her kan jeg nævne:

• Nr. 1 i RKCCs åbne klubmesterskab (cykelløb)
• Nr. 1 i Gudskov Triathlon (olympisk distance)
• Nr. 3 i Stevns Triathlon (4-18-4 distance)
• Nr. 1 i Meins Running Løbet (5 km løb)

Det er særligt præstationen i Stevns, jeg er stolt af. Startlisten var godt pyntet til med hurtige navne, fra den hjemlige kortdistance-elite. Og det lykkedes mig alligevel at gå på podiet med en tredjeplads, kun overgået af Emil Holm og Pelle Lambertsen.

Jeg blev 3’er med en sluttid på 45.20, med splits på 5.25 (svømning), 24.46 (cykling) og 13.41 (løb).

Svømningen viste derfor at det gik fremad. Og det gjorde det virkeligt også på løbet, hvor jeg med et pace på 3.25/km, løb næsthurtigste tid og løb mig fra femtepladsen til tredjepladsen.

Det har altid været sådan, at løbet har været min svageste disciplin. Men det synes jeg efterhånden, at jeg er ved at få vendt om til at være et ondt våben, når mit løb parres med min cykling!

Det store ryk i mit løb, skyldes helt sikkert kontinuiteten henover hele året. Og mindst ligeså meget det dejlige løbefællesskab jeg har med Kasper og Kaspers kæreste, Cille. Aldrig har jeg da oplevet så meget smerte i kroppen, som når vi alle 3 slipper fanden løs på løbebanen.

Efter Stevns ventede der lige et enkelt 5 km-løb. Og så stod den på tre uger med totalt løs træning, inden forberedelserne til næste sæson startede. Og nu står vi så her, den 31. December, med 900 træningstimer i banken for 2020. Og med en FTP på cyklen, der på nuværende tidspunkt, kun er 5 watt under sommerens FTP (og det er på ren basetræning!).

Indtil det nylige lockdown, svømmede jeg også de markant hurtigste tider nogensinde. Så jeg synes sådan set ikke det kan gå hurtigt nok med at komme tilbage i vandet, så jeg kan bygge videre på den svømmeform!

Slutteligt, vil jeg gerne takke alle dem, der har været omkring mig i år. I er mit team, der giver de bedste forudsætninger for, at jeg kan udvikle mig sportsligt.

Jeg vil derfor særligt gerne takke min kone Anita, mine børn Mille og Julie, Kasper og Cille, samt mine forældre. Jeg vil også gerne sende en stor tak til HSKs tidligere cheftræner Rune, samt de dejlige elitesvømmere i HSK, for at have hjulpet – og hjælper – mig med at blive en bedre og bedre svømmer!

Og også tak til alle jer, jeg gennem året har haft fornøjelsen af at træne med. I godt selskab, går træningen meget nemmere!

Rigtigt godt nytår – vi ses i det nye år!

Triathlon er en stor del af mit liv. Meget af min fritid bliver – udover at træne – brugt til at nørde videnskabelige artikler om træning, restitution og overordnet idrætsperformance.

Den viden jeg har tilegnet mig, har jeg indtil nu, først og fremmest brugt i min egen træning. Samtidigt har jeg også hele tiden stået for planlægning af Anitas træning, så hun hverken træner for meget, for lidt eller for hårdt.

Efter at jeg gennem længere tid, er blevet spurgt til råds om træning og træningsmetoder af flere i min omgangskreds, besluttede jeg for lidt tid siden, at jeg så småt ville gå i gang med coaching og træningsplanlægning for andre triatleter end kun lige mig selv og Anita.

Det har givet mig lidt ekstra at lave i hverdagen. Men det er til gengæld en super sjov, lærerig og spændende proces.

Jeg står nu bl.a. for personlige træningsprogrammer til min gode ven og træningsbuddy Kasper Rhinstrøm.

Jeg er åben for coaching og programlægning til både begyndere og mere erfarne triatleter. Og min røde snor er, at træning skal gøre dig gladere i hverdagen, i bedre form og overordnet set, til et bedre menneske.

I fællesskab vil vi derfor finde frem til, hvordan træningen skal struktureres til lige præcis dig, så du også har godt med tid til alle de andre vigtige ting i dit liv, såsom arbejde, familie, venner og eventuelle yderligere fritidsinteresser. Din træning skal også være fleksibel, så du stadig oplever forbedringer, hvis noget andet kommer i vejen.

Træning behøver nødvendigvis ikke være hamrende tidskrævende, for at du kommer i bedre form. Det er Anita et levende bevis på. Det hele handler om, hvad dine ambitioner er og hvad dit udgangspunkt siger.

Har du brug for vejledning, coaching og træningsplanlægning, så smid mig en besked. Så finder vi sammen ud af, hvordan vi sammen kan gøre dig gladere i hverdagen og hurtigere i svømning, cykling og løb. Så kan du også høre mere om, hvilke metoder jeg anvender.

Og fordi det hele er så nyt, vil jeg endda gøre det til en rigtigt skarp pris!