Forårssæsonen er sluttet for mit vedkommende, men det betyder ikke at jeg kommer til at ligge rastløs. En helt masse kommer nemlig til at ske i den kommende fremtid, så at kede mig, det kommer jeg ikke til.

Det kan godt være at jeg har lukket og slukket for min forårssæson, men ting at tage mig til, det er der masser af alligevel. Foran mig venter nemlig en masse at tage fat på, både hvad angår min sport, mit job og min familie.

Henover de næste par måneder her, står jeg nemlig overfor både træning til efterårssæsonen, indkøring i ny jobfunktion med alt, hvad det indebærer, en datter der skal til at gå ud af niende klasse, en sommerferie sydpå og …. tadaaaaaaa …. en flytning.

Så en masse ting sker!

Træning til efterårssæsonen

Det kan godt være at min forårssæson mere eller mindre lige er sluttet, men forberedelserne til efterårssæsonen er faktisk allerede gået i gang. Det gjorde den i mandags.

I sidste uge holdte jeg en mindre pauser, hvor jeg kun havde tre træningspas á en time, for at jeg ikke skulle syne helt hen. Nok mest af alt for at jeg ikke blev for tyk, og for, at jeg stadig fik udløst bare en lille smule endorfiner til min overaktiverede hjerne.

Men nu er træningen faktisk allerede i fuld gang igen!

Planen er nu, at jeg har fire uger med god basetræning og derefter 7-8 uger med mere hård og specifik træning inden min efterårssæson starter den 10. august i Vejle.

Målet er, at jeg henover sommeren får akkumuleret en rigtigt god mængde, så jeg møder frem i Vejle som den absolut bedste version af mig selv.

Det betyder mere træning end normalt i hverdagene og cirka det samme som jeg plejer i weekenderne – og det skal jo lige gå op, for som du kan læse i næste afsnit, så er der også lige noget ved min jobfunktion, der har ændret sig!

Indkøring i ny jobfunktion

Helt nyt er det ikke, men for godt og vel to uger siden fik jeg udvidet min jobfunktion “en lille smule”. Fra at være koordinator på kun Rødekro Svømmehal i de seneste par år, så er jeg blevet opgraderet til nu at være reel svømmehalskoordinator for alle vores tre svømmehaller i Bov, Rødekro og Tinglev.

Selve arbejdsopgaverne er mere eller mindre de samme, der er bare kommet ekstra af dem. Men det er sjældent at to svømmehaller er ens, så der er lige tre forskellige svømmehalskulturer der skal smeltes sammen til én nu – og det kommer til at være lidt af en opgave at få samlet nu.

Derudover er der noget ekstra i forhold til at jeg nu har mere personale der skal jungleres med, nogle flere vagter der skal besættes og også flere opgaver og aktiviteter der skal koordineres og administreres.

Så jobmæssigt er det lidt af en hektisk tid, jeg er i gang med lige nu.

Datter godt i gang med afgangsprøver i niende klasse

Oveni alt det her, så er min ældste datter, Mille, lige nu i fuld gang med sine afgangsprøver i niende klasse. Faktisk har hun allerede været gennem de mundtlige, så nu venter der bare alle de skriftlige.

For os herhjemme betyder det, at hun skal ha ekstra-ekstra opbakning og opmærksomhed i den her tid – og så betyder det også, at der kommer et par skolearrangementer, som vi naturligvis også lige skal med til.

Når først hun er færdig med sine sidste prøver, så tager vi også lige ud og fejrer det hele med en tur ud at spise efter frøkenens eget valg.

Det bliver nu godt for hende når det hele er overstået og hun kan gå på sommerferie, inden uddannelsesstart venter til august.

Sommerferie sydpå og andre oplevelser

En lille ting som vi glæder os rigtigt meget til herhjemme, er når vi skal på sommerferie sydpå i uge 30. Vi plejer egentligt at være i Sydfrankrig, men i år prøver vi noget andet og tager en tur til Gardasøen.

Det er kun mig der har været der før, men det er vel nok 20 år siden. Så mon ikke at der er lidt nyt at se på dernede?

Vi ser i hvert fald frem til at lægge ved poolen på campingpladsen og både at bade og at gå tur ved Gardasøen!

Vi skal bo helt nede sydpå, på en kæmpestor campingplads der hedder Camping Bella Italia. Den ser rigtig, rigtig stor ud på kort og i beskrivelser, så jeg håber, at jeg også får mulighed for at finde ro dernede…

Vi har talt om, at købe en flerdages billet til Gardaland til pigerne, så de kan rende og hygge sig derinde mens jeg selv er ude og træne, for så kan de ha’ det sjovt, Anita kan slappe af og jeg selv kan gøre det, jeg elsker allermest at gøre, nemlig at sidde på min cykel.

Derudover tager vi faktisk også i Hansa-Park på grundlovsdag, så der er også lige en heldagstur der venter der!

Sidste år var vi i Heidepark på grundlovsdag og i år er det Hansa-Park. Så må vi se hvad vi finder på næste år…

Og den helt store nyhed…. en flytning!

Hvad den helt store nyhed er, og hvad meget få mennesker endnu ved, så står vi også overfor en flytning henover sommeren.

Vi har nu boet lidt udenfor Agerskov i 6,5 år, og vi har egentligt også et godt netværk her, med nogle rigtigt søde mennesker i vores omgangskreds, men af praktiske årsager rykker vi teltpælene op i Agerskov og slår dem i igen i Hjordkær ca. 24 km. sydpå.

Årsagen er ikke at vi er trætte af at bo i Agerskov, men på grund af pigernes kommende studier, så vil vi gerne tættere på studiestederne.

Mille skal begynde på Sosu-skolen i Aabenraa efter sommerferien, med henblik på at blive pædagog, og når Julie er færdig med niende klasse næste sommer, så vil hun læse til elektriker.

Den uddannelse ligger bl.a. i Tønder, og da der kører en buslinje fra Aabenraa til Tønder og retur, der går lige gennem Hjordkær, så kunne det faktisk ikke blive meget mere praktisk.

Vi overtager huset i Hjordkær den 15. juli, så udover en sommerferie i Italien, så kommer vi til at skulle bruge en stor del af vores sommerferie på at flytte og gøre i stand. Hårdt, det bliver det helt bestemt, men det bliver også godt når det hele endelig er på plads.

Ooooog for at mane alle spekulationer til vægs… Anita og jeg er stadig sammen, er stadig gift og kommer fortsat til at bo sammen. Vi flytter alle sammen, alle fem (Julie, Mille, Magda, Anita og jeg!).

Måske meget godt at ha’ en masse at fokusere på

Udover alle disse spændende kommende begivenheder, så ser det langt om længe også ud til, at jeg står overfor en udredning for ADHD og/eller ADD. Noget, som jeg har ventet på i 2,5 år hos en privatpraktiserende psykiater på, men som nu bliver rykket hen i psykiatrien.

Hvorfor, at jeg bliver flyttet til psykiatrien er naturligvis ikke en fed historie, og jeg ville virkeligt gerne være det foruden, men når nu mit sind er som det er, så er det da meget godt, at jeg nu bliver taget alvorligt i det system, som burde kunne håndtere os alle… nemlig psykiatrien.

Alt det her gør i hvert fald at jeg har masser af ting at tænke på, så jeg ikke har alt for meget tid til at tænke alverdens dystre tanker. Så det er sgu nok godt nok!

Nå, jeg vil se om jeg kan nå det hele.

Vi skrives ved!

En forårssæson på lidt over en måned er slut. Det blev ikke helt til det jeg havde håbet på, og oprindeligt skulle den også ha’ været længere, men både min krop og mit sind har brug for en pause, tror jeg. Se evt. det lille galleri igennem i slutningen af blogindlægget, hvor jeg har udvalgt lidt billeder fra forårssæsonen, med nogle personlige kommentarer til.

Seks licenscykelløb og to motionscykelløb blev det til. Lidt eller meget? Det er vel efter hvilke øjne der ser på det. Personligt ville jeg i hvert fald gerne ha kørt hele maj med, før jeg skulle ha’ en sæsonpause, men jeg tror, det er bedst, hvis både mit hoved og min krop får en pause.

Jeg har været lidt kort for hovedet på det sidste – og det plejer at være et rigtigt godt tegn på, at jeg skal basse lidt ned for at passe på mig selv!

Hvis vi også kigger på, at der sker en masse i mit liv lige nu, at mine tal er nedadgående og at jeg har store drømme for efterårssæsonen, som jeg synes er realistiske, hvis bare tingene gøres ordentligt, så er det nok meget fornuftigt at trække stikket nu.

Resultatmæssigt ok, taget alt i betragtning

Det er ingen hemmelighed, at jeg havde ønsket mig noget mere resultatmæssigt. Tilbage i januar var vægten som den skulle være og mine tal var supergode, men en kæmpe mental nedtur der startede i februar og kulminerede med et dybt, dybt hul i midten af marts, sendte min vægt på himmelflugt og mine tal i stik modsatte retning.

Med det in mente, så har jeg jo nok klaret mig hæderligt alligevel. Særligt når vi også tager i betragtning, at det her er min første sæson som licensrytter siden 2009.

Jeg startede med at køre to point ind i licensløbet i Rødekro, der var mit comeback-licenscykelløb – endda selvom jeg kun få uger forinden, havde været helt nede at vende psykisk. Og så har jeg faktisk kørt point ind i halvdelen af de licensløb jeg har kørt:

• 2 point for en 13. plads i Rødekro
• 4 point for en 8. plads i Herning
• 2 point for en 14. plads i Give

Derudover har jeg i de sidste par cykelløb (Give, Middelfart og Fredericia) vist at jeg har både niveauet og viljen til at være en toneangivende, der kan køre med om sejren.

Det troede jeg faktisk alligevel ikke at jeg ville være, da jeg midt i marts stod midt i min store nedtur!

Så skal svesken på desken, så må jeg nok sige, at selvom drømmene var til meget mere, så har der også været en virkelighed, jeg skulle køre cykelløb i. Og med baggrund i det, så er det sgu nok helt ok resultatmæssigt, det jeg har opnået her i min relativt korte forårssæson.

Vigtigst er nok at jeg er kommet i gang, at jeg har fået mig nogle erfaringer og at jeg her sidst på forårssæsonen har fået tanket en masse af selvtillid, selvom heldet ikke lige har været der!

Hvad skal der så ske nu?

Lige nu er jeg i gang med en hel uge, hvor træningen er minimal. Mange trænere siger, at det er en tid, hvor man skal træne efter lyst, men sådan fungerer det overhovedet ikke for mig.

Enten gør vi noget eller også gør vi slet ikke noget.

Så jeg har planlagt tre ture á én time (tirsdag, torsdag og lørdag), hvor jeg også lige kører nogle korte spurter for at holde min neuromuskulære power oppe, og så er det ellers fri de øvrige dage.

Formen skal ha’ et dyk, og så starter jeg ellers med først fire ugers basetræning og derefter otte ugers mere hård og specifik træning. Derefter siger datoen den 10. august, hvor min efterårssæson starter.

Planen er at få smidt en god mængde på henover sommeren… jeg har aftalt med fruen, at hvis blot jeg sørger for at ha’ tid til min familie om eftermiddagen og aftenen, så kan jeg træne ligeså tosset jeg vil …

… eller, måske ikke det er sådan det præcist er aftalt, men det er sådan det lyder i mine ører 🫡

Udover træningsmængden, så fortsætter jeg med at holde fokus på at skære et par hundrede gram af min kropsvægt om ugen. Det er jeg faktisk lykkedes med henover forårssæsonen her også – og jeg forestiller mig at det nu bliver endnu nemmere at styre, når jeg ikke har nogle cykelløb at carboloade til.

Bekymret for mit sind, nu hvor der ikke kommer cykelløb

Alt det, jeg har skrevet indtil nu, lyder sikkert som noget de fleste cykelryttere kan relatere til. Til gengæld har jeg også en bekymring, som det ikke er alle, der er tvunget til at forholde sig til.

Jeg er nemlig oprigtigt bekymret for mit sind, nu hvor der ikke kommer cykelløb hver weekend!

Umiddelbart har jeg nemlig levet fra weekend til weekend i de sidste seks-syv uger. Altid haft noget at se frem til.

Det har gjort, at jeg måske har haft rimeligt nemt ved at glemme sorte og dystre tanker – og dem er jeg sgu bekymret for, om de nu kommer til at kunne få plads i mit hoved.

Om det reelt bliver et problem, det ved jeg i skrivende stund ikke. Jeg vil i hvert fald gøre hvad jeg kan for at det ikke skal blive et issue, men som med så meget andet på øverste etage, hos mig, så er det ikke alting jeg kan styre.

Vi må se hvad der sker og så må vi tage den derfra. Uanset hvad, så skal jeg i hvert fald nok forsøge at holde gang i bloggen 💚

Forårssæsonen i billeder

Slide gennem billederne for at se højdepunkterne fra forårssæsonen med en lille kommentar til.

Efter ikke at ha’ været aktiv her på bloggen i efterhånden et par år, vender jeg nu løbende tilbage med nyt indhold om mit “nye” liv som cykelrytter. Fokus bliver på mine cykeloplevelser, træning, mit mentale helbred og mænds mentale helbred generelt.

Meget er sket siden jeg den 9. november 2022 skrev mit seneste indlæg her på bloggen. Sådan helt overordnet set, så er der sket det, at jeg er stoppet med triatlon, har været alvorligt nede og vende psykisk, været helt stoppet med at lave noget som helst sport i en lang periode, har taget pænt meget på og er nu (igen) tilbage i sportens tegn.

Denne gang i kun den ene af triatlonsportens discipliner, nemlig cykling.

Med cykling har jeg formået at tabe mig igen, selvom det har været en rigtig rutsjebanetur (men har du fulgt mig længe, så ved du også, at det er et generelt issue).

Ganske vist har jeg ikke været tilbage på de 120 kg. som jeg engang har været oppe på, men jeg har været oppe på 93 kg., og taget i betragtning af, at jeg vejede 71 kg. da jeg blev dansk mester i 2021, så er det da også en relativt voldsom vægtøgning!

Som skrevet, så har jeg også været alvorligt nede og vende psykisk. Faktisk ikke kun én gang, men flere gange!

Alt i alt betegner jeg det dog som én stor nedtur, som desværre ikke er slut endnu, for jeg kæmper dagligt med både nye og gamle dæmoner.

Det har til gengæld inspireret mig til at dokumentere mit liv med cykling og hvordan jeg bruger det som både terapi og medicin til mit skrantende psykiske helbred.

Samtidigt med det, så kan jeg se, at mange andre mænd også har det svært i og med livet – og fordi at det generelt ses som et tabu, når en mand snakker om at ha’ det svært psykisk, så ønsker jeg at bruge mit eget liv og psykiske udfordringer til at sætte fokus på mænds mentale helbred generelt.

Så fremover kommer bloggen til at handle om cykling, samt både mit eget og andre mænds mentale helbred.

Jeg håber, at du stadig har lyst til at følge med! 💚

Bemærk: Dette er et ældre indlæg fra min tid som triatlet. Det er derfor ikke sikkert, at det, der står i dette blogindlæg, er relevant ift. mit liv i dag. Klik her for at se mine seneste blogindlæg.

I morgen gælder det nemlig første afdeling af Regionalliga Nord 🤩

En holdtidskørsel venter i Bergedorf ved Hamborg. Distancen er sprint, så det bliver fuld gas med alle holdets fire mand over målstregen samtidigt 🔥

Det er faktisk første gang, at jeg skal prøve sådan en holdkørsel. Så jeg glæder mig sgu til at prøve det!

I det hele tager glæder jeg mig bare til at samles med de andre fra TriSport Holstein igen, og for alvor at få taget hul på 2022 sæsonen 🕺

Bemærk: Dette er et ældre indlæg fra min tid som triatlet. Det er derfor ikke sikkert, at det, der står i dette blogindlæg, er relevant ift. mit liv i dag. Klik her for at se mine seneste blogindlæg.

Var et smut forbi Agerskov Ungdomsskole i dag, for at holde foredrag for de besøgende til et velbesøgt drop-in arrangement.

Jeg fik fortalt om min rejse i triatlon med dertilhørende vægttab – og så fik jeg taget en masse af jeres gode input med 👏🏻 så tusind tak for dem 😎

Det er sgu lidt nervepirrende, at stå foran andre mennesker og fortælle stolpe op og ned om sig selv og sine erfaringer 😬

Men f**k hvor giver det også bare meget, når man bagefter snakker med nogle af tilhørerne, og hører deres personlige historier 🤩 #såinspirerende

Jeg gik i hvert fald helt høj derfra 🕺

Bemærk: Dette er et ældre indlæg fra min tid som triatlet. Det er derfor ikke sikkert, at det, der står i dette blogindlæg, er relevant ift. mit liv i dag. Klik her for at se mine seneste blogindlæg.

Jeg var super ærgerlig sidste år over, at vi kun fik lov til at køre én enkelt konkurrence i Regionalliga Nord i 2021. Det var min første sæson i ligaen, så jeg havde virkeligt glædet mig til at give den max gas for mit hold TriSport Holstein, og samtidigt få nogle fede oplevelser.

Heldigvis har jeg sikret mig en plads hos TriSport Holstein igen i år. Og det betyder, at jeg også i år kommer til at køre Regionalliga. Og så håber jeg bare, at vi får lov til at køre den fulde serie på i alt seks konkurrencer fra slut maj til slut august.

Skulle det hele gå hen og blive til noget (#fingerscrossed), så venter der både holdkørsler, team relay og draft og non-draft stævner. Og det er bl.a. dét, der gør Regionalligaen så fed; at den består af formater, der sjældent bliver kørt i Danmark.

Jeg er naturligvis pisse stolt og glad over, at TriSport Holstein har fundet plads til mig igen i år. Og så vil jeg gøre mit ypperste for ikke at skuffe.

I år bliver et VILDT år – det kan jeg mærke!