Skader

Der er en første gang for alting

I morgen er der så en første gang for mig. Desværre ikke af den fede slags.

For første gang står jeg på en startliste, uden at jeg kommer til start.

Planen var at jeg skulle ha kørt team relay med TriSport Holstein i Itzehoe i morgen.

Men efter sidste weekend i Schwerin, har jeg fået smerter på indersiden af venstre knæ.

Tirsdag var det væk nok til at jeg kunne løbe på det. Troede jeg. Men onsdag morgen var det tilbage, bare endnu værre.

Nu håber jeg bare at det heler hurtigt op, så jeg kan nå at få noget ud af resten af sæsonen efter sommerferien 🙏🏻

Jeg er en af de syge mennesker, der tror på, at universet altid viser os vejen, hvis bare vi lytter til det.

Normalt er det nemt for mig at lytte til universet. Men lige med knæet her, har det været rigtigt svært.

Så min kone Anita har lige måtte huske mig på, hvad det egentligt er, jeg normalt lever efter og tror på.

Det har stadig ikke gjort beslutningen om, at trække mig fra i morgen, nemmere.

Men jeg tror på, at det er det bedste for fremtiden 💯

Billedet er i øvrigt fra da vi kørte team relay sidste år. Det er et skide fedt format, så jeg glæder mig til næste gang, jeg får mulighed for at køre det 👊🏻

God fornøjelse til mine holdkammerater og alle andre, der kører i Itzehoe i morgen 👏🏻

Længste løbeuge i år(!!!)

Knap 34 km er det blevet til i denne uge 🤩 for rigtigt mange triatleter, er det ikke særligt meget – men for mig, lige nu, er det fantastisk 💪🏼

Det er ikke distancen, det handler om. Det er kontinuiteten og hvad man gør med de kilometer man tilbagelægger.

Kontinuitet har jeg efterhånden. Så jeg er så småt begyndt at presse citronen lidt mere, når det kommer til belastningen (læs: interval- og tempotræning) 💥

Dagens program var eksempelvis et cykelpas med 3×20 minutter sweetspot-træning og efterfølgende offbike løb med 2×15 min jævnt.

Dét var dejligt ☀️

Så det skal nok blive godt det hele 🤩

Om 13 dage gælder det en af årets helt store mål, når jeg for første gang skal prøve draft triatlon.

For dem, der ikke er så godt inde triatlonsporten, betyder draft triatlon, at man må ligge på hjul under cyklingen 🚴🏻

Det tilføjer en helt ny dimension af taktik og vigtigheden af en god svømning.

Så det glæder jeg mig ekstremt meget til at prøve 😎

Et sjældent billede af mig i løbetøj

Der har været gået rigtigt længe, hvor jeg ikke har løbet. Men de sidste to uger har jeg så småt været i løbeskoene fra Hoka igen 👟

Det er ikke meget løb – og det er løb/gå med 3 min løb og 2 min gå.

Men det LØB(!!) 👏🏻

Jeg ved at der går længe endnu før mængden (og farten) er på sidste års niveau. Og jeg har også accepteret at min sæsonstart må skydes lidt længere frem på året, end oprindeligt planlagt.

Men lige nu er der markant fremgang – og det er bare DEJLIGT 🥳

Der er altid lys for enden af tunnelen 🕯og uden at jinxe noget, så føler jeg, at mit lys kan anes i det fjerne 🔦

Det gør mig sgu glad 😎

Husk i øvrigt at det er på onsdag du kan høre min historie, og hvor jeg deler ud af mine erfaringer med træning og vægttab, når jeg holdet foredrag til drop-in motion på Agerskov Ungdomsskole.

Dobbelt tortur

Ikke nok med at man skal lave næsten uudholdelig core- og styrketræning for at holde skader i skak ♟ så skal man sgu også til at lege med sådan en ondskabsfuld rullepølse 🤣

I onsdags var jeg forbi Aabenraa Pilates Studio, hvor ejeren Erika hev og vred lidt i mig, for at finde frem til hvor jeg er mest svag.

Hun kunne konstatere at jeg har nogle muskler i skulderregionen og omkring ballerne, der trænger til at blive løsnet lidt op 🍑

Løsningen er den der psykopat-foamroller, der faktisk ikke er så sjov at bruge 🥵🤪

Men det virker. Og det er tilsyneladende pænt effektivt.

Derudover instruerede Erika mig også i et par forskellige pilatesøvelser, der er mindst ligeså uudholdelige som alle andre af de allerledeste core- og styrkeøvelser i verden.

Men igen – det er effektivt 💪🏼 og mon ikke jeg lærer at sætte pris på dem, ligesom jeg efterhånden har lært at sætte pris på mine andre styrkeøvelser? Altså når de er overståede (!!!) 😂

Styrketræning er generelt ikke så meget mig. Av-av der kommer fra andet end svøm, cykel og løb er ren pain-in-the-ass…

Men under vejledning af Erika ved jeg det er effektivt – og så skal jeg sgu også nok lære at sætte pris på det!

Der bliver sgu roteret

– både i universet og i mine Hoka sko 🪐

Jeg synes lige det gik så godt med at få kontinuitet i mit løb igen, efter jeg sluttede sæsonen med en mindre overbelastning i venstre knæ.

Men fanden tog ved mig, og jeg begyndte at løbe alt for hurtigt, samtidigt med at jeg øgede min mængde.

Det. Ikk. Smart.
(sagde den fejlslagne – men nu vise – mand).

Det betød så en mindre fiberskade i venstre læg 🤦‍♂️

Så en uge med meget nedsat mængde og så en uge helt uden løb. Og så kunne jeg så småt starte forfra.

Jeg mærker det stadig lidt, men det går fremad! 🙋‍♂️

Min satsning er nu på flere kortere ture, i stedet for færre længere ditto.

Og så kører jeg en heftig rotation i alle mine Hoka sko, for at sikre variation til mine fødder og ben fra gang til gang.

Så selv mine Carbon-X2 er i brug, selvom det kun bliver til rolige ture 🤩

Nu tager vi den lige helt roligt med at øge mængden og tempoet. Så jeg må sgu æde en chill pill af og til, for at holde motivationen fra at slå mine ben ihjel 🤣

Og så snakker vi i øvrigt ikke noget om farven på (og mellem) fliserne 🤪 det kunne være man snart skulle i gang med en højtryksrenser 🙈

Selvtortur for at holde løbeskader på afstand

Hvis man gerne vil løbe i fred for skader, skal man åbenbart lave den her form for tortur 🥵 #pinefuldt

Så behøver vi vist ikke snakke mere om det 💩🤣

Over and out – for i dag 😇

Intervallos on da track 🚀

Måske man bare skulle sige #tracktuesday?

Jeg er begyndt at løbe lidt intervaller igen, så jeg kan få lidt fart tilbage i mine stolper, inden jeg (forhåbentligt) skal køre ræs igen fra august 🔥

Hvilke ræs jeg skal køre, ligger endnu ikke helt fast. Ikke udover Regionalliga-ræset i Itzehoe den 29. august. Men der bliver nok ikke tale om så mange ræs for mit vedkommende, fordi jeg stadig skal passe på min(e) skade(r).

Mine intervaller er heller ikke helt hjernedøde. For jeg kan mærke, at skaderne stadig ligger og ulmer inde bagved. Så det er med at finde en balance, hvor jeg kan træne relativt hårdt, uden at det gør skaderne værre. Ja, faktisk skal skaderne helst gerne blive bedre, samtidigt med at jeg træner hårdt.

Jeg kan sige, at farten ikke er så dårlig som frygtet. Meeeeeeeen, det er stadig ret irriterende, at tænke på, at hvis skaden/skaderne ikke var sket, at så havde jeg haft et markant højere niveau nu 🤥

Jeg glæder mig dog ved, at jeg i det mindste har bare lidt fart tilbage i benene 🤩 Så nu skal udholdenheden omkring racepace også bare trænes, så jeg kan holde pace i lidt mere end 800-1000m af gangen.

Det bliver spændende, at se, hvordan kroppen og benene udvikler sig over de næste uger 🤞

Mine Hoka Clifton Edge er godt nok også hurtige på banen

Jeg har faktisk lige en lille rettelse til mig selv, som jeg godt vil smide ind i det her blogindlæg. For hvis du har læst min anmeldelse af Hoka Clifton Edge, så kunne du læse, at jeg synes, at Clifton Edge er en super god og hurtig sko op til tempopace.

Men, men, men. Det var altså før, jeg havde løbet intervaller i dem. Og nu hvor jeg har været på banen med dem på fødderne, så er jeg nødt til at rette mig selv.

For det kan godt være, at Clifton Edge ikke er en konkurrencesko. Og at den som sådan heller ikke er designet til at være hverken en bane- eller intervalsko. Men God Daaaaaaaaamn, hvor er de sko da hurtige alligevel.

Det, jeg rigtigt godt kan lide, det er, at de er super lette. At de stødabsorberer utroligt godt. Og at de er gør hver en skridtafvikling til en leg. Jeg er sgu overrasket.

Og når jeg så ved fra pålidelige kilder, at Rincon skulle være endnu hurtigere (hvis vi snakker non-carbon sko), så glæder jeg mig virkeligt til, at jeg en dag, skal prøve at løbe i dem også 🤩

Det var alt for i dag…. ha’ en fantastisk dag, allesammen 😎

“Nu har jeg fulgt dit råd, og købt verdens grimmeste klipklappere”

Hahahahahaha….. Har fået nedenstående billede tilsendt af min gamle ven Søren. Han har “fulgt mit råd og købt verdens grimmeste klipklapper”, som han så fint siger det.

Bevares, jeg medgiver da gerne, at det nok ikke lige er Hoka One One Recovery klipklapperne, der vinder prisen som årtiets flotteste klipklappere. Men hold kæft de er effektive til at give støtte til fusserne, når man bare trasker rundt derhjemme.

De er i hvert fald skide gode til min højre fod, hvor jeg døjer med noget ømhed bag storetåen. Når jeg har de her klipklapper på, så mærker jeg ikke noget til det.

Så kan de altså være nok så grimme. Bare de er effektive! 🙂

Endelig nogenlunde tilbage i løbeskoene!

Ja tak, ja tak og ja tak… Endelig nogenlunde tilbage i løbeskoene. Det har jeg været i en uge nu. Det er bare løb+gå-træning, hvor der er mere gå end der er løb. Men bare det at være ude i løbeskoene igen, det er simpelthen fantastisk.

Og så nåede jeg det endda lige, inden rapsmarkerne mister deres farver. Lææææækert. Dét gør mig glad 😀

Jeg savner samvær med ham her og dem her, og de savner samvær med mig

Forestil dig, at du ufrivilligt bliver nægtet samvær med dine elskede… sådan noget oplever jeg lige nu! Jeg savner samvær med ham og dem, og han og de savner samvær med mig…

Måske er det knap så dramatisk, som jeg får det til at lyde 😉 Men altså, både min lille pocket-rocket af en cykel (også kaldet Raketten) og mine løbesko, savner jeg virkeligt noget seriøst samvær med. Og det er så galt, at når jeg lige hurtigt møder dem i bryggerset og garagen, så fortæller de mig, at de også savner samvær med mig.

Og de er sure på mig… det kan jeg mærke.

Mine Hoka’er, er dem, som jeg har måtte undvære i længst tid. Vi troede, at det var min løbetræning, der skabte inflammationen i min lyske – men det er der faktisk usikkerhed om nu :O

For selvom det er min behandler, der siger, at jeg hverken må løbe eller cykle, så har jeg alligevel taget hele skylden på mine skuldre. Jeg vil jo ikke have, at hverken Raketten eller mine Hoka One One-løbesko, bliver sure på en person, der egentligt bare prøver at hjælpe mig, så jeg hurtigere kan få samvær med både cykel og løbesko igen.

Så når Raketten og mine Hoka’er kigger mig dybt i øjnene, med et dybt skuffet og ængsteligt blik, så fortæller jeg dem, at jeg for vores alles bedste, har besluttet, at vi ikke kan have samvær lige nu. Og at jeg faktisk ikke rigtigt ved, hvornår vi kan have rigtigt samvær igen.

Det er sgu bare ulykkelig kærlighed…

Min lille pocket rocket-børnecykel i str. 49, også kaldet Raketten. Den troede jeg, at jeg kunne have samvær med hele tiden. Men samværet forværrede inflammationen i min lyske. Så nu må jeg heller ikke have samvær med ham længere :'(

Men nå, jeg synes jo egentligt, at jeg kan mærke bedring efter jeg er stoppet med at løbe og at cykle. Og min behandler (og hendes ultralydsscanner) siger også, at inflammationen i min lyske, er på tilbagetog.

Så forhåbentligt går der ikke længe, før jeg kan have samvær med Raketten og Hoka’erne igen. Og de kan have samvær med mig.

Indtil da, så tror jeg også at mine ko-badebukser og mine blå lyn af et par svømmebriller, er ganske tilfredse, med at være i brug igen 😉

Mine ko-badebukser og blå lyn af et par svømmebriller, er nok meget glade for den ekstra tid, jeg kan tilbringe med dem, nu hvor vi har været adskilt siden december 😀
Scroll to top
Visit Us On FacebookVisit Us On InstagramVisit Us On LinkedinVisit Us On Youtube