Jeg har lukket min Strava!

Altså ikke sådan helt lukket. Men jeg har gjort sådan, at det kun er mig selv der kan se mine activities.

Det er ikke første gang jeg har gjort det. Jeg gjorde det også i foråret sidste år, hvor jeg var skadet. Så åbnede jeg den igen henimod slutningen på sæsonen.

Da jeg havde den lukket sidste forår, gav det mig ro til at pleje min træning (og genoptræning) i ro og mag.

Ikke noget stress over mængde eller pace. Der er altså lige noget med egoet, når træningen er langsom. Også selvom det i princippet er skide ligegyldigt.

Det var faktisk rigtigt dejligt at træne, uden at tænke på, hvordan træningen kom til at se ud på Strava og Garmin.

At genåbne min Strava skulle jeg aldrig ha’ gjort. For hvad skal det overhovedet til for, at dele sin træning og jagte kudos og likes?

Og hvad får andre ud af, at følge andres træning?

Så nu har jeg altså gjort sådan, at det kun er mig selv, der kun se mine activities.

Ro til at træne. Ro til at nyde.

Meeeeen jeg kan da ikke afvise, at i andre ikke lige får et kudos på jeres træning, engang imellem 😛

En lang middagslur havde sneget sig ind i dag 💤 kan godt mærke at det har været nogle lange dage på arbejde i den her uge 😵‍💫

Og i dag kom regningen så 🥱 #trætmedtrætpå

Træningsprogrammet siger ellers, at jeg skal løbe på bakker i dag 🏔 men lige i dag lytter jeg sgu til kroppen og dropper træningen helt, så jeg forhåbenligt står helt frisk i morgen 🙏🏻

For halvandet år siden havde jeg bare trænet igennem, koste hvad det vil. Men jeg kan godt mærke, at jeg med mere erfaring, er blevet bedre til at lytte til kroppen 🤓

Og så tror jeg, at min “lille” middagslur var til stor glæde for lille Magda-vuffi 🐶🥰

Og hvem ved – måske jeg kan kombinere bakkeløbet med den planlagte svøm i morgen? 💪🏼

Medmindre altså, at man starter med at løbe nedad, så går det op igen 🥵

Fik løbet lidt op og ned af en lille bakke i nabolaget i dag 🏔 det gav gennemblødt løbetøj, sved i øjnene og en ubeskrivelig tørst 🔥

Tak til PurePower for at hjælpe mig af med sidstnævnte 🥤

For silvan, hvor havde jeg glemt, hvor pinefuldt det kan være at løbe opad bakke – men det giver god styrke til de små ben 🦵🏻

Så er weekenden startet skide godt 🕺

Sommerhus, tid med familien og en morgenløbetur på Vestkystruten mellem klitterne lige syd for Hvide Sande 🏃 What’s not to like? 🤩

En fundamental del af min coaching af mine atleter og de træningsplaner jeg laver til mig selv er, at tid med familien har høj prioritet.

Hvis familien ikke kan se sig selv i den rejse du er på, så mister du med tiden enten din familie eller interessen for sporten.

Det lever og træner jeg derfor rigtigt meget efter – så i dag, hvor jeg normalt har hård svømmedag og lang løbedag, blev svømning fremskudt til i går, så jeg kun har løb på programmet i dag.

Det betyder ganske vist at min normale lette fredagssvømning blev aflyst og erstattet med ugens hårde svømning. Så jeg har ét svømmepas mindre i den her uge.

Men det betyder til gengæld også, at jeg har mere tid med min familie i sommerhuset i dag – og det er det, der gør, at jeg kan beholde min families velsignelse til at gøre det jeg gør i det daglige.

Og uden kvalitetstiden med min familie, kan jeg i det hele taget ikke fungere – så det er ren win-win 🥰

Derfor er det skide godt at prioritere tiden rigtigt – og så nød jeg sgu bare tiden i løbeskoene ekstra meget hertil morgen, med tanke på resten af dagen med familien 💪🏼

If the family works, the dream works ❤️

Husk det, næste gang du er i tvivl om du skal træne eller tilbringe tid med dine nærmeste 👊🏻

Lav en god weekend everyone 🎉

(tror jeg nok det hedder på sønderjysk)

Jeg er kontinuerligt tilbage i løbeskoene 🥳 Ikke fordi jeg sådan rigtigt har været væk fra dem, bortset fra to ugers tid lige efter sæsonafslutning 👍🏻

Skæbnen ville, at jeg efter mit sidste ræs mærkede lidt ømhed i mit venstre knæ – men det kunne jeg da sagtens træne videre på…

Snydt 🤥

Meeeen det viste sig, at det bare var en mindre overbelastning, der gik over efter halvanden-to uger uden løb – rimeligt kærkomment, når nu sæsonen alligevel var slut.

Og hvad havde man også kunne forvente, når man var gået fra nul løbetræning i fem-seks uger til fuld pedal på intensiteten i først otte træningsuger og derefter seks hektiske konkurrenceuger? 🤷‍♂️😛

Det er sgu underligt, at det ikke er gået værre faktisk 😂

Men nu er der kommet noget mere plads til at være tålmodig med løbetræningen… der er jo alligevel maaaaaange måneder før jeg skal køre ræs igen.

Så nu bygger vi langsomt op i de næste par måneder, uden at risikere noget – og så kan vi så småt begynde at arbejde med lidt intensitet på den anden side af nytår 🙏🏻

Det er bare dejligt at løbe smerte- og genefrit 🤩

Men fåååååårk hvor er det nederen at ha’ for meget tøj på når man løber, skal jeg hilse at sige 🥵 også selvom man kun jogger 🤣