Træning

Tekniktræning uden tekniktræning

Lige en lille opdatering i forhold til tekniktræning i svømning. For kender du mig godt, så ved du også, at jeg ikke tror på decideret tekniktræning, i den forstand, som mange svømmetrænere i tri-verdenen prøver at sælge dig. I stedet vil langt de fleste triatleter have gavn af ét værktøj:

Et elastikbånd om anklerne.

Faktisk vil jeg gå så langt, som at sige, at et elastikbånd om anklerne er det suverænt bedste værktøj i din svømmetaske, når du skal arbejde med din svømmeteknik.

Derfor bruger jeg også selv elastikken i alle mine svømmepas. Enten på den ene eller den anden måde.

#1 fordel ved svømning med elastikbånd (uden yderligere udstyr)

Rent teknikmæssigt, har elastikken den egenskab, at den piller dine ben ud af ligningen. Så med anklerne bundet sammen, er det nødvendigt, at du spænder ordentligt op i din core. Ellers kommer din røv og dine ben til at ligge en halv meter under vandoverfladen.

Derudover tvinger elastikken dig også til, at have et hurtigt catch og dermed en høj kadence. Ellers går du simpelthen i stå i vandet. Og det er altså særligt en fordel for os triatleter, der svømmer i åbent vand, fordi det netop i åbent vand, er nødvendigt med en høj frekvens/kadence.

Det er naturligvis forskelligt fra person til person, hvordan en serie med elastikbånd skal se ud. Det kommer helt an på dit niveau.

Så start med eksempelvis 10x25m med elastikbånd om anklerne (uden andet udstyr) med 20-30 sek pause imellem. Og så arbejd dig op til flere 25’ere. Eller, hvis du kan mærke, at det er relativt nemt med 25’erne, så øg til 50’ere. Også med 20-30 sekunders pause imellem.

Jeg træner selv en serie med elastikbånd, uden yderligere udstyr, hver eneste fredag, der starter med 25’ere, går op i 50’ere og slutter i 100’erede.

Og det VIRKER!

#2 fordel ved svømning med elastikbånd (med yderligere udstyr)

Som jeg skrev i fordel #1, så har svømning med elastikbånd om anklerne, den fordel, at den piller dine ben ud af ligningen. Det er altså dermed kun dine arme der kan give dig fremdrift. Og det kan du bruge til din fordel, når du træner armserier med pullbuoy og enten finger paddles eller hand paddles (alt efter dit niveau).

Jeg ser tit andre triatleter i svømmehallerne, jeg svømmer i, der svømmer med pullbuoy og paddles, men uden elastikbånd om anklerne. Og det er en KÆMPE fejl. For pointen ved pullbouy og paddles er, at det er overkroppen der suverænt skal give fremdrift. Det skal benene ikke.

Men når anklerne ikke er bundet sammen, så vil man automatisk have tendens til at bruge dem. Nogle mere end andre. Men benene skal bare ikke bruges, når vi snakker pull-serier.

Så på med elastikbånd, pullbuoy og paddles. Og svøm en serie, eventuelt efter din hovedserie, hvor du bruger de tre typer udstyr i kombination. Det er ren funktionel styrketræning, der er svømningens svar på tung-gears-intervaller på cyklen og bakkeintervaller i løb.

Jeg slutter altid selv af med en kort serie med pullbuoy, elastikbånd og paddles efter min hovedserie i alle mine svømmepas, undtagen den om fredagen, hvor jeg i forvejen har svømmet med elastikken uden yderligere udstyr. Og igen… det VIRKER!

Husk det… Ro på mester!

Hvis du aldrig tidligere har svømmet med elastikbånd om anklerne, så lad være med at hoppe ud i kæmpestore serier til at starte med. Det er hårdt fysisk arbejde for din overkrop, så overbelastningsskader kan nemt ske i starten. Så start forsigtigt ud og øg stille og roligt mængden af træning med elastikbåndet, efterhånden som du bliver mere erfaren.

Happy swimming!

Intervallos on da track 🚀

Måske man bare skulle sige #tracktuesday?

Jeg er begyndt at løbe lidt intervaller igen, så jeg kan få lidt fart tilbage i mine stolper, inden jeg (forhåbentligt) skal køre ræs igen fra august 🔥

Hvilke ræs jeg skal køre, ligger endnu ikke helt fast. Ikke udover Regionalliga-ræset i Itzehoe den 29. august. Men der bliver nok ikke tale om så mange ræs for mit vedkommende, fordi jeg stadig skal passe på min(e) skade(r).

Mine intervaller er heller ikke helt hjernedøde. For jeg kan mærke, at skaderne stadig ligger og ulmer inde bagved. Så det er med at finde en balance, hvor jeg kan træne relativt hårdt, uden at det gør skaderne værre. Ja, faktisk skal skaderne helst gerne blive bedre, samtidigt med at jeg træner hårdt.

Jeg kan sige, at farten ikke er så dårlig som frygtet. Meeeeeeeen, det er stadig ret irriterende, at tænke på, at hvis skaden/skaderne ikke var sket, at så havde jeg haft et markant højere niveau nu 🤥

Jeg glæder mig dog ved, at jeg i det mindste har bare lidt fart tilbage i benene 🤩 Så nu skal udholdenheden omkring racepace også bare trænes, så jeg kan holde pace i lidt mere end 800-1000m af gangen.

Det bliver spændende, at se, hvordan kroppen og benene udvikler sig over de næste uger 🤞

Mine Hoka Clifton Edge er godt nok også hurtige på banen

Jeg har faktisk lige en lille rettelse til mig selv, som jeg godt vil smide ind i det her blogindlæg. For hvis du har læst min anmeldelse af Hoka Clifton Edge, så kunne du læse, at jeg synes, at Clifton Edge er en super god og hurtig sko op til tempopace.

Men, men, men. Det var altså før, jeg havde løbet intervaller i dem. Og nu hvor jeg har været på banen med dem på fødderne, så er jeg nødt til at rette mig selv.

For det kan godt være, at Clifton Edge ikke er en konkurrencesko. Og at den som sådan heller ikke er designet til at være hverken en bane- eller intervalsko. Men God Daaaaaaaaamn, hvor er de sko da hurtige alligevel.

Det, jeg rigtigt godt kan lide, det er, at de er super lette. At de stødabsorberer utroligt godt. Og at de er gør hver en skridtafvikling til en leg. Jeg er sgu overrasket.

Og når jeg så ved fra pålidelige kilder, at Rincon skulle være endnu hurtigere (hvis vi snakker non-carbon sko), så glæder jeg mig virkeligt til, at jeg en dag, skal prøve at løbe i dem også 🤩

Det var alt for i dag…. ha’ en fantastisk dag, allesammen 😎

Gule marker, ro i hovedet

Jeg ELSKER de gule marker, som vi har for tiden 😍

Jeg må i virkeligheden helst ikke cykle (eller løbe) pt., for at give min lyske ro. Meeeeeeen jeg sneg mig alligevel ud på en meeeeeget rolig rulletur i morges, så jeg kunne nyde synet af de gule rapsmarker.

Jeg ved ikke hvorfor. Men at cykle mellem rapsmarkerne, giver mig bare sådan en ubeskrivelig ro i hovedet 🤩

Bonusinfo: hvor jeg de sidste par uger har været øm i lysken efter bare en times rul på cykel, har jeg ikke mærket noget som helst til de 90 minutter i morges, hverken under eller efter.

Dét giver mig håb for en snarlig genoptagelse af min vanlige træningsmængde 🙏🏻

PRL Full på Zwift – det rene selvtortur

Hold da kæft en sjov formiddag, middag og start på eftermiddagen. Kasper synes det kunne være skide skægt at køre PRL Full på Zwift i dag – dvs. 173 km med 2300 højdemeter. På HOMETRAINER!!!!

Som den gode ven, jeg nu og engang er, så valgte jeg selvfølgelig at bakke ham op i sit masochistiske projekt :S

Havde nogen sagt til mig for tre måneder siden, at jeg skulle sidde 5 timer på en hometrainer, havde jeg råbt og skreget, flippet lodret ud og nok endt med at være gerningsmanden i en drabssag. For fem timer på hometrainer, virker virkeligt som LANG tid :O

Men vi kom igennem. Og selvom de 5 timer og 15 minutter da var lang tid, så var det ikke så slemt som frygtet. Faktisk vil jeg nok godt kunne overtales til flere omgange á 5 timer på Zwift fremadrettet.

Undervejs kom vi godt omkring vores respektive watt-zoner, med alt fra rolig cykling, til tempo, tærskel, Vo2Max og sprint. Boys will be boys, så vi vil jo altid gerne måle lidt pikkemænd når lejligheden byder sig ;’D

Når alt kommer til alt, havde vi det skide skægt. Og så gør det ikke noget at gulvet i træningsrummet er dækket til med noget der svarer til 30 års forbrug af salt fra alt vores sved, at vi har ømme stænger og at vi godt kunne bruge en bette morfar inden aftensmad…

Så har vi også lige ved samme lejlighed, sat gang i forbrændingen af al den julemad vi har spist de seneste dage 😉

Og her er så lige et billede, som bevis på, at vi rent faktisk gjorde det:

Én af årsagerne til, at jeg synes Zwift er et fantastisk træningsredskab

Man kan sige mange ting om Zwift som træningsplatform. Nogle sværger til det, andre er stik imod det. Men hvis jeg skal fremhæve noget af det allerfedeste ved Zwift, så er det platformens Meet-up funktion, der giver mulighed for at lave både store og små gruppetræninger, hvor alle uanset niveau, følges ad.

I morges kørte Anita, Rhinstrøm og jeg således det samme træningspas på Zwift i vores eget lille group ride. Alle tre med hver vores watt-tal. Men indstillingerne i Zwift gør, at vi alligevel bliver liggende sammen i én gruppe, så længe vi blot træder i pedalerne.

Det giver en helt ny dimension for træningen, så det er muligt for alle, uanset niveau, at træne sammen.

Samtidigt var vi alle tre koblet op på tale-app’en Discord, så vi kunne tale sammen undervejs. Så det er sgu næsten som hvis vi alle tre var ude på landevejene sammen.

Et par hyggelige timer var det i hvert fald. Så jeg håber, at Anita har lyst til mere af den slags i fremtiden 🙂

Fuck hvor skal jeg bare forbedre mig her….

Svømning… for satan, hvor skal det bare forbedres, forbedres og forbedres.

Hvis man vil være med hvor det er sjovt i draft-legal tri, skal man som det mindste, gerne kunne svømme med i main pack. Så det kræver en start-fart, der er hurtig nok til at komme med på de hurtigere svømmere fødder. Og et niveau, der tillader, at holde deres fødder.

Der er jeg ikke helt hundrede procent endnu.

Jeg har fra sidste år til i år, skåret 13 sekunder af min 400m PR, som lige nu lyder på 5.25. Og det skal jeg som minimum gerne have ned på 5.00.

Det er dog værd at bemærke, at lock-down nok også har pillet en del forbedring af, så jeg måske realistisk ville have en PR på 5.20, hvis jeg havde kunne ligge i vand hele foråret.

Forhåbentligt kan jeg ligge i vand hele vinteren og foråret i år/næste år denne her gang, så jeg stabilt kan komme til at ligge på 20+ km om ugen. Hver uge. Gerne 25+ km, men det er sgu svært at skulle nå det kontinuerligt, når jeg også skal huske at cykle, løbe og tjene nogle penge, så jeg kan betale mine regninger 😉

For at nå de 20+ km svømning om ugen, har jeg indkorporeret en dobbelt svømmedag hver uge. Det har jeg om onsdagen, hvor morgenpasset typisk består af teknik, hypoxi, noget funktionel styrke og lidt fart-arbejde, imens aftenspasset typisk består af noget tempo, længere styrke- og fartserier og Vo2max-arbejde. Som vinteren skrider frem, skulle det gerne bringe mig op på 8-9 km bare om onsdagen.

Derudover har jeg mit lange aerobe svømmepas om lørdagen, der henover vinteren bygges op til 6-7 km. Og så er mandag og fredag primært lette svømmepas.

Det var lidt om, hvordan jeg arbejder med min svømning lige nu, og hvordan jeg kommer til at arbejde med den henover vinteren.

At nå ned på 5.00 på 400m fri, allerede til næste sæson, er muligvis ikke realistisk. Men at få den ned på 5.12-5.15 burde absolut være muligt. Så det er dét mål jeg arbejder mig henimod.

Så må vi se hvad jeg finder på at skrive om næste gang 😉 god weekend 😀

Jeg har skruet op for svømningen og løbet, så jeg har samtidigt skruet ned for cyklingen

Min plan om at løbe mere, gør helt automatisk, at jeg er nødt til at skrue lidt ned for en af sportens to andre discipliner. Og så er det ganske klart, at det må være cyklingen der står lidt for skud.

Cyklingen er min klart stærkeste disciplin. Så for mig, handler det nu om at bevare min styrke på cyklen, men at gøre det med så lidt arbejde som muligt.

Derfor er cykelmængden sat ned, mod at der til gengæld er blevet skruet op for niveauet af intervaller i meget tungt gear. Sammen med en mere intens form for udholdenhedstræning (der passer godt til de korte tri-distancer) og noget tærskeltræning, skulle det gerne give mig gode muligheder for at have et stort fokus på løbetræningen, uden at tabe mit cykelniveau.

For at arbejde mere med min svømning, har jeg bl.a. introduceret en dobbelt svømmedag, hver uge. Men hvad min svømmestrategi præcis er for den næstkommende fremtid, vil jeg forklare mere om i et senere indlæg.

Markant mere løb i vente henover vinteren

“Løbet er ofte der en triathlon tabes eller vindes”….

Det synes jeg egentligt jeg har oplevet masser af gange i de foregående år.

Men i år har det været anderledes, fordi jeg rent faktisk er blevet markant bedre løbende end tidligere. I år har det været slut med at forsvare en placering på det afsluttende løb. I stedet har jeg kunne indhente eventuelle foranliggende konkurrenter.

Og det har været en fantastisk følelse!

Det har uden tvivl skyldtes en fornuftig kontinuitet i løbetræningen, sammen med jævne frekventeringer af både løbebanen og tærskelpas.

Mit fokus henover vinteren, er, at få flyttet mit løbeniveau yderligere. Det vil faktisk være mit primære fokus. For godt og vel en måned siden, begyndte jeg derfor at løbe 6 dage om ugen.

Til at starte med var det 6×30 minutter, dvs. 3 timer på en uge. Og det er jeg langsomt ved at bygge op til at blive cirka 5 ugentlige timer i løbeskoene, som jeg når op på omkring juletid, hvis alt går efter planen.

Alt mit løb imens jeg trapper løbetræningen op, er lette og rolige ture. Og først når jeg er nået op på min målsætningen om 5 løbetimer fordelt på 6 ugentlige løbepas, bliver der koblet noget intensitet på. Det bliver til at starte med, nogle bakkeintervaller og lidt tempotræning, for senere hen at vende tilbage til løbebanen for at løbe noget aerob kapacitet og noget farttræning.

For at hjælpe mig med at få stor kontinuitet på løbefronten, har Anita og jeg investeret i et løbebånd. Det bliver flittigt brugt af os begge, så det har indtil videre været en rigtigt god investering. Slut med at løbe i mørke! 😀

Jeg har en drøm om at løbe sub 15.00 på en 5’er en dag. Det sker nok ikke lige næste år, men jeg tror på, at det kan lade sig gøre indenfor ganske få år!

Svømningen vil stadig være et stort fokus for mig, så jeg også kan forbedre mig yderligere på den front. Men det fortjener et indlæg for sig selv, som kommer på et senere tidspunkt 🙂

Det var alt for nu… ha’ det fedt!

Scroll to top
Visit Us On FacebookVisit Us On InstagramVisit Us On Youtube