Jeg synes lige det gik så godt med at få kontinuitet i mit løb igen, efter jeg sluttede sæsonen med en mindre overbelastning i venstre knæ.
Men fanden tog ved mig, og jeg begyndte at løbe alt for hurtigt, samtidigt med at jeg øgede min mængde.
Det. Ikk. Smart. (sagde den fejlslagne – men nu vise – mand).
Det betød så en mindre fiberskade i venstre læg 🤦♂️
Så en uge med meget nedsat mængde og så en uge helt uden løb. Og så kunne jeg så småt starte forfra.
Jeg mærker det stadig lidt, men det går fremad! 🙋♂️
Min satsning er nu på flere kortere ture, i stedet for færre længere ditto.
Og så kører jeg en heftig rotation i alle mine Hoka sko, for at sikre variation til mine fødder og ben fra gang til gang.
Så selv mine Carbon-X2 er i brug, selvom det kun bliver til rolige ture 🤩
Nu tager vi den lige helt roligt med at øge mængden og tempoet. Så jeg må sgu æde en chill pill af og til, for at holde motivationen fra at slå mine ben ihjel 🤣
Og så snakker vi i øvrigt ikke noget om farven på (og mellem) fliserne 🤪 det kunne være man snart skulle i gang med en højtryksrenser 🙈
Nu ved jeg godt, at jeg kommer til at lyde som en riiiiigtig blogger 🤣 men der ér rent faktisk et par stykker der har spurgt…. så here goes 🤪
Nogle har spurgt mig, hvorfor jeg løber i Carbon X, når jeg laver kortdistance-tri, og Hoka også har Rocket X, der bliver markedsført til at være en hurtigere sko til kort/mellemdistanceløb 👟
Og oprindeligt var det egentligt også min tanke, at løbe konkurrencer i Rocket X 🚀 Men da jeg talte med Mikio Karmann fra Fritidsagenten (der er dansk importør og agent for Hoka One One), gav han mig det råd, at løbe i Carbon X, selvom Rocket X – på papiret – ville være hurtigere 💥
Og her er hvorfor (i hvert fald som jeg husker det 😛):
Carbon X er lavet til langdistanceløb. Den er derfor lavet til at yde optimalt på træt krop og ben, hvor løbeteknikken måske ikke lige er den bedste.
Omvendt er Rocket X lavet til at hjælpe, når teknikken er 100% i orden.
I og med at Carbon X er udviklet til at hjælpe, når teknikken ikke er den allerbedste, er den derfor også mere eftergivende overfor løbetekniske fejl. Den vil altså hjælpe mig, hvis det skulle ske, at jeg falder lidt fra hinanden.
Derimod vil Rocket X være meget mere kontant, når teknikken ikke er den bedste. Eller for at sige det lige ud; når teknikken falder fra hinanden, vil jeg risikere, at carbonpladen mister sin effekt.
Og DERFOR løber jeg i Carbon X. For der VED jeg, at skoene hjælper mig, selvom jeg eksempelvis skulle “tabe hoften” 👍🏻
Det er naturligvis en lille cost-benefit analyse, man skal ud i dér 😜 men for mig, giver det mere ro i maven, at vide, at jeg i det mindste stadig er garanteret hjælp fra skoene, selvom jeg skulle falde fra hinanden 🤌🏻
Dermed ikke sagt, at jeg ikke skal prøve Rocket X af på et tidspunkt. Men i år, kører jeg den sikre stil, og løber i Carbon X.
Og ærligt talt, så synes jeg, at mig og Carbon X har været et godt makkepar indtil videre i år 🥇🤩
Lige en lille opdatering i forhold til tekniktræning i svømning. For kender du mig godt, så ved du også, at jeg ikke tror på decideret tekniktræning, i den forstand, som mange svømmetrænere i tri-verdenen prøver at sælge dig. I stedet vil langt de fleste triatleter have gavn af ét værktøj:
Et elastikbånd om anklerne.
Faktisk vil jeg gå så langt, som at sige, at et elastikbånd om anklerne er det suverænt bedste værktøj i din svømmetaske, når du skal arbejde med din svømmeteknik.
Derfor bruger jeg også selv elastikken i alle mine svømmepas. Enten på den ene eller den anden måde.
#1 fordel ved svømning med elastikbånd (uden yderligere udstyr)
Rent teknikmæssigt, har elastikken den egenskab, at den piller dine ben ud af ligningen. Så med anklerne bundet sammen, er det nødvendigt, at du spænder ordentligt op i din core. Ellers kommer din røv og dine ben til at ligge en halv meter under vandoverfladen.
Derudover tvinger elastikken dig også til, at have et hurtigt catch og dermed en høj kadence. Ellers går du simpelthen i stå i vandet. Og det er altså særligt en fordel for os triatleter, der svømmer i åbent vand, fordi det netop i åbent vand, er nødvendigt med en høj frekvens/kadence.
Det er naturligvis forskelligt fra person til person, hvordan en serie med elastikbånd skal se ud. Det kommer helt an på dit niveau.
Så start med eksempelvis 10x25m med elastikbånd om anklerne (uden andet udstyr) med 20-30 sek pause imellem. Og så arbejd dig op til flere 25’ere. Eller, hvis du kan mærke, at det er relativt nemt med 25’erne, så øg til 50’ere. Også med 20-30 sekunders pause imellem.
Jeg træner selv en serie med elastikbånd, uden yderligere udstyr, hver eneste fredag, der starter med 25’ere, går op i 50’ere og slutter i 100’erede.
Og det VIRKER!
#2 fordel ved svømning med elastikbånd (med yderligere udstyr)
Som jeg skrev i fordel #1, så har svømning med elastikbånd om anklerne, den fordel, at den piller dine ben ud af ligningen. Det er altså dermed kun dine arme der kan give dig fremdrift. Og det kan du bruge til din fordel, når du træner armserier med pullbuoy og enten finger paddles eller hand paddles (alt efter dit niveau).
Jeg ser tit andre triatleter i svømmehallerne, jeg svømmer i, der svømmer med pullbuoy og paddles, men uden elastikbånd om anklerne. Og det er en KÆMPE fejl. For pointen ved pullbouy og paddles er, at det er overkroppen der suverænt skal give fremdrift. Det skal benene ikke.
Men når anklerne ikke er bundet sammen, så vil man automatisk have tendens til at bruge dem. Nogle mere end andre. Men benene skal bare ikke bruges, når vi snakker pull-serier.
Så på med elastikbånd, pullbuoy og paddles. Og svøm en serie, eventuelt efter din hovedserie, hvor du bruger de tre typer udstyr i kombination. Det er ren funktionel styrketræning, der er svømningens svar på tung-gears-intervaller på cyklen og bakkeintervaller i løb.
Jeg slutter altid selv af med en kort serie med pullbuoy, elastikbånd og paddles efter min hovedserie i alle mine svømmepas, undtagen den om fredagen, hvor jeg i forvejen har svømmet med elastikken uden yderligere udstyr. Og igen… det VIRKER!
Husk det… Ro på mester!
Hvis du aldrig tidligere har svømmet med elastikbånd om anklerne, så lad være med at hoppe ud i kæmpestore serier til at starte med. Det er hårdt fysisk arbejde for din overkrop, så overbelastningsskader kan nemt ske i starten. Så start forsigtigt ud og øg stille og roligt mængden af træning med elastikbåndet, efterhånden som du bliver mere erfaren.
Nu kom den endelig… Anmeldelsen som vi alle har ventet på. Jeg teasede den i hvert fald for efterhånden nogle uger siden, men glemte lidt at skrive den færdig 😇 Men nu er den her så; min anmeldelse af Hoka One One Clifton Edge løbeskoene.
Men inden du læser videre, vil jeg lige komme med en lille disclaimer. For først og fremmest, skal du vide, at jeg ikke er ekspert i løbesko. Jeg har heller ikke den store indsigt i, hvordan materialer og deres sammensætning virker. Og slutteligt, så er Hoka One One én af mine samarbejdspartnere. Med det sagt, så tro ikke, at jeg ikke siger min ærlige mening her.
Dem, der kender mig, ved nemlig, at jeg ikke er bange for at kæfte op, hvis der er noget jeg er utilfreds med.
Og med denne lille disclaimer nævnt, så lad os komme til selve anmeldelsen af mine Hoka One One Clifton Edge løbesko 👊
Mit førstehåndsindtryk: En ualmindeligt lang sko, som jeg syntes ser lidt sjov ud
Lad mig starte fra en ende af. Nemlig med førstehåndsindtrykket, som jeg fik, da jeg pakkede skoene ud af kassen. Og det var ikke ligefrem fordi, det var et lovende førstehåndsindtryk. Men så kan skoene jo kun overraske 😜
Ved første øjekast på skoene, synes jeg, at de så lige lovligt lange og sjove ud. Og det er da heller ikke så mærkeligt, at det var det indtryk jeg fik. For måler jeg længden på mine Hoka One One Clifton Edge i forhold til mine Hoka One One Elevon 2, så er der altså en betydelig forskel.
I min beskedne størrelse 42, er der nemlig i omegnen af en hel centimeter til forskel:
Længde på Hoka Elevon 2: 30,5 cm
Længde på Hoka Clifton Edge: 31,5 cm
Længden på Hoka Elevon 2: Ca. 305 mm.
Længden på Hoka Clifton Edge i str. 42: Ca. 315 mm.
Den ekstra længde på Clifton Edge, skiller den helt sikkert ud fra markedets andre løbesko. Også Hokas andre modeller. Og den ekstra længde gør bare, at Clifton Edge – efter min mening – ser lidt sjov ud.
Men som jeg altid har sagt: Det er ikke, hvad der er kønt, men hvad, der er hurtigt, der tæller 🤪
Når jeg stiller Clifton Edge og Elevon 2 op ved siden af hinanden, ser det ud til, at den ekstra længde skal findes ude i snuden på Clifton’en. Hvorfor det er sådan, ved jeg ikke. Det er jeg ikke klog nok på løbesko, til at vide.
Men jeg ved til gengæld, at det faktisk er utroligt behageligt med den ekstra plads til tæerne. Også selvom jeg ikke engang synes, at der er trangt med plads til mine tæer i Elevon. Så den ekstra længde på Clifton Edge, gør det faktisk ekstra fedt 🤩
Længden på Hoka Clifton Edge vs. Hoka Elevon 2. Det kunne godt se ud som om, at den ekstra længde på Clifton Edge kommer for snuden.
Jeg fik et decideret chok, da jeg tog dem op af kassen
Det kan godt være, at jeg syntes, at skoene så lidt lange og sjove ud, da de bare lå i kassen. Men hold da kæft, hvor fik jeg et decideret gigantisk chok, da jeg tog dem op. For selvom Hoka Clifton Edge tydeligvis er en lang løbesko, så må den altså have været på slankekur, inden den forlod fabrikken.
Aldrig i mit liv havde jeg forestillet mig, at stå med en løbesko, der har dén længde og samtidigt være så let.
Om man synes noget er let eller ej, er naturligvis relativt fra person til person. Men med min indbyggede menneskelige køkkenvægt, vurderede jeg i hvert fald, at Hoka Clifton Edge er en utroligt let sko.
Så jeg hev naturligvis den rigtige og mere præcise køkkenvægt frem. Og den viste, at mine Hoka Clifton Edge i str. 42, lander på en vægt på 239 gram pr. sko.
Om det er let i forhold til Clifton Edge’s direkte konkurrenter, skal jeg ikke kunne sige. Men jeg synes det er pænt let, af en sko, der ikke er en decideret konkurrencesko. Og det synes jeg også er virkeligt positivt.
Vægt på Hoka One One Clifton Edge i str. 42: 239 g. pr. sko
Virkede lige lovligt smal ved første prøvning, men nu sidder den som den skal
Det næste indtryk, jeg skulle danne mig, var, hvordan skoene sad på min fødder. Og nu ved jeg godt, at jeg allerede har afsløret, at jeg synes virkeligt godt om den ekstra plads, mine tæer har i Clifton Edge. Men det er altså ikke hele historien.
Da jeg tager skoene på, blev jeg nemlig øjeblikkeligt bekymret for, om Clifton Edge var for smal til mine fødder. Eller om mine fødder var for smalle til Clifton Edge 😉
For jeg kunne mærke, at skoene sad godt til omkring hælen. Præcis som de skal. Og jeg kunne også mærke, at mine tæer havde rigeligt med plads. Også præcis som det skal være.
Men til gengæld syntes jeg, at Clifton Edge strammede lige lovligt meget omkring både højre og venstre side af min forfod. Altså nærmere betegnet på siderne af mine fodballer. Og det var ikke just positivt. I hvert fald ikke i øjeblikket, hvor jeg tog skoene på.
Af erfaring ved jeg dog, at nogle løbesko lige skal bruges et par gange, før de sætter sig ordentligt til omkring fødderne. Så jeg tog chancen og løb et par ture i dem. Og jeg tror faktisk ikke, at jeg løb mere end en enkelt eller to ture, før de ikke længere strammede omkring mine fodballer.
Nu sidder de blot godt til. Både omkring hælen og på forfoden. Altså lige udover ved tæerne, der har godt med plads.
Når jeg tager mine Hoka Clifton Edge på nu, kan jeg mærke, hvordan mine fødder bare hviler i skoen. Hælkappen slutter sig helt tæt om min hæl. Og sålen og selve den indvendige opbygning af skoen gør, at Clifton Edge føles super komfortabel. Måske mere som en følelse af, at skoen er en forlænget del af mig selv.
Så endnu engang gav Hoka Clifton Edge mig et førstehåndsindtryk, der ikke var det mest positive, men som hurtigt ændrede sig til noget, der var meget positivt 👌
Hoka Clifton Edge er løbesko, der sidder godt til rundt om hele foden. Altså lige bortset fra omkring tæerne, der til gengæld har dejligt god plads til at bevæge sig.
På første løbetur, var der særligt én ting jeg bemærkede
Nu er vi efterhånden så langt i anmeldelsen her, at vi har snakket nok om førstehåndsindtrykkene. Så lad os nu komme til de rigtige sager. Nemlig, hvordan det føles at løbe i Hoka One One Clifton Edge. Og på min første løbetur i dem, var der særligt én ting, jeg bemærkede:
Hoka Clifton Edge er en utroligt lydløs sko!
Altså, jeg er i forvejen ikke kendt for, at være den løber (bevares, triatlet), der trasker allermest når jeg løber. Men Clifton Edge gør mig bare endnu mere lydløs. Det er som om, at det eneste man hører, er sådan en slags wush-lyd, der kommer, hver gang skoene rammer asfalten.
Lyden er svær at beskrive. Men hvis jeg endelig skal prøve at beskrive den, så lyder det nok mest, som når man lukker en lille smule luft ud af en ballon. Altså sådan et lille pfffft-lyd, der bliver afløst af et lille wuuush.
Jaaaaaaaaaa… det er svært at beskrive. Men jeg er ret overbevist om, at lyden kommer direkte fra den bløde ydersål. En ydersål, der er så blød i det alleryderste lag, at du kan trykke den helt ind.
Den yderste del af ydersålen på Hoka Clifton Edge er dejligt blød, så den giver god stødabsorbering. Når du lander på underlaget ved hvert skridt, ydersålen med en pffft/wush-lyd.
At ydersålen er så blød, som den er, og at den forsigtige pffft/wuuush-lyd kommer derfra, ser jeg som et gigantisk tegn på, hvor meget Clifton Edge absorberer stødende fra det underlag, jeg løber på.
Og det er saftsuseme godt, når man som jeg, har så stor tendens til skader. For jeg har brug for alt den absorbering, jeg overhovedet kan få, med de glasben, jeg render rundt med 😂
Hoka Clifton Edge giver mig ét (luksus)problem
Nu har jeg efterhånden fået løbet en god slat kilometer i mine Hoka One One Clifton Edge løbesko. Både joggeture, ture i et mere almindeligt udholdenhedspace og et forsøg på at løbe lidt hurtigere. Sidstnævnte skal ses i lyset af, at jeg pt. er på vej tilbage fra en lår/lyske/hoftebøjer-skade, der ikke tillader mig at lave decideret hård løbetræning endnu.
Med tanke på mine joggeture og mere almindelige udholdenhedsture, giver Clifton Edge mig dog lidt af et (luksus)problem. For jeg elsker at løbe i dem. Både når jeg jogger og når jeg løber i et mere steady pace.
Men jeg har fundet ud af, at jeg virkeligt skal koncentrere mig om, at holde farten nede, når jeg forsøger at jogge i Clifton Edge. Det er som om, at de bare vil hjælpe mig hurtigt fremad. Og det er ikke ligefrem hensigtsmæssigt, hvis formålet bare er en langsom joggetur.
Så selvom jeg elsker at løbe i Hoka Clifton Edge, så kan jeg desværre ikke løbe i dem hele tiden. For så vil jeg i nogle tilfælde komme til at løbe alt for hurtigt, i forhold til, hvad formålet med løbeturen er. Lidt af et luksusproblem, ikke? 😝
TIl de lidt hurtigere ture, synes jeg også, at de også passer mig godt. Måske ikke til decideret intervalløb. Men til tempoløb, synes jeg faktisk de udemærket 💪
Jeg synes Hoka Clifton Edge passer godt til alle typer løb, pånær jogging og decideret intervalløb
Konklusion: Hoka One One Clifton Edge er min foretrukne everyday løbesko, pånær til joggeturene
Med baggrund i alt det skrevne i denne anmeldelse, synes jeg derfor, det er ved at være tid til en konklusion. Og den er, at Hoka One One Clifton Edge er min foretrukne everyday løbesko. Altså lige bortset fra til joggeturene, hvor jeg simpelthen skal koncentrere mig alt for meget om, at holde farten nede, når jeg løber i dem.
Ved en gennemlæsning, synes jeg egentligt, at jeg har fået nedfældet mine tanker om Clifton Edge ret godt. Men for lige at opsummere, så er nedenstående, de punkter, jeg ser, som de vigtigste take-aways:
Mine vigtigste take-aways på Clifton Edge:
Jeg har aldrig haft en sko i hånden, der ser så lang og sjov ud, men som samtidigt er så let. På trods af sin længde, vejer min str. 42 kun 239 gram pr. sko.
Utroligt lydløs når jeg lander. Det eneste jeg kan høre, er mere eller mindre pfffft/woosh-lyden, der lyder som om, der kommer fra skummet i sålen. Det må være et sikkert bevis på, hvor godt sålen absorberer stødene fra underlaget
Giver utroligt god støtte rundt om hele foden, helt fra hæl til forfod
Har dejligt med plads til tæerne, uden at resten af skoen sidder løs
Jeg føler virkeligt at jeg skal holde igen, når jeg løber i dem. Særligt når jeg jogger
Utroligt behagelige at løbe nedad bakke i. Det må skyldes den forlængede sål på hælen, der ligesom lader mig lande med hælen først, og derefter guider min fod fra hæl til forfod, i et rul
Det var vist dét
Det tror jeg, var dét. Har du spørgsmål eller en kommentar til anmeldelsen her, så smid det som en kommentar herunder. Så skal jeg forsøge at svare så godt jeg kan!
Hahahahahaha….. Har fået nedenstående billede tilsendt af min gamle ven Søren. Han har “fulgt mit råd og købt verdens grimmeste klipklapper”, som han så fint siger det.
Bevares, jeg medgiver da gerne, at det nok ikke lige er Hoka One One Recovery klipklapperne, der vinder prisen som årtiets flotteste klipklappere. Men hold kæft de er effektive til at give støtte til fusserne, når man bare trasker rundt derhjemme.
De er i hvert fald skide gode til min højre fod, hvor jeg døjer med noget ømhed bag storetåen. Når jeg har de her klipklapper på, så mærker jeg ikke noget til det.
Så kan de altså være nok så grimme. Bare de er effektive! 🙂
Privatliv & Cookies: Jeg bruger cookies på min hjemmeside, men jeg ved ikke helt hvorfor, til hvad og til hvilket formål. Sådan er det vist bare med morderne hjemmesider. Men hvis du har lyst til at læse mere om cookies på min hjemmeside, så er du velkommen til at læse mere her:
Privatlivspolitik og brug af cookies.
