Tubeless bliver af mange fremlagt som det ultimative, hvis det skal være nemt og hvis du ikke vil punktere. Måske det fungerer i mountainbikesporten, men på landevejen synes jeg godt nok ikke at det lever op til det, det lover. Heldigvis findes der da tubeless lapper, så jeg ikke skal skifte dæk i tide og utide.

Siden mandag d. 24. marts har jeg kørt på tubeless på min landevejsracer. Jeg kan huske dagen, fordi det var min allerførste tur på min Canyon Aeroad! Og mens tubeless bliver fremlagt som det ultimative, hvis man gerne vil ha’ at det er nemt, og hvis man ikke vil bøvle med punkteringer, så er det ikke helt den opfattelse, jeg har af det, efter nu at ha’ kørt tubeless i knap to måneder.

Selvom det naturligvis er svært at vide, hvor mange punkteringer jeg ellers ville ha’ haft, så synes nemlig hverken det er nemmere eller bedre mod punkteringer.

Fire punkteringer på otte uger

Siden jeg satte mig op og kørte min første tur på min Canyon Aeroad d. 24. marts i år, har jeg oplevet fire punkteringer mens jeg har siddet på cyklen:

• Den første punktering kom i påsken, på en træningstur i regnvejr
  Den anden punktering kom 13 km. efter start i motionsløbet Fyn Rundt
• Den tredje punktering kom i sidste weekends licensløb i Middelfart, der er et grusløb (… og af den grund er dén punktering vel fair nok…)
• Den fjerde punktering opdagede jeg dagen efter punktering nummer to, da jeg skulle til at varme op til licensløbet i Fredericia

Så kan du og jeg så spørge os selv, om fire punkteringer på otte uger er meget, når man sidder på cyklen hver dag. Og nej, det er det nok ikke.

Til gengæld skuffer tubeless mig rigtigt meget, fordi tubeless slet ikke gør hvad tubeless-fortalerne lover!

Tubeless skulle eftersigende lappe sig selv

Det sted, hvor tubeless skuffer mig rigtigt meget, er på det punkt, hvor tubelessfortalerne lover at tubeless lapper sig selv. For skulle det være tilfældet, så har jeg godt nok været uheldig…

Ingen af mine fire punkteringer har nemlig formået at lappe sig selv.

Ingen. Zero. None. Nada. Nul.

Ved den første punktering satte jeg en plug i. Den gjorde i det mindste, at jeg kunne træne videre. Til gengæld formåede plug’en ikke at holde dækket tæt efterfølgende, for da jeg kom hjem fra regnvejrsturen og vaskede min cykel, begyndte luften at pisse ud af det hul, som plug’en sad i.

Ved den anden punktering lukkede væsken faktisk hullet, men der var vel 1,5-2 bar tilbage. Så slet ikke nok til at køre videre på. Så jeg pustede luft i med en Co2-patron og rullede tilbage til start/mål, hvor væsken også lukkede det. Men efterfølgende er hullet så sprunget en lillebitte smule op igen, så dækket stille og roligt har tabt luft.

Ved den tredje punktering var der ikke så meget at gøre, for alt luft blev slået ud af mit fordæk da jeg kørte henover en mursten i grusunderlaget. Så igen, netop den her punktering tager jeg ikke med i mine overvejelser, om tubeless holder hvad det lover.

Ved den fjerde punktering lykkes tubeless-væsken ganske vist med at lukke hullet 99,9%. Men der siver stille og roligt lidt luft ud, så når jeg hælder 5,3 bar i inden en træningstur (det er et 28 mm. fordæk), så er den nede på ca. 3 bar dagen efter.

Og med til historien hører også, at selvom væsken egentligt har lukket hullet 99,9%, så sker der det, når jeg pumper luft i, at selve “lappen” som tubeless-væsken har lavet, den går i stykker og så siver der stille og roligt tubeless-væske ud.

Bevares, jeg kunne da godt pumpe luft i hver dag, og så kunne jeg stadig køre på det, som om, at dækket ikke var punkteret. Men så gør tubeless jo ikke, hvad det lover.

Man kan da heldigvis få lapper til tubeless-dæk(!!!)

Jeg vidste faktisk slet ikke at det fandtes, for jeg troede, at man kunne få noget specielt lim, der kunne lukke eventuelle huller i et tubelessdæk. Og det var netop da jeg spurgte efter den slags lim hos den lokale cykelhandler, at jeg fandt ud af, at der faktisk findes rigtige lapper til tubeless-dæk!

Altså lapper i stil med dem, som man bruger til slanger. De her er bare til tubeless-dæk i stedet.

Og heldigvis for at de findes, for ellers kunne jeg godt nok ha’ brugt mange penge på tubeless-dæk nu. Det er jo ikke ligefrem fordi de her dæk er helt billige, så tak Gud for tubeless lapper!

Den æske jeg købte er fra TipTop og indeholder tre lapper, en lim, et stykke sandpapir og så en lille tube med ét eller andet, der skulle gøre det nemmere at glide dækket henover fælgkanten.

Og det fungerer bare – og jeg lover, at jeg nok skal komme med et mere dybdeggående blogindlæg om de her tubeless lapper på et senere tidspunkt.

Jeg er i hvert fald fan!

Klik her for at købe tubeless lapper hos Cykelpartner.dk ^{_{(bemærk: klikker du på dette link og gennemfører en ordre, så støtter du automatisk min indsats for at sætte fokus på mænds mentale helbred, med i alt 5 procent af din ordretotal – helt uden at du betaler ekstra. Klik her for at læse mere om, hvordan du også kan støtte min indsats.).}}

Plugs og min bare røv

At stå og fifle med tubeless lapper ude på landevejen, når man står der med en punktering, eventuelt med kolde og våde fingre, det gider man ikke lige. Til gengæld skulle plugs være den store redningsmand.

Og ja, den ene gang jeg har brugt dem (ved min første punktering) har det da lukket hullet, så jeg har kunne træne videre. Men som jeg også skrev, så holdte det akkurat kun lige til jeg gik i gang med at vaske cykel.

Hvorfor det kun holdte dertil, det ved jeg ikke. Måske jeg bare har været uheldig.

Men jeg kan i hvert fald sige det sådan, at jeg altid har plugs med i baglommen, når jeg er ude og træne. Men skulle det ske, at jeg får en punktering, så kommer jeg til at putte en plug i, for at komme hurtigt videre med min træning – men den ryger saftsuseme ud igen, når jeg kommer hjem, og så kommer jeg til at sætte en tubeless-lap i.

For jeg stoler simpelthen ikke nok på de plugs der…

Og så er det jo slet ikke så nemt, som det bliver lovet!

Med tanke på at skulle bøvle med de her tubeless lapper, så er det slet ikke så nemt, som tubeless-fortalerne lover.

Jo, det er lynhurtigt lige at sætte en plug i og cykle videre. Meget hurtigere end at skulle skifte slange! Men det efterfølgende arbejde er bare meget mere besværligt og tidskrævende.

Nu har jeg “heldigvis” prøvet det et par gange, så nu har jeg fundet en metode til at sætte tubeless lapper i dækket, uden at tage hele dækket af.

Men det er stadig noget griseri med tubeless-væsken.. og fordi at du ikke kan undgå, at der ryger noget væske ud ved arbejdet, så er du også nødt til at skulle fylde efter med en lille slat væske, når du er færdig med det hele.

Så alt i alt:

Nej, tubeless er ikke nødvendigvis nemmere, smartere eller forebygger punkteringer. I hvert fald ikke på en racercykel.

Jeg bruger i øvrigt Silca tubeless-væske, hvis du skulle spørge dig selv om det. Efter hvad jeg kan forstå, så indeholder den bittesmå carbonstykker der skulle øge lappeevnen og holdbarheden – og så er det også den væske, som jeg hører at de fleste tubeless-fortalere bruger. Så jeg har svært ved at forestille mig, at det skulle blive bedre med andre mærker.

Solen skinner, himlen er blå og vi er virkeligt velsignet med det lækreste cykelvejr for tiden. Men der er lige ét tidspunkt på dagen, hvor jeg har lidt udfordringer med at vælge den rigtige påklædning; om morgenen, når jeg træner.

For lige så lækkert det er fra ca. middagstid og indtil aftensmadstid (og endda lidt senere end det), lige så køligt er det om morgenen ved 6-tiden, hvor jeg hopper i cykeltøjet og tager ud og passer min træning.

… og ja, det gør jeg da, selvom jeg holder en lille sæsonpause i denne uge! 🤫

Det er faktisk ikke meget varmere end et sted mellem 2 og 5 grader ved den tid, og selvom solen skinner fra en skyfri himmel, så er det altså koldt. Og hvad der så gør det endnu værre er, at skal jeg træne et længere pas 2+ timer, så har jeg én af to muligheder:

1. Jeg kan starte ud i vintertøj, der giver en passende temperaturudligning det meste af turen, men som betyder, at jeg smelter fuldstændigt til sidst. Eller…
2. Jeg kan starte ud i for lidt tøj og fryse helt hjernedødt meget til at starte med, men til gengæld ha’ det helt perfekt til allersidst

Dilemmaet er ikke nemmere, hvis jeg også har intervaller på programmet!

Nå, jeg ved faktisk ikke hvad jeg ville med det her skriv, bortset lige fra at beklage mig lidt. Men så ved du i hvert fald, at det ikke er nemt at finde den rigtige påklædning i den her tid 🥶

Ps. Jeg siger det bare lige… jeg har haft morgener på det sidste, hvor jeg har været nødt til at køre i deciderede vinterhandsker og med hue for ikke at fryse!

Bemærk: Dette er et ældre indlæg fra min tid som triatlet. Det er derfor ikke sikkert, at det, der står i dette blogindlæg, er relevant ift. mit liv i dag. Klik her for at se mine seneste blogindlæg.

Jamen hvorfor, Morten? 🤷‍♂️

Nu ved jeg godt, at jeg kommer til at lyde som en riiiiigtig blogger 🤣 men der ér rent faktisk et par stykker der har spurgt…. så here goes 🤪

Nogle har spurgt mig, hvorfor jeg løber i Carbon X, når jeg laver kortdistance-tri, og Hoka også har Rocket X, der bliver markedsført til at være en hurtigere sko til kort/mellemdistanceløb 👟

Og oprindeligt var det egentligt også min tanke, at løbe konkurrencer i Rocket X 🚀 Men da jeg talte med Mikio Karmann fra Fritidsagenten (der er dansk importør og agent for Hoka One One), gav han mig det råd, at løbe i Carbon X, selvom Rocket X – på papiret – ville være hurtigere 💥

Og her er hvorfor (i hvert fald som jeg husker det 😛):

Carbon X er lavet til langdistanceløb. Den er derfor lavet til at yde optimalt på træt krop og ben, hvor løbeteknikken måske ikke lige er den bedste.

Omvendt er Rocket X lavet til at hjælpe, når teknikken er 100% i orden.

I og med at Carbon X er udviklet til at hjælpe, når teknikken ikke er den allerbedste, er den derfor også mere eftergivende overfor løbetekniske fejl. Den vil altså hjælpe mig, hvis det skulle ske, at jeg falder lidt fra hinanden.

Derimod vil Rocket X være meget mere kontant, når teknikken ikke er den bedste. Eller for at sige det lige ud; når teknikken falder fra hinanden, vil jeg risikere, at carbonpladen mister sin effekt.

Og DERFOR løber jeg i Carbon X. For der VED jeg, at skoene hjælper mig, selvom jeg eksempelvis skulle “tabe hoften” 👍🏻

Det er naturligvis en lille cost-benefit analyse, man skal ud i dér 😜 men for mig, giver det mere ro i maven, at vide, at jeg i det mindste stadig er garanteret hjælp fra skoene, selvom jeg skulle falde fra hinanden 🤌🏻

Dermed ikke sagt, at jeg ikke skal prøve Rocket X af på et tidspunkt. Men i år, kører jeg den sikre stil, og løber i Carbon X.

Og ærligt talt, så synes jeg, at mig og Carbon X har været et godt makkepar indtil videre i år 🥇🤩