Triathlon blog

MIN TRIATHLON BLOG OM ALT DET, JEG HAR PÅ HJERTET

I anledning af min fødselsdag i dag….

…. vil jeg da bare lige hilse på – så hej hej 👋🏻

34 år er jo ingen alder. Slet ikke når hjernen tror man stadig er 22 🤣 til gengæld synes jeg ikke rigtigt, at jeg kan træne som en 22-årig mere 😳

Men hva fuck, det går jo den vej for os alle 😛

Med det sagt, så kæmpe tillykke til mig 🇩🇰🎉🤩

Hvem siger man ikke kan nyde solens stråler, når man cykler indenfor på Zwift?

I hvert fald ikke mig, for jeg kan godt 🙋‍♂️🤩

Den såkaldte vintertræning triller stille og roligt derudaf. Fokus er at få noget styrke i benene (og armene) og at arbejdet primært foregår i de aerobe zoner op til AT 🤌🏻

Jeg synes godt at kunne se (og mærke på mit tøj) at den lidt mindre træningsmængde og min usandsynlige ustyrlige trang til at spise har sat lidt spor – for er sgu gået hen og blevet lidt småfed (i hvert fald i tri-øjemed) 🤣

Men det gør ikke noget, for den her tid på året, er også den, hvor det ikke gør noget at have et par kg ekstra på kroppen – og jeg skal sgu nok møde fit-for-fight op til sæsonstart om et halvt år alligevel 💪🏼

Kan i ha’et allesammen 😎 så vil jeg sgu bruge resten af dagen på det der, der kaldes arbejde 🎉

What’s not to like?

Sommerhus, tid med familien og en morgenløbetur på Vestkystruten mellem klitterne lige syd for Hvide Sande 🏃 What’s not to like? 🤩

En fundamental del af min coaching af mine atleter og de træningsplaner jeg laver til mig selv er, at tid med familien har høj prioritet.

Hvis familien ikke kan se sig selv i den rejse du er på, så mister du med tiden enten din familie eller interessen for sporten.

Det lever og træner jeg derfor rigtigt meget efter – så i dag, hvor jeg normalt har hård svømmedag og lang løbedag, blev svømning fremskudt til i går, så jeg kun har løb på programmet i dag.

Det betyder ganske vist at min normale lette fredagssvømning blev aflyst og erstattet med ugens hårde svømning. Så jeg har ét svømmepas mindre i den her uge.

Men det betyder til gengæld også, at jeg har mere tid med min familie i sommerhuset i dag – og det er det, der gør, at jeg kan beholde min families velsignelse til at gøre det jeg gør i det daglige.

Og uden kvalitetstiden med min familie, kan jeg i det hele taget ikke fungere – så det er ren win-win 🥰

Derfor er det skide godt at prioritere tiden rigtigt – og så nød jeg sgu bare tiden i løbeskoene ekstra meget hertil morgen, med tanke på resten af dagen med familien 💪🏼

If the family works, the dream works ❤️

Husk det, næste gang du er i tvivl om du skal træne eller tilbringe tid med dine nærmeste 👊🏻

Lav en god weekend everyone 🎉

Jeg ELSKER svømning

Der findes bare næsten ikke noget som den følelse man får, når et hårdt og/eller langt svømmepas er veloverstået 🤩

Trætheden i hele kroppen fra top til tå 🤤 og så er den sorte streg på bunden bare super god til at tage imod negative tanker og inspirere til nye og positive 🤙🏻

Jeg ELSKER at svømme… hvis det var muligt ville jeg ligge i bassinet hver dag 🏊🏻

Det kan desværre ikke rigtigt lade sig gøre, for svømning er også utroligt tidskrævende mht. transport til og fra svømmehallen 🤥

Men jeg ELSKER og nyder de fire gange om ugen, jeg ligger i bassinet 😍

Og nåååårh ja, så findes der ikke nogen træningsform i verden, der kan være så pinefuld, som et hårdt, hårdt Vo2Max-set i bassinet, hvor det bagefter tager kroppen flere timer at komme tilbage til normal kropstemperatur…. Fy far’n (sagt på svensk) 🤣

Men det er effektivt og smitter direkte af på cykel- og løbeformen også 👏🏻

Æ’ najs tilbach i æ spo’e

(tror jeg nok det hedder på sønderjysk)

Jeg er kontinuerligt tilbage i løbeskoene 🥳 Ikke fordi jeg sådan rigtigt har været væk fra dem, bortset fra to ugers tid lige efter sæsonafslutning 👍🏻

Skæbnen ville, at jeg efter mit sidste ræs mærkede lidt ømhed i mit venstre knæ – men det kunne jeg da sagtens træne videre på…

Snydt 🤥

Meeeen det viste sig, at det bare var en mindre overbelastning, der gik over efter halvanden-to uger uden løb – rimeligt kærkomment, når nu sæsonen alligevel var slut.

Og hvad havde man også kunne forvente, når man var gået fra nul løbetræning i fem-seks uger til fuld pedal på intensiteten i først otte træningsuger og derefter seks hektiske konkurrenceuger? 🤷‍♂️😛

Det er sgu underligt, at det ikke er gået værre faktisk 😂

Men nu er der kommet noget mere plads til at være tålmodig med løbetræningen… der er jo alligevel maaaaaange måneder før jeg skal køre ræs igen.

Så nu bygger vi langsomt op i de næste par måneder, uden at risikere noget – og så kan vi så småt begynde at arbejde med lidt intensitet på den anden side af nytår 🙏🏻

Det er bare dejligt at løbe smerte- og genefrit 🤩

Men fåååååårk hvor er det nederen at ha’ for meget tøj på når man løber, skal jeg hilse at sige 🥵 også selvom man kun jogger 🤣

Et lille kig “behind the scenes”

For hvad laver jeg egentligt til dagligt?

Jo, jeg er så svineheldig, at jeg arbejder med noget af det, der betyder allermest for mig; idræt 🤩

Min jobtitel er Aktivitetsmedarbejder i Aktiv Aabenraa – så det jeg primært laver, det er, at skabe liv og glade dage i de tre kommunale svømmehaller og fem idrætshaller gennem sportslige aktiviteter for både børn og voksne 🎉

Og på billedet her fra i går, laver jeg så vandgymnastik med den ældre generation 🤸🏻💦

Derudover er jeg også almindelig livredder 🚑 og så sidder jeg også og er med til at styre vores SoMe kanaler og vores eksterne kommunikation såsom pressemeddelelser, nyhedsbreve o.l. 🧑‍💻

Jeg startede på jobbet den 1. August i år, så det er ikke længe, jeg har været i gang. Men jeg ELSKER det – det er super spændende og alsidigt 😍

Tænk sig engang, at man kan få lov til at arbejde med det, som jeg gør – og så ovenikøbet få løn for det 💪🏼 det feeeeed 😎

Nå, men det var lidt om det jeg render og laver 🤪

Snax! 👋🏻

FØLELSEN – efter min 2021 sæson

Det er sgu ikke meget jeg har fået postet de sidste 3 uger – kun ét opslag er det blevet til siden min sæsonafslutning 😲 så stille har jeg vist ikke været længe 🤣

Stilheden skyldes ikke manglende motivation. For jeg har været hamrende motiveret siden sæsonen sluttede. Og det er nok et godt tegn på, at jeg har sluttet sæsonen på toppen 🤟🏻

Træningen de sidste par uger, har været på nedsat mængde og intensitet – og det er fandeme svært, når motivationen er i top 😂

Hvad jeg virkeligt tager med mig fra dette års fem ræs, det er, at jeg kan klare mig relativt godt (sagt på jysk) på en relativt lille træningsmængde 💪🏼

Og så har jeg lært en masse, som jeg tænker, at jeg vil dedikere min Insta, Facebook og blog til i de næste ugers tid – for hvad helved skal man ellers snakke om, når der ikke sker så meget målrettet træning? 🤪

For mig at se, måtte 2022-sæsonen gerne starte om et par uger 🙋‍♂️ men så skal man vist en tur syd for Ækvator – og det har jeg hverken tid eller råd til ✈️😛

I stedet vil jeg fortsætte med at nyde den ekstra tid med min familie 👨‍👩‍👧‍👧 og hånden på hjertet, så er det fanden-fuckeme også dejligt ♥️

Men at træne, gør jeg nu også – bare rolig 🥳

Så fik man også prøvet dét!

Fik brugt eftermiddagen på Eckersberg Børneunivers, hvor jeg holdte et oplæg for 8. og 9. klasse, om min rejse i triathlon.

Jeg blev spurgt for et par uger siden, om det var noget, jeg kunne have lyst til…

Og min umiddelbare tanke var, at “hva fa’n skal jeg sige, der er interessant – der er sgu ikke noget interessant ved mig” 🤷‍♂️

Men jeg takkede ja, selvom jeg godt vidste, at det ville være pænt grænseoverskridende 😬 og det var det! 😵‍💫 Men jeg gjorde det 😎

Fik fortalt lidt om, hvad triathlon er for mig, hvordan det gør mit liv bedre, hvad jeg lærer af sporten og den rejse jeg har været – og er – på 👍🏻

Forhåbentligt har det tændt en lille gnist i bare én af eleverne, der måske kan blive til en stor flamme for triathlon en dag 🙏🏻

Vigtigst for mig, har været at fortælle, at det er vigtigt med balance i livet, uanset hvad man laver 👍🏻 Ellers løber man til sidst surt i det 🤭

Og lige præcis dét, er jeg sikker på, at de unge mennesker tog med derfra 🤓

Og så håber jeg ellers, at de unge mennesker havde en god times tid i mit selskab – for det havde jeg i deres 🤩

Den bedst tænkelige måde, jeg kunne slutte sæsonen på (Racerapport fra Landesliga / 7 Türme Triathlon)

Waaaaaaaauv. Bare waaaaaaaaauv. Jeg kunne bare ikke rigtigt tænke mig en bedre måde, at slutte min sæson på, end jeg lige har gjort i Lübeck til 7 Türme Triathlon, der også var en del af Schleswig-Holsteins Landesliga.

Oprindeligt skulle jeg egentligt have kørt finalen i DM-serien. Men fordi den blev aflyst, hørte jeg mit tyske hold TriSport Holstein, om de manglede en mand til deres Landesliga-hold i Lübeck. Og det gjorde de, tilfældigvis.

Så søndag formiddag stod jeg på stregen til min personlige sæsonfinale. Og samtidigt også til mit eneste race i år, der er længere end en sprintdistance. Søndag stod den nemlig på en OL-distance.

På forhånd, var jeg derfor i tvivl om, hvad jeg kunne forvente af mig selv. Jeg har jo ligesom bevist i år, at jeg er ok hurtig på sprintdistancerne. Men en OL-distance er jo lige dobbelt så lang, så det kræver lidt mere udholdenhed, som jeg ikke nødvendigvis har trænet.

Positivt overrasket over min performance

Nu kunne jeg skrive stolpe op og ned om alt fra køreturen derned til køreturen hjem igen. Men det vil jeg spare dig for. Jeg vil i stedet bare fortælle lidt om, hvor positivt overrasket jeg er, over den performance jeg strikkede sammen på dagen.

Som hurtig info var jeg hurtigste herre i Landesliga. Og så var jeg næsthurtigste herre overall. Én eller anden gut, der normalt kører 1. Bundesliga, var til start i den åbne klasse – og han var lige en lille smule bedre end jeg var 😉

Svømningen gik ganske fornuftigt, hvor jeg kom op af vandet i en tid på 20.45, der var næsthurtigste svømmesplit overall på dagen. Starten var en rullende start med 3 mænd/kvinder, der blev sendt afsted hvert femte sekund, og jeg stod i femte række. Så jeg blev sendt afsted 25 sekunder efter de allerførste var startet.

Den rullende start på trods, blev der hurtigt dannet en form for frontgruppe, hvor vi var en 5-7 stykker samlet. Det gjorde, at jeg kom relativt komfortabelt gennem de 1500m svøm, hvis vi ser bort fra de første cirka 500m, hvor jeg svømmede ret hurtigt for at få kontakt med de forreste.

Oppe af vandet, var det hurtigt gennem T1 og ud på cyklerne. Vi endte med at være to, der fik os et lille hul i skiftezonen. Og vi var så sammen i front i de første 15 km på cyklen, hvorefter jeg besluttede mig for, at trykke lidt mere i pedalerne.

Jeg syntes sgu ikke rigtigt, at det gik hurtigt nok 😉

Jeg slog hul til ham og endte med at tage mere end et minut på ham, inden jeg stillede min cykel i T2. Og så var det ellers bare ud på løberuten. En halvbarsk én af slagsen, vil jeg sige.

Selvom der ikke var de vilde stigninger på løberuten, så var der alligevel mange steder, hvor det steg et par procent. Og så var der også mange steder, hvor der var meget ujævn asfalt og fortov. Så det var svært at finde en ordentlig rytme.

Jeg får dog alligevel løbet mig i mål med en løbetid på 36.30 – så det må vel siges at være godkendt.

Alt i alt ender jeg med en sluttid på 1.57.19 – og det synes jeg fandeme også er godkendt!

En diskvalifikation af min holdkammerat, der fratog os holdsejren

Hvis du følger mig på Instagram og/eller Facebook og har læst min opdatering fra umiddelbart efter racet, så husker du måske nok, at jeg skrev noget om en diskvalifikation af min holdkammerat, der kostede os holdsejren. Og nu vil jeg så gerne uddybe, hvordan situationen reelt er.

I racemanual og på stævnets hjemmeside, stod der, at vi på svømning hele tiden skulle have bøjerne på vores højre hånd. Undtagen den absolut sidste, der skulle være på vores venstre hånd. Alle bøjer, der skulle være på vores højre hånd, var gule. Og den sidste ville være rød.

Samtidigt med det, stod der afbilledet på racemanual og på hjemmesiden, at når vi når til den fjerde gule bøje, at så skulle vi dreje til højre.

Ved et tilfælde opdager mig og Lars Martensen (min ene holdkammerat), at der står en official ved svømmestart, med et billede af svømmeruten. Her er der vist, at vi skal svømme forbi fire gule bøjer og dreje til højre ved den femte bøje, der er rød.

Det billede ser min kvindelige holdkammerat Celine ikke. Og det fortænker jeg hende ikke i, for det er vitterligt kun et tilfælde, at mig og Lars ser det.

Og da Celine er tidligere konkurrencesvømmer, er hun også den første ude ved den fjerde bøje. Altså den bøje, som vi ifølge racemanual skulle dreje til højre ved. Og det gør hun så.

Jeg ligger lige på fødderne af hende, da hun gør det. Men jeg har ikke en jordisk chance for at stoppe hende. For inden jeg når at reagere på det der sker, er hun allerede drejet et par meter væk fra mig. Og det ved jeg, at jeg ikke bare sådan lige får lukket.

Så i princippet korter hun svømningen af. Og jeg har også kendskab til en herre, der gør det samme.

Celine bliver diskvalificeret, men det gør han ikke. Hun står i hvert fald som diskvalificeret på resultatlisten, men han står med en officiel sluttid, bare med en stjerne ved siden af.

Det kan man mene om, hvad man vil. Og jeg synes helt klart, at det er en gigantisk fejl fra arrangørernes side – så en diskvalifikation, synes jeg overhovedet ikke er på sin plads. I alt skærer Celine 500 meter af. Så giv hende en tidsstraf på 10-15 minutter på resultatlisten i stedet. Så kunne vi som hold i det mindste stadig få et samlet slutresultat.

Og jeg vil gerne lige sige det igen….. Celine var den allerførste ude ved den bøje, så hun havde ikke selv nogle fødder at følge. Det har alle andre, der er kommet efter os, haft. Og derfor ser man ikke andre – udover ham, der valgte at følge direkte efter hende – der har haft skåret svømmeruten af.

Men nå. Det kan vi ikke gøre så meget ved nu. Men ærgerligt, at det skulle koste os holdsejren, selvom vi da står som holdvindere på resultatlisten. Men hædret som vindere på dagen, blev vi ikke.

Tid til offseason og vintertræning

Med sæsonen afsluttet, så er det nu tid til offseason og vintertræning. De næste 5-6 uger kommer til at stå på nedsat mængde, med ét ugentligt pas med få og korte anaerobe intervaller i hver disciplin, og så ellers nogle helt lette pas udover det.

Fra slut oktober/start november begynder den forberedende træning så småt. Og fra slut december starter den reelle basetræning så.

Fokus henover vinteren bliver at forholde mig skadesfri, så jeg kan opretholde et kontinuerligt løb. Det vil jeg gøre med fokuseret stabilitetstræning. Og så bliver træningen fra november til marts meget præget af funktionel styrkerelateret træning i alle discipliner.

Det vil sige masser af træning med håndplader og elastikbånd i svømning. Masser af træningen i meget tungt gear på cyklen. Og så masser af træning i bakker på løbet.

Svømningen fortsætter jeg naturligvis med at gøre i poolen. Cyklingen kommer nok også primært til at være indenfor (jeg har lige købt en Wahoo Kickr, men mere om det senere). Og så vil langt størstedelen af min løbetræning være udendørs.

Når alt kommer til alt, kunne jeg ikke ønske mig en bedre måde at slutte sæsonen på. For jeg er nu gået på offseason med masser af motivation og gejst for den kommende lange periode uden konkurrencer. Og det ved jeg, er pisse vigtigt!

Det var alt for det her blogindlæg – vi ses 😀

Resultaterne fra søndagens race, finder du i øvrigt her (bemærk at jeg står i Mixed-konkurrencen, men min tid er stadig den hurtigste overall i Landesliga og den næsthurtigste overall inkl. den åbne klasse på distancen).

Hvorfor jeg løber i Hoka Carbon-X i stedet for Rocket-X

Jamen hvorfor, Morten? 🤷‍♂️

Nu ved jeg godt, at jeg kommer til at lyde som en riiiiigtig blogger 🤣 men der ér rent faktisk et par stykker der har spurgt…. så here goes 🤪

Nogle har spurgt mig, hvorfor jeg løber i Carbon X, når jeg laver kortdistance-tri, og Hoka også har Rocket X, der bliver markedsført til at være en hurtigere sko til kort/mellemdistanceløb 👟

Og oprindeligt var det egentligt også min tanke, at løbe konkurrencer i Rocket X 🚀 Men da jeg talte med Mikio Karmann fra Fritidsagenten (der er dansk importør og agent for Hoka One One), gav han mig det råd, at løbe i Carbon X, selvom Rocket X – på papiret – ville være hurtigere 💥

Og her er hvorfor (i hvert fald som jeg husker det 😛):

Carbon X er lavet til langdistanceløb. Den er derfor lavet til at yde optimalt på træt krop og ben, hvor løbeteknikken måske ikke lige er den bedste.

Omvendt er Rocket X lavet til at hjælpe, når teknikken er 100% i orden.

I og med at Carbon X er udviklet til at hjælpe, når teknikken ikke er den allerbedste, er den derfor også mere eftergivende overfor løbetekniske fejl. Den vil altså hjælpe mig, hvis det skulle ske, at jeg falder lidt fra hinanden.

Derimod vil Rocket X være meget mere kontant, når teknikken ikke er den bedste. Eller for at sige det lige ud; når teknikken falder fra hinanden, vil jeg risikere, at carbonpladen mister sin effekt.

Og DERFOR løber jeg i Carbon X. For der VED jeg, at skoene hjælper mig, selvom jeg eksempelvis skulle “tabe hoften” 👍🏻

Det er naturligvis en lille cost-benefit analyse, man skal ud i dér 😜 men for mig, giver det mere ro i maven, at vide, at jeg i det mindste stadig er garanteret hjælp fra skoene, selvom jeg skulle falde fra hinanden 🤌🏻

Dermed ikke sagt, at jeg ikke skal prøve Rocket X af på et tidspunkt. Men i år, kører jeg den sikre stil, og løber i Carbon X.

Og ærligt talt, så synes jeg, at mig og Carbon X har været et godt makkepar indtil videre i år 🥇🤩

Scroll to top
Visit Us On FacebookVisit Us On InstagramVisit Us On Youtube