Triathlon blog

MIN TRIATHLON BLOG OM ALT DET, JEG HAR PÅ HJERTET

Den bedst tænkelige måde, jeg kunne slutte sæsonen på (Racerapport fra Landesliga / 7 Türme Triathlon)

Waaaaaaaauv. Bare waaaaaaaaauv. Jeg kunne bare ikke rigtigt tænke mig en bedre måde, at slutte min sæson på, end jeg lige har gjort i Lübeck til 7 Türme Triathlon, der også var en del af Schleswig-Holsteins Landesliga.

Oprindeligt skulle jeg egentligt have kørt finalen i DM-serien. Men fordi den blev aflyst, hørte jeg mit tyske hold TriSport Holstein, om de manglede en mand til deres Landesliga-hold i Lübeck. Og det gjorde de, tilfældigvis.

Så søndag formiddag stod jeg på stregen til min personlige sæsonfinale. Og samtidigt også til mit eneste race i år, der er længere end en sprintdistance. Søndag stod den nemlig på en OL-distance.

På forhånd, var jeg derfor i tvivl om, hvad jeg kunne forvente af mig selv. Jeg har jo ligesom bevist i år, at jeg er ok hurtig på sprintdistancerne. Men en OL-distance er jo lige dobbelt så lang, så det kræver lidt mere udholdenhed, som jeg ikke nødvendigvis har trænet.

Positivt overrasket over min performance

Nu kunne jeg skrive stolpe op og ned om alt fra køreturen derned til køreturen hjem igen. Men det vil jeg spare dig for. Jeg vil i stedet bare fortælle lidt om, hvor positivt overrasket jeg er, over den performance jeg strikkede sammen på dagen.

Som hurtig info var jeg hurtigste herre i Landesliga. Og så var jeg næsthurtigste herre overall. Én eller anden gut, der normalt kører 1. Bundesliga, var til start i den åbne klasse – og han var lige en lille smule bedre end jeg var 😉

Svømningen gik ganske fornuftigt, hvor jeg kom op af vandet i en tid på 20.45, der var næsthurtigste svømmesplit overall på dagen. Starten var en rullende start med 3 mænd/kvinder, der blev sendt afsted hvert femte sekund, og jeg stod i femte række. Så jeg blev sendt afsted 25 sekunder efter de allerførste var startet.

Den rullende start på trods, blev der hurtigt dannet en form for frontgruppe, hvor vi var en 5-7 stykker samlet. Det gjorde, at jeg kom relativt komfortabelt gennem de 1500m svøm, hvis vi ser bort fra de første cirka 500m, hvor jeg svømmede ret hurtigt for at få kontakt med de forreste.

Oppe af vandet, var det hurtigt gennem T1 og ud på cyklerne. Vi endte med at være to, der fik os et lille hul i skiftezonen. Og vi var så sammen i front i de første 15 km på cyklen, hvorefter jeg besluttede mig for, at trykke lidt mere i pedalerne.

Jeg syntes sgu ikke rigtigt, at det gik hurtigt nok 😉

Jeg slog hul til ham og endte med at tage mere end et minut på ham, inden jeg stillede min cykel i T2. Og så var det ellers bare ud på løberuten. En halvbarsk én af slagsen, vil jeg sige.

Selvom der ikke var de vilde stigninger på løberuten, så var der alligevel mange steder, hvor det steg et par procent. Og så var der også mange steder, hvor der var meget ujævn asfalt og fortov. Så det var svært at finde en ordentlig rytme.

Jeg får dog alligevel løbet mig i mål med en løbetid på 36.30 – så det må vel siges at være godkendt.

Alt i alt ender jeg med en sluttid på 1.57.19 – og det synes jeg fandeme også er godkendt!

En diskvalifikation af min holdkammerat, der fratog os holdsejren

Hvis du følger mig på Instagram og/eller Facebook og har læst min opdatering fra umiddelbart efter racet, så husker du måske nok, at jeg skrev noget om en diskvalifikation af min holdkammerat, der kostede os holdsejren. Og nu vil jeg så gerne uddybe, hvordan situationen reelt er.

I racemanual og på stævnets hjemmeside, stod der, at vi på svømning hele tiden skulle have bøjerne på vores højre hånd. Undtagen den absolut sidste, der skulle være på vores venstre hånd. Alle bøjer, der skulle være på vores højre hånd, var gule. Og den sidste ville være rød.

Samtidigt med det, stod der afbilledet på racemanual og på hjemmesiden, at når vi når til den fjerde gule bøje, at så skulle vi dreje til højre.

Ved et tilfælde opdager mig og Lars Martensen (min ene holdkammerat), at der står en official ved svømmestart, med et billede af svømmeruten. Her er der vist, at vi skal svømme forbi fire gule bøjer og dreje til højre ved den femte bøje, der er rød.

Det billede ser min kvindelige holdkammerat Celine ikke. Og det fortænker jeg hende ikke i, for det er vitterligt kun et tilfælde, at mig og Lars ser det.

Og da Celine er tidligere konkurrencesvømmer, er hun også den første ude ved den fjerde bøje. Altså den bøje, som vi ifølge racemanual skulle dreje til højre ved. Og det gør hun så.

Jeg ligger lige på fødderne af hende, da hun gør det. Men jeg har ikke en jordisk chance for at stoppe hende. For inden jeg når at reagere på det der sker, er hun allerede drejet et par meter væk fra mig. Og det ved jeg, at jeg ikke bare sådan lige får lukket.

Så i princippet korter hun svømningen af. Og jeg har også kendskab til en herre, der gør det samme.

Celine bliver diskvalificeret, men det gør han ikke. Hun står i hvert fald som diskvalificeret på resultatlisten, men han står med en officiel sluttid, bare med en stjerne ved siden af.

Det kan man mene om, hvad man vil. Og jeg synes helt klart, at det er en gigantisk fejl fra arrangørernes side – så en diskvalifikation, synes jeg overhovedet ikke er på sin plads. I alt skærer Celine 500 meter af. Så giv hende en tidsstraf på 10-15 minutter på resultatlisten i stedet. Så kunne vi som hold i det mindste stadig få et samlet slutresultat.

Og jeg vil gerne lige sige det igen….. Celine var den allerførste ude ved den bøje, så hun havde ikke selv nogle fødder at følge. Det har alle andre, der er kommet efter os, haft. Og derfor ser man ikke andre – udover ham, der valgte at følge direkte efter hende – der har haft skåret svømmeruten af.

Men nå. Det kan vi ikke gøre så meget ved nu. Men ærgerligt, at det skulle koste os holdsejren, selvom vi da står som holdvindere på resultatlisten. Men hædret som vindere på dagen, blev vi ikke.

Tid til offseason og vintertræning

Med sæsonen afsluttet, så er det nu tid til offseason og vintertræning. De næste 5-6 uger kommer til at stå på nedsat mængde, med ét ugentligt pas med få og korte anaerobe intervaller i hver disciplin, og så ellers nogle helt lette pas udover det.

Fra slut oktober/start november begynder den forberedende træning så småt. Og fra slut december starter den reelle basetræning så.

Fokus henover vinteren bliver at forholde mig skadesfri, så jeg kan opretholde et kontinuerligt løb. Det vil jeg gøre med fokuseret stabilitetstræning. Og så bliver træningen fra november til marts meget præget af funktionel styrkerelateret træning i alle discipliner.

Det vil sige masser af træning med håndplader og elastikbånd i svømning. Masser af træningen i meget tungt gear på cyklen. Og så masser af træning i bakker på løbet.

Svømningen fortsætter jeg naturligvis med at gøre i poolen. Cyklingen kommer nok også primært til at være indenfor (jeg har lige købt en Wahoo Kickr, men mere om det senere). Og så vil langt størstedelen af min løbetræning være udendørs.

Når alt kommer til alt, kunne jeg ikke ønske mig en bedre måde at slutte sæsonen på. For jeg er nu gået på offseason med masser af motivation og gejst for den kommende lange periode uden konkurrencer. Og det ved jeg, er pisse vigtigt!

Det var alt for det her blogindlæg – vi ses 😀

Resultaterne fra søndagens race, finder du i øvrigt her (bemærk at jeg står i Mixed-konkurrencen, men min tid er stadig den hurtigste overall i Landesliga og den næsthurtigste overall inkl. den åbne klasse på distancen).

Hvorfor jeg løber i Hoka Carbon-X i stedet for Rocket-X

Jamen hvorfor, Morten? 🤷‍♂️

Nu ved jeg godt, at jeg kommer til at lyde som en riiiiigtig blogger 🤣 men der ér rent faktisk et par stykker der har spurgt…. så here goes 🤪

Nogle har spurgt mig, hvorfor jeg løber i Carbon X, når jeg laver kortdistance-tri, og Hoka også har Rocket X, der bliver markedsført til at være en hurtigere sko til kort/mellemdistanceløb 👟

Og oprindeligt var det egentligt også min tanke, at løbe konkurrencer i Rocket X 🚀 Men da jeg talte med Mikio Karmann fra Fritidsagenten (der er dansk importør og agent for Hoka One One), gav han mig det råd, at løbe i Carbon X, selvom Rocket X – på papiret – ville være hurtigere 💥

Og her er hvorfor (i hvert fald som jeg husker det 😛):

Carbon X er lavet til langdistanceløb. Den er derfor lavet til at yde optimalt på træt krop og ben, hvor løbeteknikken måske ikke lige er den bedste.

Omvendt er Rocket X lavet til at hjælpe, når teknikken er 100% i orden.

I og med at Carbon X er udviklet til at hjælpe, når teknikken ikke er den allerbedste, er den derfor også mere eftergivende overfor løbetekniske fejl. Den vil altså hjælpe mig, hvis det skulle ske, at jeg falder lidt fra hinanden.

Derimod vil Rocket X være meget mere kontant, når teknikken ikke er den bedste. Eller for at sige det lige ud; når teknikken falder fra hinanden, vil jeg risikere, at carbonpladen mister sin effekt.

Og DERFOR løber jeg i Carbon X. For der VED jeg, at skoene hjælper mig, selvom jeg eksempelvis skulle “tabe hoften” 👍🏻

Det er naturligvis en lille cost-benefit analyse, man skal ud i dér 😜 men for mig, giver det mere ro i maven, at vide, at jeg i det mindste stadig er garanteret hjælp fra skoene, selvom jeg skulle falde fra hinanden 🤌🏻

Dermed ikke sagt, at jeg ikke skal prøve Rocket X af på et tidspunkt. Men i år, kører jeg den sikre stil, og løber i Carbon X.

Og ærligt talt, så synes jeg, at mig og Carbon X har været et godt makkepar indtil videre i år 🥇🤩

Mooooooojn hvor det fedt at køre Regionalliga!!!

Er du gal, hvor var det fedt. Jeg havde egentligt høje forventninger i forvejen. Men de blev alligevel overgået med stor og fed skrift! Hvor kan de tyskere bare noget med at arrangere stævner.

Menuen stod på team relay. Så et format ligesom mixed relay, som du nok har set fra OL. Bare kun med et enkelt køn – og så med fem mand på hvert hold i stedet for to.

Distancen var 200m svømning, 6km cykling og 2km løb. Så en distance, hvor det bare gør ondt. Bedre kan man vist ikke beskrive det 😉

Jeg startede som holdets første mand. Og det kan man så spørge sig selv om, om det var den bedste ide. Hvis du spørger mig, skulle jeg nok have været holdets sidste mand – men det er en beslutning, der ikke ligger hos mig. Der skal jeg bare parere ordre.

Jeg lavede den kæmpe fejl, at jeg tog våddragt på. Og det skulle jeg – set i bagklogskabens klare lys – ikke have gjort.

For det første, var det kun 200m svøm. Så gevinsten ved en våddragt ville være minimal. Særligt når man tænker på, at en våddragt også giver en lille smule ekstra tid i skiftezonen. Og det endte den med at gøre..

Men først, så blev jeg fanget i vaskemaskinen. Så allerede her, havde jeg ikke engang mulighed for at udnytte min våddragts opdrift. Det var bare én lang slåskamp hele vejen fra svømmestart til svømmeslut.

Og så kunne jeg fucking ikke få den lortedragt af. Så jeg tabte tid på både svømning, hvor jeg kommer op af vandet omkring en placering som nummer 8-10 stykker, og i skiftezonen.

Så det var ren hjernedød tons på de 6km cykling. Og jeg kommer da relativt hurtigt op til den lille gruppe, som jeg var fanget i på svømningen. Jeg vælger bevidst at flyve forbi, for at lukke så meget tid til de tre førende som muligt. Og med ca. en km tilbage, får jeg kontakt med ham, der ligger nummer tre.

Den førende var ca. et halvt minut foran. Og nummer to, cirka 20 sekunder foran.

På vej ind til T2… Det er mig bagerst 😉

Allerede i T2 er jeg hurtig nok til at jeg overtager tredjepladsen. Og ca. halvvejs på løbet, får jeg fanget andenpladsen. Derefter går jeg forbi og kan se den førende omkring 20 sekunder foran mig.

Jagten går ind, men jeg løber uden ur, så jeg har slet ingen føling med, hvor langt jeg har løbet og hvor langt der er igen. Så selvom jeg løber hårdt, holder jeg også lidt igen. Og da vi kommer op til et sving, hvor jeg troede at vi ville være halvvejs, skruer jeg tempoet op og begynder virkeligt at få hentet ind på den førende.

Men det viser sig så, at der kun er en halv km. fra det sving og ind til mål. Så jeg når faktisk aldrig at løbe mig helt ud. Faktisk vil jeg tro, at der havde været yderligere 10 sekunder i benene på mig, hvis jeg havde løbet mig max. ud. Lort.

Men jeg får givet den videre til min holdkammerat Andreas i andenposition, med cirka 10 sekunder op til den førende. Så helt skidt var det da ikke!

Andreas får hurtigt hentet den førende på svømningen. Og så tager han hul på cyklen som første mand. Han kommer også ind i T2 som første mand, men taber så lidt på løbet, hvor han giver den videre til vores tredje mand, Lars, som nummer 3.

Lars får forsvaret tredjepladsen hele vejen igennem, så en podieplads ser ret sikker ud. Men så falder det hele også fra hinanden derfra.

Pga. sygdom, har vi nemlig “lånt” en holdkammerat fra en lavere liga, så vi kunne stille med fuldt hold. Og da han har gennemført hele sin tur, er vi nede som nummer 9(!!!).

Sådan er det, det er ude af vores andres hænder. Det kan vi ikke gøre noget ved…

Kasper starter så som sidste mand, hvor han har til opgave at hente så meget tabt tid, som overhovedet muligt. Det lykkedes ham at hente to mand, men at blive indhentet af én. Og så ender vi som nummer 8 samlet.

Det er ikke den allerfedeste placering, for at være helt ærligt. Men omvendt er det heller ikke en dårlig placering. Så omstændighederne (læs: fjerdeturen) taget i betragtning, så er det da godkendt.

Personligt går jeg derfra med én af dagens absolut hurtigeste individuelle løbetider og individuelle tider. Tror jeg er i top 5 på individuelle tider og top tre på løbetider. Så min egen performance, kan jeg i hvert fald ikke være utilfreds med.

Meeeeeeen, havde jeg ikke haft den skide våddragt på og dermed bøvl for at få den af (jeg tabte cirka 15 sekunder ift. de andre i T1), så havde min individuelle tid også været blandt de 3 hurtigste samlet.

Så lektien er, at til 200m svøm, skal jeg ikke have våddragt på fremover!

Alt i alt var det ellers en pisse fed dag, hvor selve arrangementet/racet virkeligt spillede med tydeligt markeret svømmerute, helt lukket og trafikfri cykelrute og en helt lukket og trafikfri løberute.

Og så var det bare feeeeeeeeed at få hilst på de andre holdkammerater!

Oprindeligt var planen så nu, at jeg ville køre et race igen i den kommende weekend. Men holdet har sat mig til at køre en OL-distance i Lübeck om 2 uger. Så nu tager jeg 7-10 dage med OL-specifik træning uden afbrydelser af konkurrencer. Og så vil jeg give den fuld smadder til min sæsonafslutning i Lübeck den 12. september.

Dét glæder jeg mig til!!!

Måske man skulle løbe nogle flere løb?

Foto: Arne Matthiesen

Hmmmm…. som overskriften siger, så man måske skulle løbe nogle flere åbne løb? For hold da kæft en god oplevelse, jeg fik, da jeg løb Rødekro Løbet. Der var masser af deltagere og endnu mere publikum. Og så på en helt afspærret byrute. Og i det fineste vejr!

Der var tre distancer at vælge mellem: 1 mile, 6 km og 10 km. Og jeg løb 6’eren, sådan af hensyn til mine glasben og hvilke distancer, der sådan passer mig bedst.

Jeg endte med at tage en stabil sejr, hvor jeg løb ind på 20.24. Det er jeg egentligt ok tilfreds med, selvom det da kunne være feeeeeed, hvis jeg havde løbet sub-20. Men det ville til gengæld betyder, at jeg skulle løbe 3.20/km – og det var benene bare ikke til 😉

Jeg startede ellers godt ud, med at løbe de første 5-600m i 3.10-pace. Vi startede samtidigt som 1 mile og 10km, så de hurtige 1 mile-løbere, fristede mig lidt for meget til at lægge hårdt ud. Så….. hvornår lærer jeg, at løbe mit eget løb?

Efter cirka den første km, fandt jeg ind i en stabil rytme og pace, som jeg holdte resten af vejen til mål.

Det gav mig så sejren, hvor jeg modtog et gavekort til Aabenraa Butikkerne som præmie. Så mon ikke, at det kommer til at blive brugt til noget, jeg kan bruge 😉

Igen, kan jeg kun sige, at hold kæft, hvor var det en god oplevelse i Rødekro fredag aften!

Nu kigger jeg frem imod på søndag, hvor den står på min debut i Regionalliga Nord i Tyskland. Det er en team relay, som er et format, jeg aldrig har prøvet før. Så det skal nok blive skide fedt!

Fucking dansk mester!!!

Say whaaaaaaat! Jeg er lige blevet fucking dansk mester i non-draft sprint, både i min age group 18-39 år og overall for alle aldersklasser. Det er godt nok vildt!!!!

Hvad der næsten er endnu mere vildt, er, at det er på min svømning, at jeg napper DM-titlen. For jeg sætter hurtigste svømmesplit, og det er det, der bliver fundamentet til den hurtigste tid i mål.

Det var også bare fuld pedal fra starten gik. Så selvom jeg startede som niende mand, så var jeg den allerførste, der forlod vandet.

Og det er jeg glad for, for hverken kroppen, benene eller hovedet var på toppen ude på cyklen og på løbet. Så det blev ren overlevelse og en kamp med det, jeg havde i mig på dagen.

Mentalt havde jeg bare ikke det overskud, der skal til, for at presse de sidste og vigtige procenter ud af kroppen. Men heldigvis formår jeg alligevel, at sætte hurtigste tid og vinde DM. Så det viser bare, at selvom man føler sig som en bunke lort, så skal man bare fortsætte med at kæmpe – man ved aldrig hvad det ender ud med!

Så nu kan jeg altså kalde mig for dansk mester!!! Det er godt nok vildt 🤩 

En lille opsang til tri-forbundet

Jeg ved, at man skal passe på med at kritisere for meget, når man ikke selv står i maskinrummet. Men det her er simpelthen så grelt, at jeg er nødt til at komme ud med det!

For når der afvikles et DM, så sørg nu for helvede for, at lave masser af PR omkring det. Jeg har ikke helt styr på det, men der var vel knap nok samlet 100 deltagere til det her DM. Og det er absolut max!!!!

Så kan man skyde skylden på corona og alt muligt. Men det skal ikke være nogen undskyldning i det her tilfælde. For der har vitterligt ikke været meget synlighed over det her DM race.

Og så det næste…. hvis man gerne vil have nogen til at køre DM-stævnerne, så lad være med at lave en aftale med en arrangør, der nærmest betegner DM-stævnet som et andenprioritetsstævne. For det kan godt være, at arrangørerne af Kalvebod Tri er gode til at lave Kalvebod Tri. Men som deltager i DM-stævnet, stod man lynhurtigt med en følelse af, at Kalvebod Tri var det vigtigste, og så var DM noget, man bare lavede, for at få nogle flere penge i klubkassen.

Det er i hvert fald den følelse, jeg stod tilbage med. Og jeg ved, at jeg ikke er den eneste.

Og så lige den sidste ting…. Når man afvikler et DM, så ha’ dog for helvede styr på ruterne. Svømmeruten var fin! Men cykelruten havde relativt mange passager af meget ujævn asfalt, med små kantsten, der skulle forceres.

Og så skal der altså være styr på løberuten. Både på selve ruten og på distancen. Hele sommeren har løberuten stået til at skulle være en ud-hjem rute, der gik omkring en knold ved navn Bjerget. Den blev to uger i forvejen, ændret til, at vi skulle løbe op og ned af den knold.

Her snakker vi 100-150m med 10-11 procent i snit og et efterfølgende meget teknisk nedløb! Det synes jeg, altså ikke hører sig til, på en DM rute. Smid den på en trailrute… Men fandeme ikke en DM rute til DM i sprint triathlon!

Derudover nytter det heller ikke noget, at distancen officielt er annonceret til 5 km, når arrangørerne udemærket er klar over, at ruten er 5,4. Og hvad værre er, så har jeg ikke set én eneste Garmin-måling, der måler under 5,6 km. Personligt målte min egen Garmin 5,7 km.

Så alene fra 5 til 5,4 km, er der noget af en forskel – og så er der lige yderligere et par hundrede meter oveni…

For at sige det ærligt, så håber jeg ikke, at min DM-titel skal forsvares til Kalvebod Tri næste år. Hvis jeg skal, så er det sådan det er. Men jeg håber lokationen bliver flyttet til et sted, hvor der er mere styr på ruter, forhold og prioritering af et DM-stævne.

Det var bare lige et lille surt opstød.

Men derudover, så er jeg glad. For jeg er dansk mester!!!

Wooooooow….. I’m back, baby!

Jeg var til start i Aabenraa Triathlon på sprintdistance i dag. Og jeg har virkeligt svært ved at finde ord for min performance! 😲

Hurtigste svømning (500m på 7.09) 🏊🏻 hurtigste cykling (24 km på 35.54) 🚴🏻 og hurtigste løb (5 km på 17.18) 🏃

Altså, jeg klokker de afsluttende 5 km løb i 17.18 🚀 det synes jeg sgu er ok, taget i betragtning af, at jeg kun har kunnet løbe i 8-9 uger 🤪

Alt i alt løber jeg med sejren foran min holdkammerat Andreas Schönrock fra mit tyske hold TriSport Holstein i tiden 1.01.59 💪🏼

Jeg kunne ikke finde en bedre måde at starte min sæson på! Og da jeg krydser målstregen, går det også op for mig, at jeg for 8-9 uger siden var så skadet, at jeg mentalt havde indstillet mig på, at jeg ikke skulle køre ræs i år.

Og så begyndte tårerne ellers at vælte frem bagved solbrillerne 😭 tårer af stolthed, tårer af tilfredshed og tårer af lykke 🤩 Så det er ikke så meget sejren, der glæder mig… det er min performance. Og så det, at jeg er fucking back!

Dagens performance tegner godt for DM om en uge – så hvis jeg har bare halvt så gode ben der, så skal det nok blive godt 🙏🏻

Fordi det mere eller mindre var på hjemmebane, var der rigtigt mange venner og bekendte, der var ude for at heppe. Det hjalp rigtigt meget! Så tusind tak til alle jer, der tog noget af søndagen ud af jeres kalender, for at tage ud og heppe – det var fuldstændigt fantastisk 🥰

Skide irritabel og hamrende træt (men det er kun godt!)

Pisse irritabel og pisse træt 🥴 Men mest af alt, pisse glad og pisse forventningsfuld 🤩

Det var en helt masse pis. Men det er for at sætte en pisse tyk streg under, hvad jeg føler lige nu 😝

For 8 uger siden var jeg overbevist om, at jeg ikke ville komme til at køre ræs i år 😬 I dag, 7 uger senere, har jeg overstået sidste rigtige hårde træningspas inden min sæson starter på søndag – og det er med 7 helt grønne uger i TrainingPeaks bag mig 💪

Og nu venter der så 6 uger med stævner hver weekend:

📍8/8: Aabenraa Triathlon Sprint
📍14/8: DM Sprint i Hvidovre
📍20/8: Rødekro Løbet, 6 km
📍29/8: Team Relay i Regionalliga Nord, Tyskland
📍4-5/9: Endnu ikke fastlagt
📍12/9: DM Serie Finalen i Viborg

Det bliver pisse fedt 🥳

Der er efterhånden ikke én eneste muskel i kroppen, jeg ikke er øm i. Så nu venter der lidt nedtrapning, hvor musklerne og kroppen får lov til at reparere sig selv, og hvor det mentale overskud kommer tilbage.

Og så tror jeg på, at jeg nok skal komme til være konkurrencedygtig 😎

Forbered jer på lidt stævnespam i de kommende uger 😋 og det er forhåbentligt stævnespam af den gode slags! 🤞

Moooooooojn 🚀

Q&A på Instagram, juli 2021

For ikke længe siden, forsøgte jeg mig med noget helt nyt, ovre på min Insta profil; at lave en Q&A, hvor mine følgere kunne spørge mig om alt mellem himmel og jord. Det er vist ikke første gang jeg gør det, for synes sgu der kom et par sjove spørgsmål op, der både vækker minder, giver mig motivation og som snyder min hjerne.

Jeg har valgt at forevige alle spørgsmål og svar herunder. Og så har jeg også tilføjet en lille uddybende kommentar til nogle af mine svar, der hvor jeg synes det giver mening, så det også er forståeligt for jer, der måske ikke kender baggrunden for de enkelte spørgsmål.

Enjoy! 🤩

Q: Drømmer du stadigvæk om Kona? 😜

A: Tænker det er de færreste triatleter, der ikke har tanker og drømme om Kona 🏝️ Mig selv inklusiv 🙈 Men det er ikke noget der ligger i kortene indenfor de næste par år 🤪

(Der var engang, hvor jeg nok var lidt for åbenmundet omkring mine drømme og ambitioner med Kona… der er løbet meget vand igennem åen siden. Men mon ikke spørgsmålet her, nok var et lille drilleri omkring dét? 😝)

Q: Kan man komme på en fræk date med dig? 😅

A: Ikke medmindre du hedder Anita og gav mig dit ja i Rise Kirke d. 8. August 2020 💍 Skulle det tilfældigvis forholde sig sådan, så er jeg frisk 😝

(Tjaaaaaaa, det her spørgsmål, var så suverænt det – af alle – spørgsmål, der gav mig flest reaktioner og meddelelser i min indbakke 🙈😂)

Q: Hvad ville du helst? Køre ironman på en citybike eller løbe maraton i sokker? 😎

A: Når afrikanske børn kan løbe til og fra skole i bare fødder, på grus, så vil jeg sgu ikke se mig for fin til at løbe et maraton i strømpesokker 😂

(Jeg tror, vi allesammen har rigtigt godt af, at opleve på egen krop, hvordan børn i fattige lande har det…)

Q: Skal du ikke prøve crossfit?

A: Jeg er en værre gummitarzan, så det tror jeg sgu ikke der kommer noget godt ud af 😂

(Et spørgsmål, der kommer fra en person, der tydeligvis ikke kender mig personligt 😂😂😂)

Q: Hvornår skal vi lege igen?

A: Hmmmmm….. snart, håber jeg 🚴

(Jeg skal bare lige træne lidt mere inden 😝)

Q: 300g bland-selv-slik eller en hvid bolle inden et hårdt cykelpas? 😝😂

A: 200g chokolade-julemand for the win 🎅🏻🤟😂

(En slet skjult henvisning til et opslag på min Insta, hvor jeg bekender en kæmpe fejl omkring, at indtage 300g bland-selv slik lige inden et hårdt cykelpas, fordi jeg ikke havde tid til at lave rigtigt mad. Men helt ærligt…. man træner faktisk rigtigt godt på 200g chokolade-julemand – så hvis jeg kan vælge sådan en, så gjorde jeg det 🎅🏻)

Q: Hvor kommer Red Bull fra? 😅

A: Fra Fyyyyyyyn aaaa’ for helve’j

(En meget, meget indforstået joke med en gammel kollega)

Q: Hvor store mængder fransk dressin kan du spise, før du bliver dårlig? 😝

A: I et fransk hotdogbrød med kyllingespyd??? Rigtigt, rigtigt meget 😎

(En grov, grov henvisning til mit – engang – store forbrug af fransk dressing i kombination med kyllingespyd og fransk hotdogbrød)

Q: Har du nogensinde slået en handicappet?

A: Dét er jeg ret sikker på, at jeg aldrig har 😵

(Det var paratriatleten Havard Vatnhammar der stillede det her trickspørgsmål, hvor jeg hoppede i med begge ben… jeg har aldrig slået en handicappet i fysisk forstand, men jeg er engang kommet hurtigere i mål end ham til et mindre tri-stævne i Bording)

Q: Har du stadig en ustyrlig ADHD mund, kære Morten?

A: Hvad bygger du dog sådan et sindssygt spørgsmål på? 😂

(I dette spørgsmål henvises der vist til min syge humor og min fortid som sælger 😝)

Tekniktræning uden tekniktræning

Lige en lille opdatering i forhold til tekniktræning i svømning. For kender du mig godt, så ved du også, at jeg ikke tror på decideret tekniktræning, i den forstand, som mange svømmetrænere i tri-verdenen prøver at sælge dig. I stedet vil langt de fleste triatleter have gavn af ét værktøj:

Et elastikbånd om anklerne.

Faktisk vil jeg gå så langt, som at sige, at et elastikbånd om anklerne er det suverænt bedste værktøj i din svømmetaske, når du skal arbejde med din svømmeteknik.

Derfor bruger jeg også selv elastikken i alle mine svømmepas. Enten på den ene eller den anden måde.

#1 fordel ved svømning med elastikbånd (uden yderligere udstyr)

Rent teknikmæssigt, har elastikken den egenskab, at den piller dine ben ud af ligningen. Så med anklerne bundet sammen, er det nødvendigt, at du spænder ordentligt op i din core. Ellers kommer din røv og dine ben til at ligge en halv meter under vandoverfladen.

Derudover tvinger elastikken dig også til, at have et hurtigt catch og dermed en høj kadence. Ellers går du simpelthen i stå i vandet. Og det er altså særligt en fordel for os triatleter, der svømmer i åbent vand, fordi det netop i åbent vand, er nødvendigt med en høj frekvens/kadence.

Det er naturligvis forskelligt fra person til person, hvordan en serie med elastikbånd skal se ud. Det kommer helt an på dit niveau.

Så start med eksempelvis 10x25m med elastikbånd om anklerne (uden andet udstyr) med 20-30 sek pause imellem. Og så arbejd dig op til flere 25’ere. Eller, hvis du kan mærke, at det er relativt nemt med 25’erne, så øg til 50’ere. Også med 20-30 sekunders pause imellem.

Jeg træner selv en serie med elastikbånd, uden yderligere udstyr, hver eneste fredag, der starter med 25’ere, går op i 50’ere og slutter i 100’erede.

Og det VIRKER!

#2 fordel ved svømning med elastikbånd (med yderligere udstyr)

Som jeg skrev i fordel #1, så har svømning med elastikbånd om anklerne, den fordel, at den piller dine ben ud af ligningen. Det er altså dermed kun dine arme der kan give dig fremdrift. Og det kan du bruge til din fordel, når du træner armserier med pullbuoy og enten finger paddles eller hand paddles (alt efter dit niveau).

Jeg ser tit andre triatleter i svømmehallerne, jeg svømmer i, der svømmer med pullbuoy og paddles, men uden elastikbånd om anklerne. Og det er en KÆMPE fejl. For pointen ved pullbouy og paddles er, at det er overkroppen der suverænt skal give fremdrift. Det skal benene ikke.

Men når anklerne ikke er bundet sammen, så vil man automatisk have tendens til at bruge dem. Nogle mere end andre. Men benene skal bare ikke bruges, når vi snakker pull-serier.

Så på med elastikbånd, pullbuoy og paddles. Og svøm en serie, eventuelt efter din hovedserie, hvor du bruger de tre typer udstyr i kombination. Det er ren funktionel styrketræning, der er svømningens svar på tung-gears-intervaller på cyklen og bakkeintervaller i løb.

Jeg slutter altid selv af med en kort serie med pullbuoy, elastikbånd og paddles efter min hovedserie i alle mine svømmepas, undtagen den om fredagen, hvor jeg i forvejen har svømmet med elastikken uden yderligere udstyr. Og igen… det VIRKER!

Husk det… Ro på mester!

Hvis du aldrig tidligere har svømmet med elastikbånd om anklerne, så lad være med at hoppe ud i kæmpestore serier til at starte med. Det er hårdt fysisk arbejde for din overkrop, så overbelastningsskader kan nemt ske i starten. Så start forsigtigt ud og øg stille og roligt mængden af træning med elastikbåndet, efterhånden som du bliver mere erfaren.

Happy swimming!

Intervallos on da track 🚀

Måske man bare skulle sige #tracktuesday?

Jeg er begyndt at løbe lidt intervaller igen, så jeg kan få lidt fart tilbage i mine stolper, inden jeg (forhåbentligt) skal køre ræs igen fra august 🔥

Hvilke ræs jeg skal køre, ligger endnu ikke helt fast. Ikke udover Regionalliga-ræset i Itzehoe den 29. august. Men der bliver nok ikke tale om så mange ræs for mit vedkommende, fordi jeg stadig skal passe på min(e) skade(r).

Mine intervaller er heller ikke helt hjernedøde. For jeg kan mærke, at skaderne stadig ligger og ulmer inde bagved. Så det er med at finde en balance, hvor jeg kan træne relativt hårdt, uden at det gør skaderne værre. Ja, faktisk skal skaderne helst gerne blive bedre, samtidigt med at jeg træner hårdt.

Jeg kan sige, at farten ikke er så dårlig som frygtet. Meeeeeeeen, det er stadig ret irriterende, at tænke på, at hvis skaden/skaderne ikke var sket, at så havde jeg haft et markant højere niveau nu 🤥

Jeg glæder mig dog ved, at jeg i det mindste har bare lidt fart tilbage i benene 🤩 Så nu skal udholdenheden omkring racepace også bare trænes, så jeg kan holde pace i lidt mere end 800-1000m af gangen.

Det bliver spændende, at se, hvordan kroppen og benene udvikler sig over de næste uger 🤞

Mine Hoka Clifton Edge er godt nok også hurtige på banen

Jeg har faktisk lige en lille rettelse til mig selv, som jeg godt vil smide ind i det her blogindlæg. For hvis du har læst min anmeldelse af Hoka Clifton Edge, så kunne du læse, at jeg synes, at Clifton Edge er en super god og hurtig sko op til tempopace.

Men, men, men. Det var altså før, jeg havde løbet intervaller i dem. Og nu hvor jeg har været på banen med dem på fødderne, så er jeg nødt til at rette mig selv.

For det kan godt være, at Clifton Edge ikke er en konkurrencesko. Og at den som sådan heller ikke er designet til at være hverken en bane- eller intervalsko. Men God Daaaaaaaaamn, hvor er de sko da hurtige alligevel.

Det, jeg rigtigt godt kan lide, det er, at de er super lette. At de stødabsorberer utroligt godt. Og at de er gør hver en skridtafvikling til en leg. Jeg er sgu overrasket.

Og når jeg så ved fra pålidelige kilder, at Rincon skulle være endnu hurtigere (hvis vi snakker non-carbon sko), så glæder jeg mig virkeligt til, at jeg en dag, skal prøve at løbe i dem også 🤩

Det var alt for i dag…. ha’ en fantastisk dag, allesammen 😎

Scroll to top