Triathlon blog

MIN TRIATHLON BLOG OM ALT DET, JEG HAR PÅ HJERTET

Jeg synes godt det kan være lidt hårdt af og til

Særligt nu, hvor jeg er blevet ramt af en grim forkølelse 🤧

Det er naturligvis rigtigt hårdt at være forkølet, når jeg er mand. Mandekroppen er slet ikke bygget til den her slags 😜

Ej. Grunden til at jeg synes det godt kan være lidt hårdt af og til er, at det her med vægten er noget der fylder en del hos mig.

Det tror jeg sådan set det gør hos alle tidligere overvægtige.

Men siden jeg fik corona tilbage i januar, har jeg kæmpet med at holde vægten nede. De stævner jeg har kørt i år, har været med 5-6 kg mere på sidebenene end sidste år.

Og min sommerferie stort set uden træning har sådan set ikke gjort det bedre.

Jeg synes egentligt at jeg havde fundet FORMLEN her i løbet af efteråret. Jeg var kommet ind i en god rytme med maden, hvor jeg fik spist rigtigt fornuftigt.

Jeg havde energi til at træne. Jeg følte mig aldrig rigtigt sulten og jeg havde ikke den der vanvittige sukkertrang, som man nemt kan ha’, når man får for lidt at spise.

Jeg tog heller ikke på. Men tabte mig heller ikke. Men så skete der det, at jeg tog det her billede af mig selv i et spejl.

PISLORT!

Hjernen er gået på overarbejde… jeg er tyk og fed. Så kan jeg ligeså godt også leve sådan.

Latterlig logik! 🤯

Så lige nu craver jeg sukker hele tiden. Og jeg har virkeligt svært ved at styre det.

Hjulpet godt på vej af en forkølelse, der holder mig fra træning og som får mig til at ha’ ondt af mig selv, er det saftsuseme en udfordring.

Jeg ved egentligt ikke rigtigt hvad jeg vil med det her skriv. For du behøver sgu ikke at ha’ ondt af mig.

Måske jeg bare vil sige, at selvom det udadtil kan virke sejt at ha’ tabt en masse kilo, så er der stadig en masse dæmoner at kæmpe med.

En af de dæmoner kæmper jeg så åbenbart med nu 👹

Hyggetur til Vesterhavet

Og Magda har haft sin allerførste tur til stranden 🐶

Se bare her ❤️:

Magdas første strandtur

Jeg har rimeligt travlt for tiden 😵‍💫 så når mine forældre inviterer på en weekendtur til Æ’ Westerha’u, så tager jeg gerne imod, for at hygge og komme lidt væk fra hverdagens stress og jag 🥰

Hvad med træning, tænker du? 🧐

Jo, jeg stod tidligt op i morges og løb et tempopas i mine Hoka Clifton sko 👟 Det bliver så dét træning for den her weekend – og det har jeg det helt fint med.

Med fuldtidsjob, familie og sportslige ambitioner der skal gå op i en højere enhed, har jeg lært, at det – i hvert fald for mig – er nødvendigt at trække stikket helt fra træning i en enkelt dag fra tid til anden 🔌

Det giver plus på familiekontoen 🫶🏻 og så er der mere energi at skyde med i næste uge 🔥

Foredrag i Felsted

I lørdags tog jeg et smut forbi Felsted ved Aabenraa for at holde en times foredrag til DVL Sønderjyllands årlige medlemstræf 🥾

Fik fortalt om min historie fra at være overvægtig tilbage i 2017 til hvor jeg er i dag, med alle op- og nedture undervejs ✨ fik også snakket lidt om, hvad der driver værket for mig og hvordan jeg indtil videre er kommet hertil ⭐️

Synes det gik rigtigt godt, med nogle gode og interessante spørgsmål bagefter 🫶🏻

Selvom jeg selv laver triatlon og publikummet alle er vandrere, så kan vi altid finde inspiration i hinanden 😁 og jeg fik i hvert fald bekræftet (og genopfrisket) kærligheden til at bevæge sig rundt i den smukke natur ☀️

Det er sjovt med svømning

Den ene dag kan man føle sig som et vaskeægte rovdyr i vandet 🦈 den anden dag kan man føle sig som en høne på afveje 🐓

Hvordan det føltes i dag, må du selv vurdere ud fra billedet 😂

Jeg har haft det af helvedes til

Long time no see. Billedet her er også ved at være et par måneder gammelt. Men jeg har simpelthen ikke følt for at opdatere noget som helst.

I dag har jeg gennemført min 11. løbeuge i træk. Det er jeg glad for! Det er til gengæld ikke meget jeg har været glad for i efterhånden lang tid.

Hånden på hjertet har jeg gået rundt og været smådeprimeret det meste af året. Men særligt her efter sommerferien har det været helt galt.

Når folk spørger mig hvorfor, har jeg svaret, at det ved jeg ikke. For det er det ærlige svar. Jeg ved det ikke.

Indtil her den anden dag. Der læste jeg et citat:

“You are not happier when you have everything you wanted. You are happier when you are in a process of getting what you want, and things are going well”.

Der slog det mig. Sidste år bragede jeg derud af. Jeg var på podiet i næsten alt jeg stillede op i. Oftest på det øverste trin.

Alt var lagt op til det helt store i år. Min første sæson i eliteklassen – og jeg skulle edderma’me også hvad jeg dur til nede i Tyskland.

Intet er gået som planlagt. Ikke ét eliterace. Personlige lorteresultater i Tyskland. Konstante småskader. En vægt, jeg slet ikke kunne få ned. Kun tre stævner kørt, kun ét vundet – og så var det kun et lille lokalt træningsræs. En sæson der sluttede lang tid før tid.

Dvs. jeg har ikke været i en proces for at nå hvad jeg vil nå, og det er slet ikke gået godt.

Det er først nu, jeg har accepteret tingenes tilstand. Til gengæld føler jeg nu, at der er ved at være mere ro på øverste etage.

Jeg er begyndt at bygge langsomt op mod næste år, med masser af tålmodighed. Jeg glæder mig til at køre stævner igen næste år. Sådan har jeg slet ikke haft det i år.

Det var egentligt bare det, jeg ville sige. At det har været et lorteår. At jeg har haft det af helvedes til indeni.

Men at det ser ud til at lysne stille og roligt.

Sidste uge var magisk

For første gang har min lille familie været draget afsted på kør-selv ferie sydpå 🚘

Destinationen var området omkring Mont Ventoux 🏔 Det var varmt, men hvor var det bare skønt ☀️

Lidt cykling og lidt løb blev det til, men ikke det helt vilde. Fokus var på familiehygge og at skabe minder for livet – og dét fik vi gjort 🥰

Det er en ferie, som vi virkeligt har strammet ballerne sammen for at kunne komme afsted på 💰 men det har bare været hver en krone værd 😍

I søndags var vi retur i det lidt køligere Danmark 🇩🇰 og på mandag venter hverdagen endnu engang.

I vinters sagde en kollega til mig, at noget af det bedste man kan gøre for sine børn, er at tage ud at rejse med dem 🌴 jeg er tilbøjelig til at give hende ret ❤️

Jeg har gjort det igen

Jeg har lukket min Strava!

Altså ikke sådan helt lukket. Men jeg har gjort sådan, at det kun er mig selv der kan se mine activities.

Det er ikke første gang jeg har gjort det. Jeg gjorde det også i foråret sidste år, hvor jeg var skadet. Så åbnede jeg den igen henimod slutningen på sæsonen.

Da jeg havde den lukket sidste forår, gav det mig ro til at pleje min træning (og genoptræning) i ro og mag.

Ikke noget stress over mængde eller pace. Der er altså lige noget med egoet, når træningen er langsom. Også selvom det i princippet er skide ligegyldigt.

Det var faktisk rigtigt dejligt at træne, uden at tænke på, hvordan træningen kom til at se ud på Strava og Garmin.

At genåbne min Strava skulle jeg aldrig ha’ gjort. For hvad skal det overhovedet til for, at dele sin træning og jagte kudos og likes?

Og hvad får andre ud af, at følge andres træning?

Så nu har jeg altså gjort sådan, at det kun er mig selv, der kun se mine activities.

Ro til at træne. Ro til at nyde.

Meeeeen jeg kan da ikke afvise, at i andre ikke lige får et kudos på jeres træning, engang imellem 😛

Der er en første gang for alting

I morgen er der så en første gang for mig. Desværre ikke af den fede slags.

For første gang står jeg på en startliste, uden at jeg kommer til start.

Planen var at jeg skulle ha kørt team relay med TriSport Holstein i Itzehoe i morgen.

Men efter sidste weekend i Schwerin, har jeg fået smerter på indersiden af venstre knæ.

Tirsdag var det væk nok til at jeg kunne løbe på det. Troede jeg. Men onsdag morgen var det tilbage, bare endnu værre.

Nu håber jeg bare at det heler hurtigt op, så jeg kan nå at få noget ud af resten af sæsonen efter sommerferien 🙏🏻

Jeg er en af de syge mennesker, der tror på, at universet altid viser os vejen, hvis bare vi lytter til det.

Normalt er det nemt for mig at lytte til universet. Men lige med knæet her, har det været rigtigt svært.

Så min kone Anita har lige måtte huske mig på, hvad det egentligt er, jeg normalt lever efter og tror på.

Det har stadig ikke gjort beslutningen om, at trække mig fra i morgen, nemmere.

Men jeg tror på, at det er det bedste for fremtiden 💯

Billedet er i øvrigt fra da vi kørte team relay sidste år. Det er et skide fedt format, så jeg glæder mig til næste gang, jeg får mulighed for at køre det 👊🏻

God fornøjelse til mine holdkammerater og alle andre, der kører i Itzehoe i morgen 👏🏻

Aldrig i mit liv, har jeg prøvet noget så hårdt

I går var jeg til start i mit første draft-stævne 🔥 det var i Schwerin – og det var VARMT! ☀️

Vandet vi svømmede i var 24 grader, så det blev en non-wetsuit svømning. Kommer op af vandet som nummer 11 – og så var det ellers bare ud på cykelruten og lide en voldsom død 🤣

Cykelruten var 670 ud, vendepunkt, 670m hjem, vendepunkt og så ellers forfra 14 gange – og ruten gik bogstaveligt talt kun enten opad eller nedad 😵‍💫

Kommer til at sidde i 2. gruppe, hvor vi lidt over halvvejs får lukket hullet til frontgruppen. Men vi bliver splittet igen, hvor jeg sidder for langt tilbage.

Så bliver fanget i 2. gruppe, som jeg også stiller cyklen sammen med.

Ude på løbet var der bare udsolgt. Smeltede totalt i varmen. Så det endte med at blive et løb i sub-AT tempo, selvom det føltes som all-out anaerob intensitet 🤢

Jeg bliver nummer 20, der langtfra var hvad jeg havde drømt om. Men der var bare ikke mere at komme med på dagen 👍🏻 som hold bliver vi samlet 9’er, så det er sgu ok godkendt 💪🏼

Nu er det tilbage til tegnebrættet og finde ud af, hvordan træningen skal skrues sammen fremadrettet, så min drøm om at kunne vinde sådan nogle stævner her, kan blive en realitet.

Der er i hvert fald ingen tvivl om, at draftstævner bliver kørt på en helt anden måde end non-draft. Og det skal træningen også afspejle.

En af tankerne er at få en træner, der er specialiseret i kortdistance draft-triatlon. Men dem findes der jo ikke så mange af i Danmark 🫣

Uanset hvad, så var det i hvert fald fedt at prøve. Og selvom jeg på målstregen i går, sagde aldrig igen – så glæder jeg mig i dag til næste gang 🤩

Jeg siger det bare lige

Skulle jeg ikke ha kørt før-sommerens (for mig) vigtigste ræs på lørdag, så var jeg blevet siddende på min cykel i evigheder i dag ☀️

Det var egentligt bare lige det, jeg ville sige for nuværende 🤪

Scroll to top
Visit Us On FacebookVisit Us On InstagramVisit Us On LinkedinVisit Us On Youtube