Triathlon blog

MIN TRIATHLON BLOG OM ALT DET, JEG HAR PÅ HJERTET

Pyha, sikke en aften

Var et smut forbi Agerskov Ungdomsskole i dag, for at holde foredrag for de besøgende til et velbesøgt drop-in arrangement.

Jeg fik fortalt om min rejse i triatlon med dertilhørende vægttab – og så fik jeg taget en masse af jeres gode input med 👏🏻 så tusind tak for dem 😎

Det er sgu lidt nervepirrende, at stå foran andre mennesker og fortælle stolpe op og ned om sig selv og sine erfaringer 😬

Men f**k hvor giver det også bare meget, når man bagefter snakker med nogle af tilhørerne, og hører deres personlige historier 🤩 #såinspirerende

Jeg gik i hvert fald helt høj derfra 🕺

Et sjældent billede af mig i løbetøj

Der har været gået rigtigt længe, hvor jeg ikke har løbet. Men de sidste to uger har jeg så småt været i løbeskoene fra Hoka igen 👟

Det er ikke meget løb – og det er løb/gå med 3 min løb og 2 min gå.

Men det LØB(!!) 👏🏻

Jeg ved at der går længe endnu før mængden (og farten) er på sidste års niveau. Og jeg har også accepteret at min sæsonstart må skydes lidt længere frem på året, end oprindeligt planlagt.

Men lige nu er der markant fremgang – og det er bare DEJLIGT 🥳

Der er altid lys for enden af tunnelen 🕯og uden at jinxe noget, så føler jeg, at mit lys kan anes i det fjerne 🔦

Det gør mig sgu glad 😎

Husk i øvrigt at det er på onsdag du kan høre min historie, og hvor jeg deler ud af mine erfaringer med træning og vægttab, når jeg holdet foredrag til drop-in motion på Agerskov Ungdomsskole.

Vi står overfor en familieforøgelse

Den her lille vovse hedder Magda og er tre uger gammel – så om fem uger får vi hende hjem 😍

Hun er bare verdens lækreste lille vuffi 🥰

Vi kender moren Lady rigtigt godt, og hun er den sødeste og rareste hund. Vi regner med at vores lille Magda bliver ligeså god 🙏🏻🥰

Jeg kan allerede mærke mit faderhjerte banke på højtryk når jeg ser og holder hende ❤️

Nu må de næste fem uger godt gå hurtigt 😍

Jeg har brug for din hjælp!

Den 6. april skal jeg holde et (faktisk to) foredrag til et Drop-In Motion arrangement på @agerskovungdomsskole .

Emnet er mit vægttab og mine dertilhørende sportslige præstationer 💪🏼

I den forbindelse kunne det være skide fedt at vide, hvad du godt kunne tænke dig at høre mig fortælle om.

Så hvis du nu skulle høre mig føre en monolog (🤪) på 45-50 minutter, hvad kunne du så godt tænke dig at få svar på? 🤔

Fyr den af i kommentarerne – spørgsmål modtages med kyshånd 🥰

Har du lyst, så må du også gerne komme forbi i Agerskov den 6. april. Det hele koster 60 kr, og jeg er altså ikke det eneste, der er på programmet den aften 😇

Kunne du tænke dig det, så kan du læse mere (og tilmelde dig) her.

Sorry…

Sorry til jer der har skrevet, som ikke har fået svar. Og sorry til jer der følger mig, og undrer jer over, at jeg ikke har delt noget i nogle uger!

Sandheden er, at de sidste uger har været ret turbulente rent mentalt. Der har vitterligt ikke været overskud til at dele ud af noget som helst.

Det er der flere årsager til. Men den største af dem alle, er krigen i Ukraine.

Jeg kender ikke nogen ukrainere personligt. Men tanken om hvad der foregår dernede, sidder dybt i mig.

Dem der er mig tættest ved at jeg tænker meget på det. Men jeg tvivler på, at ikke engang mine allernærmeste kender til, hvor meget det egentligt fylder.

I bund og grund har jeg allermest lyst til at trække i en uniform og tage ned for at kæmpe. Og det er frustrerende, at det ikke er en mulighed for mig. For f**k det er tæt på!

Derudover har jeg bøvlet med problemer i lægmusklerne on/off siden november. Der er ikke rigtigt nogen der kan give et svar på hvad der er galt – så lige pt. er jeg i gang med en udredning ved speciallæger på Sygehus Lillebælt.

Det betyder ingen løb – og pt. er der ingen umiddelbar udsigt til en dato, hvor jeg kan løbe igen.

På trods af det hele, så får jeg til gengæld trænet det jeg skal (pånær løb). Både mine svømme- og cykeltal begynder at se fornuftige ud, så dét kan jeg glæde mig over!

Men i en periode som denne, hvor jeg er mere end rigeligt fyldt op mentalt, der fokuserer jeg på coreelementerne i mit liv; familie, træning og arbejde – og så bliver alt rundt om, tilsidesat.

Så har du skrevet til mig uden at få svar, så er det ikke fordi jeg ikke gider snakke med dig. Mentalt har jeg bare ikke haft overskud til at snakke med nogensomhelst andre end mine allernærmeste – og dem svarer jeg knap nok også.

Jeg er begyndt at acceptere, at mine lægmuskler skal have lang tids ro fra løb. Derfor kan jeg også mærke, at presset fra sæsonstart om 10 uger så småt forsvinder fra mine skuldre.

Og med dét, er overskuddet til andet, så småt også begyndt at komme tilbage.

Men jeg har så én besked til dig, Putin, hvis du læser med her: Fuck dig! Jeg blæser knoppen af dig, hvis jeg skulle være så heldig at komme indenfor et par km afstand af dig.

Dobbelt tortur

Ikke nok med at man skal lave næsten uudholdelig core- og styrketræning for at holde skader i skak ♟ så skal man sgu også til at lege med sådan en ondskabsfuld rullepølse 🤣

I onsdags var jeg forbi Aabenraa Pilates Studio, hvor ejeren Erika hev og vred lidt i mig, for at finde frem til hvor jeg er mest svag.

Hun kunne konstatere at jeg har nogle muskler i skulderregionen og omkring ballerne, der trænger til at blive løsnet lidt op 🍑

Løsningen er den der psykopat-foamroller, der faktisk ikke er så sjov at bruge 🥵🤪

Men det virker. Og det er tilsyneladende pænt effektivt.

Derudover instruerede Erika mig også i et par forskellige pilatesøvelser, der er mindst ligeså uudholdelige som alle andre af de allerledeste core- og styrkeøvelser i verden.

Men igen – det er effektivt 💪🏼 og mon ikke jeg lærer at sætte pris på dem, ligesom jeg efterhånden har lært at sætte pris på mine andre styrkeøvelser? Altså når de er overståede (!!!) 😂

Styrketræning er generelt ikke så meget mig. Av-av der kommer fra andet end svøm, cykel og løb er ren pain-in-the-ass…

Men under vejledning af Erika ved jeg det er effektivt – og så skal jeg sgu også nok lære at sætte pris på det!

Endnu et år i Regionalliga Nord i vente

Jeg var super ærgerlig sidste år over, at vi kun fik lov til at køre én enkelt konkurrence i Regionalliga Nord i 2021. Det var min første sæson i ligaen, så jeg havde virkeligt glædet mig til at give den max gas for mit hold TriSport Holstein, og samtidigt få nogle fede oplevelser.

Heldigvis har jeg sikret mig en plads hos TriSport Holstein igen i år. Og det betyder, at jeg også i år kommer til at køre Regionalliga. Og så håber jeg bare, at vi får lov til at køre den fulde serie på i alt seks konkurrencer fra slut maj til slut august.

Skulle det hele gå hen og blive til noget (#fingerscrossed), så venter der både holdkørsler, team relay og draft og non-draft stævner. Og det er bl.a. dét, der gør Regionalligaen så fed; at den består af formater, der sjældent bliver kørt i Danmark.

Jeg er naturligvis pisse stolt og glad over, at TriSport Holstein har fundet plads til mig igen i år. Og så vil jeg gøre mit ypperste for ikke at skuffe.

I år bliver et VILDT år – det kan jeg mærke!

Følelsen af at være tilbage i træningstøjet post-covid

Følelsen efter at være tilbage i træningstøjet efter en omgang med den der famøse virus, vi alle snakker så meget om #nuerjegtræt

For et år siden ville jeg have bandet det hele langt væk, for hvad skulle det lort nu komme i vejen for min træning for?!

Men så voksen som jeg nu er blevet (ja, der må gerne grines 😂), så tager jeg det helt stille og roligt i mit sind 💆🏻‍♂️ 

Der er ikke en skid, jeg kan gøre ved det, så hvorfor hidse sig op over det? Det bliver man sgu bare i dårligt humør af 🤓

Nu er det stille og roligt back-on-track 🚂 og så skal det hele sgu nok bounce hurtigt tilbage igen 💪🏼

Rigtigt god (og stormfuld 🌪) weekend, venner ⚡️

Ps.: kæft jeg elsker at svømme, egentligt!

Åååh du kære morgen

Du kære morgen, du er så stille.
Du kære morgen, du er så rolig.
Du kære morgen, du er så fredfyldt.

Kære morgen, om lidt står Danmark op.
En ny dag er på vej. Nye opgaver står for døren.

Men indtil da, kære morgen, vil jeg nyde din stilhed. Din ro. Din fredelighed.

Jeg elsker dig, kære morgen.

En lille historie om, hvorfor vi skal give hinanden komplimenter

For i mandags stod jeg derhjemme og var ved at tage mit løbetøj på. Min 13-årige datter kommer gående forbi, og – totalt helt ud af det blå – siger hun:

“Du ser godt ud, Far”.

Say whaaaaaaat, tænkte jeg. Sagde hun lige det? Og ja, der gjorde hun 😲

Først blev jeg helt paf. Og så blev jeg helt varm indeni af glæde. Det var virkeligt et dejligt kompliment at få 🥰

Og så kommer det endda fra en 13-årig teenagepige, som man ellers normalt forbinder med en alder, hvor man begynder at tage afstand til sine pinlige forældre 🤣

Efterfølgende har jeg så tænkt lidt over det… og hvor skal vi allesammen bare være bedre til at give hinanden komplimenter.

Det er i bund og grund bare et par ord, der i sig selv er nemme at sige. Men disse nemme ord, kan betyde alverden til forskel for modtageren ❤️

Og ved nærmere eftertanke:
Er det ikke ofte dem, der har allermest brug for komplimenterne, der får færrest af dem?

Lav en god weekend, everybody – og husk at være flittig med komplimenterne 🤗

Scroll to top
Visit Us On FacebookVisit Us On InstagramVisit Us On LinkedinVisit Us On Youtube