Triathlon blog

MIN TRIATHLON BLOG OM ALT DET, JEG HAR PÅ HJERTET

Lækkert morgenløb og Julies fødselsdag

Det kan godt være, at det gode vejr har ventet på sig. Men man skal da lige love for, at vejret til gengæld tager revanche i de her dage…. Jeg stod op klokken 5.00 (ja, du hørte rigtigt… klokken 5.00 på en LØRDAG!), så jeg kunne nå at løbe ugens lange tur, inden vi skulle fejre Julies fødselsdag.

Og allerede på dét tidspunkt, var der en 14-16 grader. Nok til at jeg kunne løbe i kort-kort uden at fryse. Det var sgu dejligt!

Efterfølgende var det morgenvækning af Julie. Og så skulle vi ellers gøre klar til, at hele min side af familien, skulle komme til brunch og eftermiddagskaffe, for at fejre Julies 11-års fødselsdag.

Det endte med en hamrende hyggelig dag, med masser af god mad, drikke og hygge. Bl.a. rundbold og fodbold i haven. Og selvom det ikke var planlagt, fik vi også lige grillet et par pølser til aftensmad.

Jeg har smidt lidt billeder fra fødselsdagen i mini-galleriet herunder. Blev sgu så optaget af hyggen, at jeg ikke fik taget særligt mange billeder. Så billeder fra hyggen i haven, må i sgu undvære 😉

Pyyyyyyyyyyyh

Fåååååååårk maaaaayn. Har svømmet samlet 8000m i dag. Det har jeg ikke gjort siden før lockdown. Og jeg mindes altså ikke, at man fik sååååååå lange arme af det lååårt.

Det var 3800m i morges. Og så 4200m hertil aften.

Ville egentligt ikke have dobbelt svømmedag endnu. Men jeg kan ikke nå at svømme på lørdag, fordi vi skal holde Julies fødselsdag med brunch fra klokken 10. Så jeg måtte lige dø mig selv i dag, for stadig at kunne få de gyldne metre i denne uge.

Jeg tænker jeg er træt i morgen…..

En produktiv søndag

Jeg har sgu da egentligt været meget produktiv i dag, hvis jeg selv skal sige det….

Jeg stod tidligt op i morges, fordi jeg bare ikke kunne sove længere. Og fordi solen stod højt på himlen allerede klokken tisse-bæ, så gik jeg da fluks i gang med at male vores nyopstillede “stakit”, der egentligt bare er en masse slidte europaller.

Det fik jeg brugt hele formiddagen på, med hjælp fra Anita, da hun senere på morgenen kunne få flyttet sine fusser ud af sengen.

Derefter var det middagsmad. Og så var der en 3-timers tur på cyklen på programmet.

Fik tøffet gennem noget hedelandskab, et smut forbi Ribe og så hjemad i en dejlig medvind. Knap 100km blev det til.

Så var det lidt i skrutten. En tur i bad. Og så fortsatte jeg ellers med “stakittet”.

Vi har længe gerne ville have et stakit ude på terrassen, fordi det hele er så åbent. Men penge, det har vi sgu ikke meget af. Så de der fine og dyre stakitløsninger i byggemarkederne, det er prismæssigt lidt i overkanten.

Til gengæld har vi længe haft en masse paller til at stå. Og med lidt inspiration fra Pinterest, så fandt vi ud af, at man faktisk kan bruge paller som stakit. Så det gør vi nu.

Resultatet af dagens arbejde. Nu skal det bare have en gang eller to mere 🙂

Det bliver sgu godt når det er helt færdigt!

Endelig nogenlunde tilbage i løbeskoene!

Ja tak, ja tak og ja tak… Endelig nogenlunde tilbage i løbeskoene. Det har jeg været i en uge nu. Det er bare løb+gå-træning, hvor der er mere gå end der er løb. Men bare det at være ude i løbeskoene igen, det er simpelthen fantastisk.

Og så nåede jeg det endda lige, inden rapsmarkerne mister deres farver. Lææææækert. Dét gør mig glad 😀

Godt man har charme 😇

Tjaaaaa….. som min kammerat Harley siger, så er det da godt at man har charme. Ellers ville vi da være helt fortabte 😂

Når der gnides salt i såret (eller bare maskineriet) 😵

Daaaaaaaaaaaaamn….. troede faktisk, jeg var sluppet ret godt afsted med beskyttelsen af min cykel, mens jeg har siddet på Zwift hele vinteren.

Meeeeeeeen!

Nu fik jeg så, langt om længe, taget mig sammen til at skifte styrbånd. Og der kom den skinbarlige sandhed så.

Mit cockpit var slet ikke så kønt under styrbåndet, som jeg gik og troede.

Det er så’rn at sige, at der er blevet gnedet godt med salt i såret (eller maskineriet, om du vil) 😵

Noget af det, har faktisk angrebet selve styret. Så det er ikke alle steder på styrets overflade, det er lige kønt.

Jeg kommer sgu nok ikke udenom, at jeg skal ha skiftet styr på et tidspunkt.

Og så må jeg nok også hellere få investeret i en dedikeret indendørscykel til hometraineren, når vinteren igen nærmer sig, så jeg undgår at gnide mere salt i såret – eller maskineriet – på min lille Pocket Rocket 🤗

Av min pengepung, siger jeg bare 💰

Gule marker, ro i hovedet

Jeg ELSKER de gule marker, som vi har for tiden 😍

Jeg må i virkeligheden helst ikke cykle (eller løbe) pt., for at give min lyske ro. Meeeeeeen jeg sneg mig alligevel ud på en meeeeeget rolig rulletur i morges, så jeg kunne nyde synet af de gule rapsmarker.

Jeg ved ikke hvorfor. Men at cykle mellem rapsmarkerne, giver mig bare sådan en ubeskrivelig ro i hovedet 🤩

Bonusinfo: hvor jeg de sidste par uger har været øm i lysken efter bare en times rul på cykel, har jeg ikke mærket noget som helst til de 90 minutter i morges, hverken under eller efter.

Dét giver mig håb for en snarlig genoptagelse af min vanlige træningsmængde 🙏🏻

Keep practicing and be patient, results will come

Det tager tid at blive god til noget. Rigtigt lang tid. Så bliv ved med at træne og vær tålmodig. Vær ligeglad med hvad andre tænker. Så skal resultaterne nok komme! 💪🏼

Jeg savner samvær med ham her og dem her, og de savner samvær med mig

Forestil dig, at du ufrivilligt bliver nægtet samvær med dine elskede… sådan noget oplever jeg lige nu! Jeg savner samvær med ham og dem, og han og de savner samvær med mig…

Måske er det knap så dramatisk, som jeg får det til at lyde 😉 Men altså, både min lille pocket-rocket af en cykel (også kaldet Raketten) og mine løbesko, savner jeg virkeligt noget seriøst samvær med. Og det er så galt, at når jeg lige hurtigt møder dem i bryggerset og garagen, så fortæller de mig, at de også savner samvær med mig.

Og de er sure på mig… det kan jeg mærke.

Mine Hoka’er, er dem, som jeg har måtte undvære i længst tid. Vi troede, at det var min løbetræning, der skabte inflammationen i min lyske – men det er der faktisk usikkerhed om nu :O

For selvom det er min behandler, der siger, at jeg hverken må løbe eller cykle, så har jeg alligevel taget hele skylden på mine skuldre. Jeg vil jo ikke have, at hverken Raketten eller mine Hoka One One-løbesko, bliver sure på en person, der egentligt bare prøver at hjælpe mig, så jeg hurtigere kan få samvær med både cykel og løbesko igen.

Så når Raketten og mine Hoka’er kigger mig dybt i øjnene, med et dybt skuffet og ængsteligt blik, så fortæller jeg dem, at jeg for vores alles bedste, har besluttet, at vi ikke kan have samvær lige nu. Og at jeg faktisk ikke rigtigt ved, hvornår vi kan have rigtigt samvær igen.

Det er sgu bare ulykkelig kærlighed…

Min lille pocket rocket-børnecykel i str. 49, også kaldet Raketten. Den troede jeg, at jeg kunne have samvær med hele tiden. Men samværet forværrede inflammationen i min lyske. Så nu må jeg heller ikke have samvær med ham længere :'(

Men nå, jeg synes jo egentligt, at jeg kan mærke bedring efter jeg er stoppet med at løbe og at cykle. Og min behandler (og hendes ultralydsscanner) siger også, at inflammationen i min lyske, er på tilbagetog.

Så forhåbentligt går der ikke længe, før jeg kan have samvær med Raketten og Hoka’erne igen. Og de kan have samvær med mig.

Indtil da, så tror jeg også at mine ko-badebukser og mine blå lyn af et par svømmebriller, er ganske tilfredse, med at være i brug igen 😉

Mine ko-badebukser og blå lyn af et par svømmebriller, er nok meget glade for den ekstra tid, jeg kan tilbringe med dem, nu hvor vi har været adskilt siden december 😀
Scroll to top
Visit Us On FacebookVisit Us On InstagramVisit Us On Youtube