Fuuuuuck man. Normalt forsøger jeg altid at være positiv og kigge efter det positive, når jeg oplever modgang. Men jeg synes godt nok det er svært, med den her lyskeskade. Det er som om at den bare ikke vil slippe sit tag. Faktisk er det som om, at den tager mere og mere til.

Det startede som en løbeskade. Men det ser nu ud til, at det enten er en cykelskade eller en kombiskade af både cykling og løb. Der er i hvert fald ingen tvivl om, at cykling gør det værre. Særligt cykling med noget der bare minder om en lille smule intensitet, viser sig at være decideret gift for inflammationsniveauet.

Jeg har nu ikke løbet i et par uger. Og efter min seneste ultralydsscanning i torsdags, fik jeg besked på, at jeg også skulle holde mig fra at cykle. I hvert fald som minimum i én uge, indtil jeg havde været til behandling igen en uge senere.

Dén behandling er på fredag….

Men uden løb og svømning, kommer det ikke til at ske, at jeg også holder pause med cykling. Så jeg pillede intensiteten og noget af mængden ud af min cykling.

Men det føles alligevel som om, at det er blevet værre. Eller måske det bare er min hjerne, der får mig til at tro det. Who knows? Det finder vi ud af på fredag, når jeg skal scannes og have behandling igen…

For at være helt ærlig, så virker det lige nu virkeligt fjernt, at jeg kommer til at køre ræs i år. Men jeg krydser da fingre for, at der snart bliver rykket på noget.

Nu kom der så til gengæld den glædelige nyhed, at svømmehallerne åbner igen. Og det er da det positive!

Så fra og med torsdag, så kan du finde mig i klorvand. Så skal min svømmeform eddermugme tilbage igen!

Jeg har heldigvis været så smart, at jeg har trænet med elastikker, flere gange ugentligt, under hele lockdown. Så mine svømmemuskler er blevet vedligeholdt. Og det gør, at jeg kommer til at kunne klare en markant større mængde allerede fra starten, end dem, der ikke har lavet dryland træning.

Så med svømning tilbage på programmet, kan jeg nu endelig lade mine ben få totalt ro for en periode. Det er ikke optimalt. Men det er nødvendigt. Og så krydser jeg fingre for, at den ro, som benene nu får, tillader min lyske, at den kan hele hurtigt op igen.

Fingers crossed!