Triathlon blog

MIN TRIATHLON BLOG OM ALT DET, JEG HAR PÅ HJERTET

Fucking dansk mester!!!

Say whaaaaaaat! Jeg er lige blevet fucking dansk mester i non-draft sprint, både i min age group 18-39 år og overall for alle aldersklasser. Det er godt nok vildt!!!!

Hvad der næsten er endnu mere vildt, er, at det er på min svømning, at jeg napper DM-titlen. For jeg sætter hurtigste svømmesplit, og det er det, der bliver fundamentet til den hurtigste tid i mål.

Det var også bare fuld pedal fra starten gik. Så selvom jeg startede som niende mand, så var jeg den allerførste, der forlod vandet.

Og det er jeg glad for, for hverken kroppen, benene eller hovedet var på toppen ude på cyklen og på løbet. Så det blev ren overlevelse og en kamp med det, jeg havde i mig på dagen.

Mentalt havde jeg bare ikke det overskud, der skal til, for at presse de sidste og vigtige procenter ud af kroppen. Men heldigvis formår jeg alligevel, at sætte hurtigste tid og vinde DM. Så det viser bare, at selvom man føler sig som en bunke lort, så skal man bare fortsætte med at kæmpe – man ved aldrig hvad det ender ud med!

Så nu kan jeg altså kalde mig for dansk mester!!! Det er godt nok vildt 🤩 

En lille opsang til tri-forbundet

Jeg ved, at man skal passe på med at kritisere for meget, når man ikke selv står i maskinrummet. Men det her er simpelthen så grelt, at jeg er nødt til at komme ud med det!

For når der afvikles et DM, så sørg nu for helvede for, at lave masser af PR omkring det. Jeg har ikke helt styr på det, men der var vel knap nok samlet 100 deltagere til det her DM. Og det er absolut max!!!!

Så kan man skyde skylden på corona og alt muligt. Men det skal ikke være nogen undskyldning i det her tilfælde. For der har vitterligt ikke været meget synlighed over det her DM race.

Og så det næste…. hvis man gerne vil have nogen til at køre DM-stævnerne, så lad være med at lave en aftale med en arrangør, der nærmest betegner DM-stævnet som et andenprioritetsstævne. For det kan godt være, at arrangørerne af Kalvebod Tri er gode til at lave Kalvebod Tri. Men som deltager i DM-stævnet, stod man lynhurtigt med en følelse af, at Kalvebod Tri var det vigtigste, og så var DM noget, man bare lavede, for at få nogle flere penge i klubkassen.

Det er i hvert fald den følelse, jeg stod tilbage med. Og jeg ved, at jeg ikke er den eneste.

Og så lige den sidste ting…. Når man afvikler et DM, så ha’ dog for helvede styr på ruterne. Svømmeruten var fin! Men cykelruten havde relativt mange passager af meget ujævn asfalt, med små kantsten, der skulle forceres.

Og så skal der altså være styr på løberuten. Både på selve ruten og på distancen. Hele sommeren har løberuten stået til at skulle være en ud-hjem rute, der gik omkring en knold ved navn Bjerget. Den blev to uger i forvejen, ændret til, at vi skulle løbe op og ned af den knold.

Her snakker vi 100-150m med 10-11 procent i snit og et efterfølgende meget teknisk nedløb! Det synes jeg, altså ikke hører sig til, på en DM rute. Smid den på en trailrute… Men fandeme ikke en DM rute til DM i sprint triathlon!

Derudover nytter det heller ikke noget, at distancen officielt er annonceret til 5 km, når arrangørerne udemærket er klar over, at ruten er 5,4. Og hvad værre er, så har jeg ikke set én eneste Garmin-måling, der måler under 5,6 km. Personligt målte min egen Garmin 5,7 km.

Så alene fra 5 til 5,4 km, er der noget af en forskel – og så er der lige yderligere et par hundrede meter oveni…

For at sige det ærligt, så håber jeg ikke, at min DM-titel skal forsvares til Kalvebod Tri næste år. Hvis jeg skal, så er det sådan det er. Men jeg håber lokationen bliver flyttet til et sted, hvor der er mere styr på ruter, forhold og prioritering af et DM-stævne.

Det var bare lige et lille surt opstød.

Men derudover, så er jeg glad. For jeg er dansk mester!!!

Skriv en kommentar

Scroll to top
Visit Us On FacebookVisit Us On InstagramVisit Us On LinkedinVisit Us On Youtube