Sådan ser min plan for at opnå den optimale racevægt ud
Vægt er en kæmpe faktor i cykling. Desværre for mig, for jeg har usandsynligt svært ved både at ramme og at holde en nogenlunde ordentlig racevægt. Men jeg har en plan. En stor og forkromet plan, som du får indblik i her.
Har du fulgt mig noget tid, så ved du også, at min vægt er som en yoyo. Så er den oppe, så er den nede. Men jeg har faktisk ikke været nede på en nogenlunde ordentlig racevægt siden jeg blev dansk mester i triatlon tilbage i 2021.
Men det skal der laves om på. For som du kan læse i dette blogindlæg om mine drømme for fremtiden, så har jeg altså nogle drømme der ikke kan nåes, hvis jeg vejer bare lidt for meget.
Derfor har jeg udarbejdet en stor og forkromet plan for, hvordan jeg én gang for alle kommer ned i vægt (læs: den er hverken stor og forkromet, men til gengæld er det en ny tilgang til kost og vægttab – i hvert fald for mig)!
Den optimale racevægt har altid været et issue
Inden jeg sætter dig ind i min store og forkromede plan, så vil jeg lige fortælle dig lidt om, hvordan den optimale racevægt (eller mangel på samme) altid har været et issue for mig.
For ligesom med så meget andet i mit liv, så har jeg levet meget efter princippet enten så gør vi noget, eller også så gør vi ikke noget.
Så mens jeg altid har været god til at tabe vægt, når jeg er gået all-in på det, så har jeg også altid været god til at tage på, når jeg ikke har været all-in på at tabe mig. Med andre ord: Ingen mellemvej.
Det hænger højst sandsynligt unægtelig sammen med, hvordan jeg rent psykisk fungerer…
Nogle vil sige at det er manisk, så det måske kunne være tegn på at jeg er maniodepressiv (eller bipolar, som det kaldes nu om dage). Andre siger, at det her med at gå i gang med noget nyt og spændende, og så tabe interessen for det, når det bliver hverdag, det viser tegn på noget ADHD eller den stille bror, ADD.
Hvad det præcis skyldes må lægerne i psykiatrien finde ud af, når jeg heldigvis skal udredes lige om lidt (læs evt. mit Facebook-opslag om dét her).
Planens hovedingrediens er tålmodighed
Uanset hvad årsagen er til, at jeg altid har haft svært ved at finde og holde en optimal racevægt, så er jeg overbevist om, at den største faktor til at det altid er gået galt er, at jeg altid har været alt, alt for utålmodig. Altid.
Jeg er gået alt for meget all-in, så jeg altid er brændt ud på det.
Så jeg er kommet frem til, at skal jeg lykkes med det, så handler det om tålmodighed.
Tålmodighed, tålmodighed, tålmodighed.
Jeg har accepteret, at jeg ikke kommer til at ramme min optimale racevægt i denne sæson. Det vejer jeg simpelthen for meget til på nuværende tidspunkt. Så selvom jeg skulle tabe mig en del henover sommeren, så kommer jeg ikke til at være, hvor jeg gerne vil være.
Accept er som bekendt det vigtigste, når vi vil skabe forandring, så det har jeg simpelthen bare valgt at acceptere.
Så selvom jeg ved, at jeg har tabt mig når vi kommer frem til efterårssæsonen, så har jeg accepteret, at jeg ikke kommer til at veje det, jeg gerne vil veje. Jeg må kort sagt køre så godt, som jeg nu kan, med den vægt, som jeg har til den tid.
Og med accept, så kan jeg tillade mig at være tålmodig!
Krydset er sat ved sæsonstart næste år
Når nu jeg har accepteret at jeg ikke kommer til at ramme min optimale racevægt på noget som helst tidspunkt i denne sæson, så kan jeg til gengæld se frem til, at jeg gerne skulle ha’ nået den, når næste sæson starter.
Jeg har i hvert fald sat et stort fedt kryds ved sæsonstarten næste år, som jeg tænker kommer til at være i påsken i den første weekend i april 2026. Så mon ikke, at 3 Dage i Nord bliver til stedet, hvor sæson 2026 indledes?
Jeg ved, hvad jeg gerne vil veje, for jeg ved at det er muligt at komme derned. Så jeg har sat målvægten til at være til dén weekend – og så har jeg ellers regnet baglæns.
Og med lidt hurtig hovedregning, så har jeg regnet ud, hvor stort et kalorieunderskud jeg skal være i på daglig basis, for at nå dertil.
Et par hundrede kalorier i underskud om dagen
Når kostvejledere m.v. fortæller om det optimale kalorieunderskud ved vægttab, så snakker de altid om omkring 500 kalorier i underskud om dagen. Det skulle da være rimeligt doable med min træningsmængde.
Men jeg føler mig generelt altid meget sulten. Noget, som både jeg og min læge mistænker, at skulle komme fra det beroligende, som jeg får til at sove på hver aften.
At være 500 kalorier i underskud er derfor ikke bare sådan lige, selvom jeg har en relativt høj træningsmængde. Så derfor er det også godt, at min beregning for at ramme min racevægt til næste sæson viser, at jeg skal være et par hundrede kalorier i underskud om dagen i gennemsnit.
For at være helt præcis, så siger beregningen 260 kalorier i underskud om dagen. I snit. Så det er godt og vel halvdelen af, hvad eksperterne siger er optimalt.
Det skal da nok være til at nå, så….
Så er det også nemmere for mig, at være i!
Når kalorieunderskuddet er så relativt lille, så er det også meget nemmere for mig at være i. Også selvom, at jeg faktisk også skal klemme balderne sammen for at være i 2-300 kalorier underskud.
Min plan er så, at jeg på mine restitutionsdage, hvor jeg kun ruller en time, bare skal gå nogenlunde i nul. Altså på de her dage, der skal jeg ikke gå efter et underskud.
Til gengæld skal jeg gå efter ca. 500 kalorier underskud på mine loadingdage. Altså de dage, hvor jeg træner højere mængde og/eller intensitet.
Det er faktisk gået rigtigt fornuftigt indtil nu, hvor jeg siden slut marts har smidt ca. 2 kilo. Noget, der har været svært at gøre, fordi cykelløbene i april og maj har krævet en masse kalorier i weekenderne, for at jeg har haft energi nok til at køre cykelløb.
Men nu her, hvor den bare står på træning, så kan jeg godt se, hvordan det er nemt for mig at overholde det her beskedne kalorieunderskud!
Vi må se, hvor det ender
Som sagt, så har jeg indtil nu smidt et par kilo på denne måde. Så må vi se, hvor det ender – både til efterårssæsonen og til næste sæson.
Jeg er i hvert fald sindssygt motiveret til det… særligt fordi, at jeg ikke føler den samme fysiske sult, som jeg plejer, når jeg har prøvet på at tabe mig.
Og hvem ved. Måske, når jeg er udredt inden længe, at jeg kommer i en slags medicinsk behandling, der gør, at jeg hverken trøstespiser eller har brug for beroligende til at sove på.
Uanset hvad, så vil jeg være på min optimale racevægt til sæsonstart næste år, så jeg kan nå mine store drømme.
Vi skrives ved!
Kh. Morten